Immanuel Kant

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vestlig filosofi Oplysningstiden
Navn:	Immanuel Kant
Født:	22. april 1724
Død:	12. februar 1804
Skole/tradition:	Oplysningsfilosofi og grundlægger af Kantianisme
Fagområde:	Epistemologi, metafysik, etik, æstetik
Betydningsfulde ideer:	Det kategoriske imperativ, syntetisk a priori sætning, slagordet "sapere aude"
Inspirationer:	Hume, Locke, Descartes
Påvirket:	Husserl, Rawls, Wittgenstein

Immanuel Kant (22. april 1724 - 12. februar 1804) var en tysk filosof. Kant er formentlig mest berømt for to ting, henholdsvis det såkaldte "kategoriske imperativ", der er et forsøg på at opstille en almengyldig etisk regel på baggrund af fornuften, samt hans opdeling af verden i "tingen for os" og "tingen i sig selv".

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 2 Filosofi 2.1 Erkendelsesteori 2.2 Etik 3 Se også 4 Ekstern henvisning

[redigér] Biografi

Hele sit liv levede og virkede han ved universitetet i Königsberg, det nuværende Kaliningrad. Kants tilværelse er berømt for det absolutte fravær af dramatiske eller spektakulære begivenheder. Han var skomagersøn, voksede op i fattige kår, men fik adgang til de højere uddannelsesinsitutioner takket være en åbenlys begavelse, der muliggjorde, at klasseskellene kunne overvindes. Kant var yderst arbejdsom og beskrives af Justus Hartnack som "sygeligt præcis" og en "arbejdsmaskine". Ved universitet underviste Kant i utrolig mange fag på en gang: praktisk filosofi, teologi, pædagogik, geografi, logik, matematik og metafysik.

I 1755 udgav han Allgemeine Naturgeschichte und Theorie des Himmels. I 1770 blev han professor i matematik, siden skiftede han over til metafysik og logik.

Selv om der måske ikke kan fortælles mange historier om Kants liv, har hans indflydelse på filosofien været kolossal, og hans værker læses og kommenteres stadig flittigt, ikke blot som historiske kuriositeter, men som vægtige gennemgange af relevante problemstillinger i forhold til menneskets tænkning.

[redigér] Filosofi

Kant betragtes af mange som den største filosof, der har levet. Dette særligt pga. hans erkendelsesteori. Kants filosofi kan ses som et meget dybtgående svar på David Humes skepticisme, som nok ville have forbavset Hume.

Kant siger selv, at han tænkte over de erkendelsesteoretiske problemer i 12 år, før han skrev dem ned i løbet af få måneder.

Hans to største værker er Kritik af den rene fornuft og Kritik af den praktiske fornuft. De to mindre bøger Prolegomena og Grundlæggelse af moralens metafysik giver en lettere indføring. Men når Kant kalder sidstnævnte en bog for den jævne forstand kan det virke lidt komisk, da tilegnelsen af hans filosofi for de fleste nok vil kræve, at man læser en introduktion først.

[redigér] Erkendelsesteori

Tingene i sig selv [Ding-an-sich] er virkeligheden i sig selv og uerkendeligt. For os mennesker er der kun tingene for os, det vil sige den måde Ding-an-sich fremtræder for os. Den fysiske virkelighed fremtræder for os i tid og rum, det vil sige igennem et medium (vore erkendelsesformer). Tid og rum kalder Kant for a priori anskuelsesformer. A priori, er det vi ved forud for erfaringen. Modsat arbejder Kant også med begrebet a posteriori, som er det man ved ud fra erfaringen. Både matematiske sætninger og tid-rum begreberne er a priori gyldige før enhver erfaring, men dybest set udgør de blot formen for vore erfaringer. Nødvendigt for erkendelse er også forstandens kategorier, der er grundlæggende fornuftsbegreber som kvantitet, substans etc.

Fornuftsillusioner (antinomier) som ideen om, at tiden enten har en begyndelse, eller at tiden ikke har en begyndelse, er udtryk for at erkendelsens betingelser selv gøres til genstand for erfaring, men ved at gøre dette går fornuften ud over sine grænser.

[redigér] Etik

Det kategoriske imperativ formulerer Kant på flere måder. Én af de mest berømte er "handl således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål". Man skal altså altid betragte den anden som et mål i sig selv og ikke kun et middel. Dette må siges at være i tråd med nutidens etiske intuition.

[redigér] Se også

• Rum
• Oplysningstiden

[redigér] Ekstern henvisning

• Immanuel Kant hos Wikisource
• Immanuel Kant s works: text, concordances and frequency list

Nyere tid 3. Oplysningstiden (1600 til 1800)
Oplysning:	Den industrielle revolution | Diderot | Encyclopédie | Gotthold Ephraim Lessing | Humanisme | Immanuel Kant | Jean-Jacques Rousseau | John Locke | Kategoriske imperativ | Magtdeling | Montesquieu | USA's forfatning | Voltaire |
Se også: Andre indgange til historien