Rumfærge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
NASAs rumfærge blev 12. april 1981, med Columbia rumfærgen, verdens første genanvendelige rumfartøj. Rumfærgen er i stand til at fragte tunge satellitter, forsyninger og mennesker såvel til som fra kredsløb omkring jorden. Hver rumfærge er designet til 100 opsendelser. En af de primære formål med rumfærge programmet var at bygge og servicere en rumstation. Med den Internationale Rumstation (ISS) er dette nu en realitet.
Rumfærgen var det første rumfartøj der kunne genbruges, i modsætning til alle tidligere raketter til satellitopsendelse. De to løfteraketter, der bringer rumfærgen i kredsløb genbruges også. Den store brændstoftank genbruges ikke, idet den kastes af under opsendelsen og brænder op i atmosfæren.
Rumfærgen har plads til 7 astronauter og kan løfte op til 22700 kg nyttelast i kredsløb om jorden. Den bruges primært til at sende nyttelast og nye moduler op til den Internationale Rumstation (ISS). Tidligere har rumfærgen været brugt til at sende satelitter op (bla. Rumteleskopet Hubble), men disse aktiviteter blev instillet efter rumfærgen Columbia havarerede under nedstigning d. 1. februar 2003. Ifølge NASAs Vision for Space Exploration (Vision for Rumforskning) skal rumfærgerne benyttes til færdiggørelse af ISS frem til 2010, hvorefter de skal erstattes af det endnu ikke færdigudviklede Crew Exploration Vehicle (CEV)
[redigér] Rumfærger:
- Testfartøj:
- Enterprise OV-101
- Rumfærger der er gået tabt ved ulykker:
- Challenger OV-99
- Columbia OV-102
- Rumfærger i brug:
- Rumfærger, planlagte
[redigér] Se også
| Solens planeter: |
|---|
| Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun |
| Andre objektklassificeringer i solsystemet: |
| (hypotetisk: Vulcanoidebæltet) | Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) | Asteroidebæltet | Trojanske asteroider | Kentaur-asteroider | Trans-neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen) |
| Andre objekter med bane i og uden for solsystemet: |
| Måner | Dværgplaneter | Kometer | Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplaneter (asteroider, planetoider) |
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi. |
| En mængde af partikelklynger i vakuum er: |
|---|
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakserelaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier: |
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) | preon-stjerne | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide) |
| Rumfart, rumrejse: |
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Omløbsbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
