Meteor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet

For alternative betydninger, se Meteor (flertydig). (artikler, som begynder med Meteor)

Et meteor (også kaldet stjerneskud eller aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære. Under normale forhold er der ca 5 - 10 stjerneskud i timen.

Hvis noget af meteoren når jordens overflade, kaldes denne rest for en meteorit (eller meteorsten). Meteoritter kan give information om Solsystemets sammensætning.

Et særligt lysstærkt stjerneskud kaldes en ildkugle (eng. bolide).

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Meteor

Indholdsfortegnelse

1 Observation
- 1.1 Meteorets fart og herkomst
- 1.2 Stjerneskudssværme
2 Meteorsten og meteorkratere
3 Eksterne henvisninger med dansk indhold
4 Ekserne henvisninger

[redigér] Observation

Hvis lyssporet fra et meteor bliver fotograferet fra to forskellige, veldefinerede positioner, kan man ud fra målinger på billederne regne sig frem til dets "rute" igennem luftrummet. Man benytter til tider et særligt fotografiapparat til dette, hvor en speciel lukkeranordning åbner og lukker for billedet med en veldefineret frekvens: På billedet inddeler denne lukkeranordning lyssporet i en slags stiplet linje, hvor hvert lille "stykke" svarer til et bestemt tidsinterval. På den måde kan man finde frem til den fart meteoret ankom med.

[redigér] Meteorets fart og herkomst

Den fart man måler for et meteor eller stjerneskud, siger noget om hvor meteoriden der skabte det, kommer fra: Hvis meteoriden kommer fra en lukket omløbsbane omkring Solen, er der en øvre grænse, kaldet undvigelseshastigheden, for hvilken fart meteoriden kan have når den kommer i nærheden af Jorden - denne grænse ligger ved godt 150.000 kilometer i timen (målt i forhold til Solen).

Hvis meteoriden kommer fra et sted udenfor vores solsystem, har den fået fart på under sit "fald" ind mod Solen og dens "nabolag", hvor Jorden befinder sig: Sådanne meteorer kendetegnes ved at de ankommer med en fart over undvigelseshastigheden.

[redigér] Stjerneskudssværme

Meteorer kan også stamme fra de sten og støvpartikler der smelter fra kometer og danner kometens hale. Når jorden i sin bane rundt om solen passerer gennem sådan en gammel komethale kommer der særligt mange stjerneskud. Det kalder man en stjerneskudssværm. Under en stjerneskudssværm forøges antallet af stjerneskud pr. time med 30-70 ekstra stjerneskud i timen.

Eksempler på meteorsværmene er:

Kvadrantiderne (3.-4. januar)
Perseiderne (12. august)
Orioniderne (21.-22. oktober)
Leoniderne (16.-20. november)
Geminiderne (13.-14. december).

[redigér] Meteorsten og meteorkratere

Meteorkrater i Algeriet.

Meteoritten EETA79001 som stammer fra Mars og gav mange interessante oplysninger.

De meteorsten der ikke brænder op i atmosfæren kan give mange oplysninger om resten af universet, men de kan også lave nogle enorme kratere der hvor de rammer jorden.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Meteoriter

Solsystemet bestående af stjernen Solen og dens satellitter (drabanter)

Solens planeter:
Merkur \| Venus \| Jorden \| Mars \| Jupiter \| Saturn \| Uranus \| Neptun
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) \| Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) \| Asteroidebæltet \| Trojanske asteroider \| Kentaur-asteroider \| Trans-neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Måner \| Dværgplaneter \| Kometer \| Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) \| Småplaneter (asteroider, planetoider)

Universet

En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi.
Gas \| Atmosfære \| Solvind \| Stjernevind \| Kosmisk stråling \| Asteroidebælte \| Stjernehob, Stjernetåge \| Solsystem \| Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) \| Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier:
Astronomi \| Brun dværg \| Hvid dværg \| Stjerne \| Rød kæmpe \| Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) \| preon-stjerne \| Kvarkstjerne \| Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova \| Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe \| Planet \| Måne \| Komet \| Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) \| Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator \| Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) \| Rumsonde \| Rumstation \| Astronaut \| Kosmonaut
Andre emner:
Himmel \| Himmellegeme \| Satellit (Drabant) \| Omløbsbane \| Kosmologi \| Big Bang \| Big Crunch \| Big Rip \| Ormehul