Slaveri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre. Disse rettigheder kan også knyttes sammen med andre rettigheder, som retten til at mishandle slaven uden strafansvar. I en noget udvidet betydning kan man også tale om slaveri, når disse rettigheder faktisk foreligger, men ikke er juridisk bundne, f.eks:
- livegenskab,
- gældsslaveri,
- salg og udbytning af børn
- tvangsægteskab
- kvinder som ledes ud i prostitution og økonomisk afhængighed med slavelignende karakter.
[redigér] Slavehandel
Gennem slavehandel med Afrika blev 10-15 millioner afrikanere solgt som slaver til Amerika i løbet af cirka 300 år. Kun en ud af tre nåede frem i live.
Af de i Amerika importerede slaver gik 38 % til Brasilien, 17 % til spansktalende lande i Sydamerika, 17 % til franske områder i Vestindien, 17 % til britiske områder i Vestindien, 6 % til danske, svenske og hollandske områder i Vestindien og 6 % til USA
I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov som forbød handel med slaver. (I virkeligheden var det bare en privatisering ), men selve slaveriet bliver først forbudt i 1848.
Nogle mener, at den muslimske slavehandel fra Afrika til de muslimske lande har haft en størrelsesorden på cirka 28 millioner fra det 7. til det 20. århundrede. Kun en ud af fem nåede frem i live, så den muslimske slavehandel kan have omfattet cirka 140 millioner mennesker. Den muslimske slavehandel fra Østafrika til det Ottomanske Rige gennem det Røde Hav fortsatte efter vestens ophør med slavehandelen. I Konstantinopel kunne man så sent som i 1908 åbent købe og sælge kvindelige slaver til haremmer eller som konkubiner.
