Filosofi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig filosofi, og ikke f.eks. østlig mystik.
Ordet filosofi kommer af det græske 'philosophia' (φιλοσοφία), hvor præfikset "philo" betegner én af de antikke græske ord for kærlighed – den mere venskabelige slags, og hvor suffikset "-sophia" betyder visdom. Termen 'filosof' skal delvist forstås på baggrund af begrebet om den græske vismand, som er naturlig vís, mens filosoffen mere ydmygt søger efter, eller kan lide, visdommen uden formelt at påstå at besidde denne. På den måde fremstår filosoffen som en mere demokratisk figur, der i den senere klassiske periode passer bedre ind i den græske polis, som netop er et samfund imellem venner; dvs. imellem frie ligemænd, der dog stadigt konkurrerer – venskabeligt – med hinanden på områder som kærligheden, sporten, politikken og tanken.
Derudover skelner en af de største antikke filosoffer, Platon, desuden i Staten (480) mellem philosophia og philodoxoi (dvs. ven af formodningen eller meningen). Dermed forsøges indført et ideal for filosofien, nemlig at bryde igennem muren af almindeligt udbredte meninger og formodninger for at undersøge verden og tingene på ny og i dybden.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Emneområde
Afgrænsningen af filosofiens emneområde (hvis en afgrænsning er nødvendig) er i sig selv et filosofisk spørgsmål, men rent historisk ser det på overfladen ud til at dette område skrumper ind over tid. Således blev al tidlig naturvidenskab engang kaldt naturfilosofi, og områder som logik hørte strengt ind under filosofien (i dag deles logikkens område mellem filosofi og matematik). Med andre ord, opfattedes filosofien tidligt, som værende et generalist-studie, og der er stadig en tendens til, at spirende fagområder puttes ind under filosofiens, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle filosoffer og videnskabsfolk til at antage, at filosofien er et slags 'moderfag', der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere. Imidlertid er der visse kerneområder, som er blevet ved filosofien igennem hele dennes udvikling og som muligvis ikke principielt kan omdannes til emner for almindelige videnskaber. Her i blandt kan nævnes: Æstetikken, etikken og især metafysikken, der kan betegnes som det rationelle studie af den ikke-empiriske virkelighed.
Derudover findes en række områder under filosofien, som kan opfattes som redskabsfag for andre fag. Eksempelvis kan politisk filosofi ses som en redskabsdiskussion for statskundskab, og generelt har alle fag et filosofisk område tilknyttet (inkomplet liste):
- Biologiens filosofi for biologi
- Fysikkens filosofi for fysik
- Historiens filosofi for historie
- Matematikkens filosofi for matematik
- Medicinsk filosofi for lægevidenskab
- Pædagogisk filosofi for pædagogikken
- Retsfilosofi for retsvidenskab
Samlet set behandles al videnskab filosofisk under det underområde til filosofien, som kaldes videnskabsteori.
[redigér] Selvforståelse
Akademisk filosofi betragtes af mange professionelle filosoffer (i akademia) som videnskabelig. For denne gruppe filosoffer holdes der på, at filosofien har en udviklingshistorie med stadige fremskridt, ligesom andre videnskabelige fag har det. Andre professionelle filosoffer vil sætte spørgsmålstegn ved om, der rent faktisk er sket principielle fremskridt indenfor filosofiens kerneområder, selvom der måske er sket fremskridt mht. de randområder som i løbet af historien har fået deres egne fag.
Alle filosoffer er dog enige om at filosofi bygger på argumenter og ikke hverken meninger eller tro. Man kan ikke bare vælge at holde et uplausibelt eller irrationalt synspunkt i en filosofisk diskussion. At filosofi er et videnskabeligt forehavende er dog ikke det samme som, at filosofi er en videnskab, og moderne kendetegn ved videnskaben, som fx den systematiske empiri, er selv grundet i metodologiske overvejelser indenfor filosofien. Samtidig er det de færreste filosoffer, der selv er involveret i systematisk indsamling og registrering af observationer, selvom filosoffer ofte henviser til videnskabelige undersøgelser, som del af deres argumenter.
Østlig filosofi, som taoistisk - og buddhistisk filosofi, konfutsianisme og bushido, betragtes som helt forskellig fra den vestlige "videnskabelige" filosofi.
[redigér] Kernediscipliner og opdelinger
Der skelnes mellem praktisk filosofi, teoretisk filosofi, logik og filosofihistorie.
Skellet mellem praktisk og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Siden renæssancen er også disciplinen filosofihistorie kommet til.
Den teoretiske filosofi deles ofte op i erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske filosofi deles ofte op i etik, metaetik, politisk filosofi og æstetik. Men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil.
Logik handler om at konstruere argumenter, og spiller en central rolle i den filosofiske diskussion.
Filosofi grænser op til andre fagområder som f.eks. kognitionspsykologi , pædagogik og antropologi.
[redigér] Filosofiske problemer
For at give en ide om filosofiens genstandsområde, er her eksempler på en række velformulerede filosofiske problemer:
Teoretisk filosofi:
- Problemet om viljens frihed: har vi en fri vilje og, hvad er en sådan?
- Det psykofysiske problem: hvad er forholdet imellem krop og bevidsthed?
- Hjerne i et kar-problemet: Hvordan kan man vide, at man ikke lever i en verden som i filmen The Matrix?
- Det fremmedpsykiske problem: hvordan ved jeg at andre har en bevidsthed?
Praktisk filosofi:
- Hvad er et godt menneske?
- Hvad er kunst?
- Findes der moralske egenskaber ude i verden?
- Hvad er meningen med livet?
- Hvordan er den gode stat indrettet?
- Findes der retfærdige krige?
- Findes der menneskerettigheder og i så fald hvilke?
[redigér] Filosofiens historie
Vestlig filosofi regnes almindeligvis for startet i Grækenland med naturfilosofferne Thales fra Milet, efter ham følger Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit sammen med andre førsokratiske tænkere.
Herefter fulgte Sokrates, der vendte filosofien bort fra naturen og imod mennesket selv (etik), Sokrates elev, idealisten Platon. Aristoteles, Platons elev, forsvarede omvendt til dels empirien imod idealismen og oprettede Akademiet. De tre regnes som oftest for vestens første store filosoffer. Disse tre personer stillede problemer op, som: hvad er tingenes ontologi? og, hvad er forholdet mellem sjæl og legeme? m.m.
Efter renæssancen formulerede en række filosoffer nogle af de filosofiske problemer, der stadig undersøges. De største af dem er René Descartes, David Hume og først og fremmest Immanuel Kant.
En af de største danske filosoffer eller tænkere var Søren Kierkegaard, som blev en væsentlig inspiration for de senere franske eksistentialister Jean-Paul Sartre m.fl. Et andet udgangspunkt for den moderne eksistentialisme var fænomenologi, grundlagt sidst i det 19. århundrede af Edmund Husserl.
[redigér] Analytisk og kontinental filosofi
I dag skelnes mellem analytisk og kontinental filosofi. Skellet er måske kunstigt, men analytisk filosofi antages i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig, mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og filosoffer, der bedriver formel filosofi, altså arbejder indenfor for eksempelvis modallogikkens område.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- fransk Wikisource: Bibliothèque philosophique
- Filosofi Gratis bøger og artikler om filosofi, psykologi og sociologi på Teorier.dk
