Universet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden. Big bang-teorien siger at universet udvider sig, og at denne udvidelse startede fra en singularitet ("alt" var samlet i ét punkt). I den allertidligste periode af universets eksistens var dets (energi)tæthed så høj at ingen kendt fysisk teori kan beskrive det.
Først da universet var måske cirka 0,001 sekund gammelt, blev energitætheden eller "temperaturen" så lav at hadroner som for eksempel protonen kunne opstå. Efter omkring 1 sekund kunne andre atomkerner som hydrogen-2 (deuterium) og helium-4 dannes ved en proces der kaldes nukleosyntese. Der dannedes dog ikke tungere grundstoffer på dette tidspunkt, og universet bestod af brint og helium.
Efter omkring 500.000 år blev tætheden så lav at atomer (kerner med bundne elektroner) kunne opstå (rekombination). På dette tidspunkt blev universet "gennemsigtigt", og baggrundsstrålingen stammer fra dette øjeblik.
Universet udvider sig stadig, ved at de tomme mellemrum mellem grupper af galaksehobe bliver større.
Man ved ikke hvordan galakserne blev dannet men det må være sket "hurtigt" efter big bang.
Stjernedannelse begyndte at foregå i skyer, der havde opnået masse nok til at trække sig sammen. På grund af det enorme tryk begynder en fusionsreaktion i stjernens indre. Et biprodukt af fusionsreaktionen er det periodiske systems andre grundstoffer.
Ved slutningen af stjernens levetid eksploderer den i en nova/supernova og slynger sin masse ud i rummet. Dette kan føre til at andre gasskyer opnår kritisk masse og nye stjerner med planeter kan dannes.
Gradvist opbruger en stjerne rummets helium og brint, da det ender som jern, så der vil en dag ikke være nok til at danne nye stjerner.
Uanset hvordan det startede, vil universet enten lide varmedøden eller ende i et Big Crunch og miste al struktur. Hvilken af disse muligheder, der vil blive realiseret, afhænger af mængden af stof i universet, hvilket er genstand for indgående undersøgelser. De nuværende skøn tyder på, at mængden er for lille til, at universet kan trække sig sammen igen.
[redigér] Kosmos i religion
I religionen forstås kosmos som den ordnede verden. Den uordnede verden kaldes kaos.
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi. |
| En mængde af partikelklynger i vakuum er: |
|---|
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakserelaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier: |
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) | preon-stjerne | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide) |
| Rumfart, rumrejse: |
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Omløbsbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
[redigér] Ekstern henvisning
- dr.dk: Tyngdekraftens mysterier Citat: "...Universet har vist sig at være endnu mere gådefuldt, end nogen anede for bare fem år siden...mørkt stof i galaksernes haloer...En eller anden ukendt frastødende kraft styrer Verdensrummets grænseland, og den har speederen i bund...Den mystiske drivkraft ligner til forveksling Albert Einsteins frastødende konstant fra 1917 og kosmologerne kalder den for mørk energi..."
