Dødsstraf

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Verdenskort over dødsstraf - blå: afskaffet; grøn: afskaffet i fredstid; orange: ikke afskaffet, men ikke i brug; rød: i brug

Guillotine, et apparat til henrettelse ved halshugning

Dødsstraf eller livsstraf er den legale henrettelse af en straffefange som straf for en alvorlig forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I et land som Kina kan den dog også idømmes for f.eks. økonomisk kriminalitet eller narkotikakriminalitet. Fanger, der er blevet dømt til døden, holdes som regel adskilt fra andre fanger i en særlig del af fængslet, dødsgangen, hvor de afventer henrettelse. Den kriminalpræventive virkning af dødsstraffen er tvivlsom.

Ifølge Amnesty International sidder der pr. 22. april 2006 over 20.000 mennesker på dødsgangen verden over. Det sidste år fra førnævnte dato er mindst 2.148 mennesker blev henrettet. Det virkelige antal henrettelser er meget højere, fordi størstedelen sker i det skjulte. I Kina for eksempel anses antallet af henrettede for at være en statshemmelighed.

Danmark har underskrevet Konventionen om civile og politiske rettigheders anden valgfrie protokol, hvori en række lande forpligter sig til at arbejde imod brugen af dødsstraf.

Indholdsfortegnelse

1 Opfattelsen af dødsstraf i befolkningen
2 Udbredelse i Afrika og Asien
3 Dødsstraf i USA
4 Dødsstraf i Danmark
5 Dødsstraf i verden
6 Se også
7 Eksterne henvisninger

[redigér] Opfattelsen af dødsstraf i befolkningen

Den sidste dødsstraf blev eksekveret i Danmark den 20. juli 1950, og blev derefter opfattet som ophørt da den helt blev afskaffet i 1993. Men af og til forlanges dødsstraffen genindført af grupper eller enkeltpersoner. Dette især i forbindelse med uhyggelige mordsager.

Man bør være forsigtig med at lægge for stor vægt på undersøgelser, der viser, at et stort mindretal går ind for en genindførelse af dødsstraf eller for strengere straffe (selvom man selvfølgelig ikke skal ignorere dem). Svarene i sådanne undersøgelser afhænger meget af bl.a. spørgsmålets udformning (se Beslutningsteori).

[redigér] Udbredelse i Afrika og Asien

Dødsstraffen findes i en lang række afrikanske og asiatiske lande, mens den er afskaffet i mange amerikanske, europæiske og oceaniske lande. Undtagelser fra dette mønster er bl.a. USA og Hviderusland, som begge har dødsstraf. Eneste muslimske lande uden dødsstraf er Azerbaijan og Turkmenistan (Tyrkiet har fornylig fjernet den fra den civile straffelov). Kun syv lande i verden foretager henrettelser af mindreårige, hvoraf USA stod for de fleste, indtil denne praksis blev afskaffet i marts 2005. Folkerepublikken Kina henretter hvert år flere end alle andre lande tilsammen. Det er værd at bemærke, at flere lande afskaffede dødsstraf umiddelbart efter afslutningen af en længerevarende væbnet konflikt for bedre at kunne gennemføre et retsopgør; således Angola, Mocambique, Sydafrika, og Cambodia. Sydamerika gik i slutningen af 1800-tallet i front med at afskaffe dødsstraf, mens de europæiske lande først kom med i løbet af mellemkrigsperioden, idet dog mange, heriblandt Danmark, genindførte den i forbindelse med 2. verdenskrig.

[redigér] Dødsstraf i USA

38 ud af de 50 delstater i USA praktiserer dødsstraf, i tillæg til de føderale myndigheder. Hver stat har egne love, når det gælder praktisering af dødsstraf. USA har altid praktiseret dødsstraf, bortset fra i en periode mellem 1967 og 1976. 1 000 personer er blevet henrettet siden 1976 (pr. 2. december 2005). Totalt sidder det i dag 3565 personer i dødscelle i USA. 38 af USAs 50 stater tillader dødsstraf. Kun Kina, Iran og Saudi-Arabien henretter flere indsatte end USA. USA har også indført dødsstraf for ungdomsforbrydere.

Den mest brugte henrettelsesmetoder i dag er giftsprøjte, som er tilladt i 37 af 38 delstater. I Nebraska er kun den den elektriske stol tilladt. Tidligere var hængning mere almindelig.

USA ophørte i begyndelsen af 2005 med at henrette mindreårige. Dette er sket efter et betydeligt pres fra mange lande og organisationer. Amnesty International, der er ubetinget modstander af dødsstraf, har været meget engageret i problemet. De nordiske børnelægers og børnepsykiateres organisationer sendte en fælles skrivelse til USA i slutningen af 2004. Man opfordrede kraftigt til at ophøre med at henrette mindreårige.

Mere specifikt blev dødsstraf for mindreårige i USA afskaffet ved en højesteretsdom (Roper vs. Simmons) 1. marts 2005, der afgjorde, at denne praksis var i strid med den amerikanske forfatning.

[redigér] Dødsstraf i Danmark

Dødsstraf har været i det danske straffesystem inden der kom en nedskrevet lovgivning. Straffeloven fra 1866 tillader dødsstraf for drab og forbrydelser begået mod staten. Den sidste der bliver henrettet efter straffeloven af 1866 er Jens Nielsen. Han blev henrettet 8. november 1892 ved halshugning i Horsens Statsfængsel, dømt for brandstiftelse og overfald.

Den 15. april 1930 bliver dødsstraf første gang afskaffet i den borgerlige straffelov. Loven træder i kraft 15. april 1933. Dødsstraf beholdes på dette tidspunkt i den militære straffelov.

I forbindelse med retsopgøret efter 2. Verdenskrig genindførtes dødsstraffen i 1945 for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven, og vedtages med tilbagevirkende kraft. Der blev udført i alt 46 henrettelser ved skydning, og fuldbyrdelsen skete ved politiets foranstaltning. Den 5. januar 1946 bliver Flemming Helweg-Larsen henrettet som den første, efter vedtagelsen af Landsforræderloven. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 bliver Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark.

Den 3. maj 1978 bortfaldt dødsstraffen i den militære straffelov. Dette har stor betydning for danske soldater der udstationeres i krigsområder, men dødsstraf regnes herefter også for afskaffet i den borgerlige straffelov. I følge lovgivningen, kunne den dødsdømte Søren Kam således reelt risikere dødsstraf indtil 1978.

Dødsstraf blev formelt afskaffet i Danmark d. 22. december 1993 ved lovforslag nr. L30, til ikrafttræden 1. januar 1994. Herefter kunne Danmark tilslutte sig FN's konvention om afskaffelse af dødsstraf.

Henrettelser ved skydning i Danmark fra 1946 til 1950
Dato Kl.	Sted	Navn	Forbrydelse/Dom
5. januar 1946 01:30	København	Knud Flemming Helweg-Larsen	SS-Kriegsbereiter og journalist. Dræbte Carl Henrik Clemmensen.
1. juli 1946 01:30	København	Hans Kristian Marius Jensen	Medlem af HIPO-korpset.
8. oktober 1946 01:30	Viborg	Franz Erik Toft	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 00:30	Viborg	Walther Heldtberg	Vagt og medhjælper ved Gestapo i Ålborg.
11. april 1947 03:30	Viborg	Albert Johannes Dahl	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg SS-Rottenführer.
8. maj 1947 01:00	København	Torben William Wulff	Stikker.
8. maj 1947 01:30	København	Svend Lundorff Rasmussen	Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
9. maj 1947 00:05	København	Ib Nedermark Hansen	Medlem af Peter-gruppen. 22 drab. 3 drabsforsøg. 60 sabotager. 3 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 00:33	København	Svend Thybo Sørensen	Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 4 drab. 2 drabsforsøg. 10 sabotager.
9. maj 1947 01:10	København	Aage Thomas Mariegaard	Medlem af Peter-gruppen SS-Unterscharführer. 10 drab. 32 sabotager.
9. maj 1947 01:50	København	Robert Lund	Medlem af Peter-gruppen. 13 drab. 27 sabotager. 1 togattent. 1 røveri.
9. maj 1947 02:40	København	Helge Erik Lundquist	Medlem af Peter-gruppen. 21 drab. 5 drabsforsøg. 26 sabotager. 2 røverier.
9. maj 1947 03:15	København	Kai Henning Bothildsen Nielsen	Medlem af Peter-gruppen. 57 drab. 9 drabsforsøg. 116 sabotager. 5 togattentater. 3 røverier.
9. maj 1947 04:00	København	Henning Emil Brøndum	Medlem af Peter-gruppen SS-Hauptsturmführer. 38 drab. 3 drabsforsøg. 59 sabotager. 2 togattentater. 8 røverier.
17. maj 1947 01:00	Viborg	Kristian Egede Lundholm	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Ålborg og København.
17. maj 1947 01:30	Viborg	Erik Laurits Larsen	Vagt for Organisation Todt, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Odense.
23. maj 1947	Viborg	Børge Thorkild Jensen	SS-mand og stikker.
26. juni 1947 01:30	København	Arne Ejner Park	Medlem af HIPO-korpset og SS-Untersturmführer.
2. august 1947	Viborg	Hans Kristian Kristensen	Medhjælper ved Gestapo i Kolding.
11. oktober 1947 01:00	Viborg	Aksel Godfred Nielsen	Medlem af Schalburgkorpset og medhjælper ved Gestapo i Århus.
11. oktober 1947 01:30	Viborg	Peter Karl Brinkmand	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
22. januar 1948 01:30	København	William Karl Møller Rasmussen	Medlem af HIPO-korpset.
13. maj 1948	Viborg	Johannes Rasmussen	Stikker og medhjælper ved Gestapo.
13. maj 1948 02:00	Viborg	Hans Erik Munch	Medhjælper for Gestapo i Esbjerg.
24. september 1948 01:30	København	Johannes Konrad Randchau	SS-mand, tolk og medhjælper ved Gestapo i København og Århus.
12. november 1948 01:00	Viborg	Poul Michael Hansen	Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
12. november 1948 01:45	Viborg	Niels Riis	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Kolding.
12. november 1948 01:30	København	Ejner Robert Walberg Andersen	SS-Rottenführer og medlem af HIPO-korpset.
15. januar 1949 01:00	København	Ove Charles Hermann Petersen	SD-mand i Århus og København.
15. januar 1949 01:00	Viborg	Aksel Jørgensen	SD-mand i Århus.
10. maj 1949	Viborg	Hans Julius	Tolk og medhjælper ved Gestapo i Esbjerg.
10. maj 1949 01:00	København	Jørgen Børge Axel Lorentzen	Leder af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 01:40	København	John Ernst Hemmingsen	Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:02	København	Enrico Haakon Bernardo Rand	Medlem af Lorenzen-gruppen.
10. maj 1949 02:34	København	Tage Petersen	SS-Obersturmführer og medlem af Lorenzen-gruppen.
25. juni 1949 01:00	København	Knud Børge Martinsen	Kommandør for Frikorps Danmark og Schalburgkorpset SS-Obersturmbannführer.
25. juni 1949 01:30	København	Jakob Erik Holm	Adjudant og Auditør i Schalburgkorpset.
12. juli 1949 01:00	Viborg	Arne Pedersen	Stikker.
15. september 1949 01:00	København	Arno Oskar Hammeken	Tolk og medhjælper ved Gestapo i København.
21. september 1949 01:30	København	Henry Peder Emil Riksted	Medlem af Schalburgkorpset.
25. november 1949 01:00	København	Helmuth Valdemar Mortensen	Medlem af Schiøler-gruppen.
25. november 1949 01:30	København	Ib Gerner Ibsen	Leder af Schiøler-gruppen.
4. februar 1950 01:00	København	Aage Carl Anton Jensen	Souschef i Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 01:30	København	Jørgen Christian Sørensen	Leder af Lille Jørgen-gruppen.
4. februar 1950 02:00	København	Carl Viggo Klæbel	Medlem af Lille Jørgen-gruppen.
20. juli 1950 01:00	København	Niels Rasmus Ib Birkedal Hansen	Leder af Birkedal Hansen-gruppen.

Eksterne links til love:

Kilder:

[redigér] Dødsstraf i verden

Dødsstraf er afskaffet i de fleste europæiske lande, men praktiseres stadig i mange udviklingslande og i USA. De første lande som afskaffede dødsstraf i sine konstitutioner var Tyskland og Costa Rica, i 1949 (én tysk delstat, Hessen, har formelt dødsstraf, men praktiserer den ikke).

Ifølge Amnesty Internationals årlige rapport om dødsstraf blev der i 2004 udført 3 797 henrettelser i 25 lande. 90 % af dem fandt sted i Kina

De 12 lande, som udførte flest henrettelser i 2004, var

	Land	Henrettelser	Henrettelser pr. 100 millioner indbyggere
1	Folkerepublikken Kina	3,400+	260
2	Iran	159+	230
3	Vietnam	64+	77
4	USA	59	20
5	Saudi-Arabien	33+	130
6	Pakistan	15+	9.4
7	Kuwait	9+	400
8	Bangladesh	7+	5
9	Ægypten	6+	7.9
10	Singapore	6+	140
11	Yemen	6+	30
12	Hviderusland	5+	48