Værnepligt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen skal findes på diskussionssiden, ellers kan denne skabelon fjernes. |
Værnepligt er statens udskrivning af arbejdskraft, primært til forsvar. Idag har mange lande værnepligt, og har valgt at bibeholde denne af ikke-militære årsager, såsom kulturelle og politiske årsager. Af argumenterne for værnepligt er det, at man kan homogenisere mentaliteten hos befolkningen og dermed opretholde social stabilitet, som ikke ville kunne opnås, hvis alt for mange var individualister og havde egne holdninger, samt at skabe mangfoldighed.
Mangfoldighed og/eller homogeniserings-argumenterne findes således oftest i lande som Kina,Singapore og de skandinaviske og nordeuropæiske lande, herunder Danmark.
Der er i visse lande dødsstraf eller anden korporlig straf for at undvige værnepligt.
Flere borgerrettighedsgrupper i forskellige lande, har kritiseret værnepligten for at være slaveri.
[redigér] Værnepligt i Danmark
Forløberen for værnepligten var en landmilits oprettet af Frederik 4. i 1701 i forbindelse med Store Nordiske Krig. Hver fjerde fæstegård skulle stille en soldat, og de blev udvalgt af godsejeren, og blev ofte betragtet som en straf, da den fratog karlene deres enste fritid. Den militære træning foregik om søndagen efter kirketid, og blev som regel ledet af tysktalende officerer, og var særdeles forhadt, blandt andet så blev de ulydige straffet med at sidde på en træhest. Landmilitsen blev ophævet i en kort periode omkring 1730 men genindført med stavnsbåndet i 1733
Almindelig værnepligt blev indført i Danmark som et resultat af stavnsbåndets ophævelse, men stadig kun for landbefolkningen. I købstæderne blev værnepligt først indført i 1848, og i hele landet ved lov af 12. februar 1849.
Grundloven fastsætter i §81 følgende:
"Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver".[1]
Der er forskellige fortolkninger af, hvornår man er våbenfør. I Danmark skal man være fysisk og mental normal, for at kunne blive værnepligtig.
Den gennemsnitlige højde for en værnepligtig i perioden 1852-1856 var 165,4 cm. I efteråret 2000 var den 180,7 cm.
[redigér] Se også
- Civil værnepligt
- Militærnægter
- Session
[redigér] Kilder/henvisninger
- ^ Note 1: Bekendtgørelse af værnepligtsloven, dvs. Lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. juni 2002, jf. Lovtidende A 2002 side 3543.
- Lexopen
- Forsvarets Værnepligt & Rekruttering
- Historisk gennemgang af forsvarsordningerne i Danmark ved Det danske fredsakademi.
- Henrik Horstbøll, Historisk Opslagsbog
