Platon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Vestlig filosofi Græsk antik |
|
|---|---|
 Platon malet af Raphael år 1509
|
|
| Navn: | Platon |
| Født: | ca. 428/427 |
| Død: | ca. 348/347 f.Kr. |
| Skole/tradition: | Grundlægger af Platonisme |
| Fagområde: | metafysik, epistemologi, etik, politisk filosofi, æstetik, uddannelse (grundlagde det første "akademi"), matematik |
| Betydningsfulde ideer: | Platonisk dualisme |
| Inspirationer: | Sokrates |
| Påvirket: | Aristoteles, Hegel og indirekte næsten alle vestlige filosoffer |
Platon (græsk: Πλάτων) (ca. 428/427-348/347 f.Kr.) var en græsk filosof, født i Athen. Grundlægger af Akademiet. Platon kendes både som den primære kilde til vor viden om Sokrates, der gjorde et stort indtryk på Platon, og for sin egen filosofi. Skellet mellem Sokrates og Platons tanker er ikke helt klart, da Platon særligt i sine senere dialoger lægger sin egen filosofi i munden på Sokrates.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Metafysik
For Platon er den metafysiske hoveddiskussion spørgsmålet om almenbegrebets (ideens) forhold til fænomenerne eller tingene (se også universaliestriden). Hos Platon er idéernes verden det ophøjede rige, mens fænomenerne er nedrige kopier af disse. Fx er hestens idé det samme som den perfekte hest, som alle specifikke heste kun kan håbe at nærme sig. Hos Platon er den materielle verden en afspejling af den ideelle, som er den mest virkelige. Platon er begrebsrealist.
Det står dog ikke klart, om Platon helt udelukker fænomenernes selvstændige eksistens eller ej, hvorved det bliver svært afgøre om han var dualist eller idealist i moderne betydning.
[redigér] Etik og politisk filosofi
For Platon er ideernes verden det sande, skønne og gode, og det er klart, at man for at finde sande svar, må have indblik i ideernes verden. Derfor bliver fornuften den langt vigtigste kapacitet. Fornuft er er således både dén evne der skiller mennesket fra dyrene og desuden den specifikt moralske evne.
Politisk brugte han sit verdensbillede til at forklare sin idealstat, som beskrevet i hans hovedværk Staten. I denne dialog skitserer Platon, hvad der formentlig er den første utopi og politiske filosofi.
Fordi det gode også er det sande, og fordi sandhed ikke er et spørsmål om mening (doxa), men om viden, bør staten ledes oppefra og ned af en klasse af vidende filosoffer. Denne stærkt elitære tankegang er direkte vendt mod demokratiet, som Platon hadede (bemærk at det var Athens demokrati, der dømte Sokrates til døden). Som et billede på demokratiet bruger Platon en båd, hvor besætningen har begået mytteri mod styrmanden og derfor sejler hid og did uden plan — uvidende om farlige farvande.
[redigér] Idéhistorisk betydning
Alfred North Whitehead (1861-1947) skrev i Process and Reality fra 1929 at: "Den sikreste generelle karakteristik af Europas filosofiske tradition er, at den består af en række fodnoter til Platon". Med andre ord: Det er næsten umuligt at overvurdere Platons betydning i et idéhistorisk perspektiv.
Således udvikler Aristoteles også kun sin filosofi under dyb indflydelse af – og som en kritik til Platons system. Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) er ligeledes en stor filosof, som står i betydelig gæld til Platon, men der findes mange andre.
[redigér] Se også
De følgende af Wikipedias søstersider har yderligere information om
Platon:
Billeder og media fra Commons
Citater fra Wikiquote
- Psykofysisk problem
- Sollignelsen – Platons sollignelse
- Hulelignelsen – Platons hulelignelse
- Platonisk kærlighed
- Platonisk legeme – en række geometriske legmer Platon nævner i dialogen Timæus, og som nu er opkaldt efter ham
