Mars (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mars

Billede af Mars, med Valles Marineris i midten

Opdaget

Kendt siden forhistorisk tid

Kredsløb om Solen

Afstand til Solen (massecenter) Min. 206 644 545 km Max. 249 228 729 km Halve storakse 227 936 637 km Halve lilleakse 226 939 986 km Excentricitet 0,09341233 Siderisk omløbstid 1a 321d 17t 2m 32,64s Synodisk periode 2a 49d 11t 2m 24,0s Omløbshastighed Gnsn. 86 677 km/t Min. 79 099 km/t Max. 95 396 km/t Banehældning 1,850 61° i fh. t. ekliptika, 5,65° i fh. t. Solens ækv. Periapsisargument; ω 296,462 3 ° Opstigende knudes længde; Ω 24,578 54 °

Omgivelser

2 måner

Fysiske egenskaber

Diameter 6805 km v. ækv., 6755 km v. polerne Fladtrykthed 0,007 36 Overfladeareal 1,49·108 km² Rumfang 1,64·1011 km³ Masse 6,4185·1023 kg Massefylde 3,934·103 kg/m³ Tyngdeacc. v. ovfl. 3,690 m/s² Undvigelseshast. v. ækv. 18 097 km/t Rotationstid 1d 0t 37m 22,685s Aksehældning 25,19° i.f.t. ekliptika Nordpolens rektascension 317,681 43° (21t 10m 43,543s) Nordpolens deklination 52,886 5 ° Magnetfelt Regionale felter Albedo 15 % Temperatur v. ovfl. Gnsn. -63 °C Min. -140 °C Max. 20 °C

Atmosfære

Atmosfæretryk 7 – 9 hPa Atmosfærens sammensætning Carbondioxid: 95,32% Kvælstof: 2,7% Argon: 1,6% Ilt: 0,13% Carbonmonooxid: 0,07% Vanddamp: 0,03% Kvælstofoxid: 0,01% Neon: 2,5 ppm Xenon: 80 ppb Ozon: 30 ppb Metan: 10,5 ppb

Mars er den fjerde planet i vores solsystem, talt fra solen; "nabo-planet" til vores egen planet Jorden i den forstand at Jorden er den tredje planet i solsystemet. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af carbondioxid. Mars kaldes også den røde planet på grund af sin karakteristiske farve.

Mars drejer sig om sig selv i næsten samme takt som Jorden, så på Mars oplever man et "mars-døgn" der er godt 39½ minut længere end det døgn vi kender på Jorden. Mars-året; den tid det tager planeten at fuldføre et kredsløb om Solen, omfatter 686,9601 jordiske døgn, eller 1 år og ca. 10½ måned. Og fordi Mars' omdrejningsakse ligesom Jordens hælder mod planetens baneplan, har Mars også skiftende årstider; det kan man se fra Jorden ved, at planetens to synlige polarkalotter vokser når det er vinter, og aftager i udbredelse når det er sommer.

Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af "marsboere" eller "små grønne marsmænd", men med den viden man har i dag, er det tvivlsomt om Mars i dag har nogen som helst livsformer. Til gengæld tyder meget på at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så "våd" som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end den har i dag — og så fald er det tænkeligt at Mars dengang har været en frodig verden.

Indholdsfortegnelse 1 Mars-overfladen 2 Atmosfære 3 Mars' måner 4 Liv på Mars? 5 Rummissioner til Mars 5.1 Ubemandede rumflyvninger til Mars 5.2 Bemandede rumflyvninger til Mars 6 Kilder/henvisninger 7 Eksterne henvisninger

[redigér] Mars-overfladen

Mens den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er udjævnet af lavastrømme, består den sydlige halvkugle for det meste af højland, arret af store kratre fra meteornedslag. De to terræntyper ser forskellige ud når man observerer dem fra Jorden, så tidligere troede man at de lysere, lave sletter var "kontinenter" mellem det mørkere højland, som man mente var "have".

Mars har udslukte vulkaner, hvoraf den største, Olympus Mons med 26,4 kilometer, har rekorden som solsystemets højeste bjerg. Den ligger i et enormt højlandsområde kaldet Tharsis, sammen med flere andre store og ligeledes udslukte vulkaner. Mars byder også på solsystemets største bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 kilometer lang og 7 kilometer dyb: Den er opkaldt efter den ubemandede rumsonde Mariner 9 som "opdagede" den.

Svarende til betegnelserne geografi og geologi for studiet og beskrivelsen af Jorden, taler man om Mars' areografi og areologi (dannet af Ares, den græske krigsgud som svarer til romernes Mars).

[redigér] Atmosfære

Mars har en ganske tynd atmosfære; trykket, eller "barometerstanden", på Marsoverfladen varierer mellem 7 og 9 hektopascal (det som meteorologerne førhen kaldte for millibar), sammenlignet med "standardværdien" 1013 hektopascal ved Jordoverfladen. Det meste, 95%, af Mars-atmosfæren består af carbondioxid, og modsat Jordens atmosfære beskytter Mars' atmosfære ikke planetens overflade mod solens ultraviolette lys.

På grund af dens større afstand til solen er solstrålingen ved Mars kun ca. 43% af hvad den er i Jordens nærhed, og dertil er den tynde Mars-atmosfære en dårlig varmeisolator: Temperaturerne på Mars er derfor lave; i gennemsnit −60 grader Celsius, med udsving mellem −140 og +25 grader.

Det meste af det vand der findes på Mars er bundet i planetens to polarkalotter, hvor det findes som "rim", blandet op med frossen carbondioxid eller tøris. Den smule der findes som vanddamp i atmosfæren, danner indimellem store højtliggende cirrusskyer.

Fra tid til anden bryder kæmpemæssige støv- eller sandstorme løs på Mars: Det kan ses fra Jorden ved at planetskivens overfladetræk udviskes helt eller delvis.

[redigér] Mars' måner

Mars har månerne Phobos og Deimos – navnene er græsk for skræk og rædsel – som begge blev opdaget i 1877 af Asaph Hall. De er ganske små, kartoffelformede stenblokke; afhængig af hvilken led de måles på, er Phobos' udstrækning mellem 19 og 27 kilometer, mens Deimos måler 10 til 16 kilometer. De er muligvis småplaneter som er blevet indfanget af Mars' tyngdefelt.

På grund af tidevandskræfter udfører begge måner bunden rotation og vender altså altid den samme side mod Mars. Phobos' bane er så lav at den fuldfører et omløb hurtigere end Mars roterer om sig selv: Set fra Mars-overfladen står Phobos op i vest og går ned i øst. Deimos står i lighed med Jordens Måne op i øst og går ned i vest.

[redigér] Liv på Mars?

i 1880'erne mente man at have observeret nogle "linjer" på kryds og tværs hen over Mars-overfladen. Disse linjer er siden hen blevet forklaret med optiske illusioner og begrænsninger i den tids teleskoper, men dengang blev de tolket som kanaler — og "nogen", måske en højere civilisation af marsboere, måtte vel have konstrueret disse kanaler. Formodningerne om højerestående liv på Mars satte sine spor i tidens science fiction, f.eks. H.G. Wells' Klodernes Kamp fra 1898.

Efterhånden som teleskoperne blev bedre, stod det klart at der hverken var kanal-anlæg eller andre spor af civilisationer at se på Mars, og man opdagede hvor ugæstfri forholdene på Mars ville være overfor jordiske livsformer. Lige inden de første rumsonder landede på Mars-overfladen gjorde man sig allerhøjest forhåbninger om simple planter, alger og lignende — langt fra den højtstående, kanal-byggende civilisation man forestillede sig i slutningen af det 19. århundrede.

Måleresultaterne fra sonderne på Mars-overfladen kan ikke entydigt be- eller afkræfte teorien om liv på Mars ^[1], men til gengæld har man opdaget en række ting ved Mars der tyder på at der engang i en fjern fortid har været rigeligt med vand: Det sandsynliggør at der engang har været et måske endda frodigt liv på Mars, men noget endegyldigt bevis for dette har man endnu ikke fundet.

[redigér] Rummissioner til Mars

Jorden og Mars kan kaldes hinandens "nabo-planeter" i og med de to planeter er hhv. den tredje og fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen. Og kulde, sandstorme og vandmangel til trods, er klimaet på Mars meget mere tåleligt for mennesker og maskiner end Jordens "nabo til den anden side"; Venus. Mars er da også det første himmellegeme efter Månen der er besøgt af ubemandede rumfartøjer og bliver antagelig også det første himmellegeme ud over vores egen Måne der får besøg af mennesker.

[redigér] Ubemandede rumflyvninger til Mars

De første ubemandede ekspeditioner til Mars blev gennemført i 1960'erne med sonder der enten fløj forbi eller gik i kredsløb om Mars, og derfra optog nærbilleder og foretog andre observationer fra "nært" hold. I 1970'erne landsatte man de første fartøjer direkte på overfladen, hvoraf det daværende Sovjetunionen var først med et menneskeskabt instrument på Mars-overfladen. Siden 1990'erne er en række fartøjer fra USA og den europæiske rumfartsorganisation ESA blevet landsat på Mars.

Følgende rumfartøjer er indtil nu, med større eller mindre held, sendt afsted til Mars:

• Cosmos 419 (Sovjetunionen)
• Mars-sonder i Mariner-programmet (USA)
• Mars-programmet (Sovjetunionen)
• "Mars-bilerne" Spirit og Opportunity (USA)
• Mars Express (ESA)
• Mars Global Surveyor (USA)
• Mars Observer (USA)
• Mars Odyssey (USA)
• Mars Pathfinder (USA)
• Phobos-programmet (Sovjetunionen)
• Viking-programmet (USA)
• Zond 2 og Zond 3 (Sovjetunionen)

[redigér] Bemandede rumflyvninger til Mars

Menneskelige astronauter er meget mere fleksible end de robotter og fjernstyrede apparater vi allerede har sendt til Mars, hvilket efter nogens mening retfærdiggør de større tekniske vanskeligheder der ligger i at holde en besætning i live og i god form under en 2-3 år lang rumflyvning. USA's præsident George W. Bush har den 14. januar 2005 talt om mulighederne for en bemandet færd til Mars, og ESA har en langsigtet vision om samme mål, betegnet Aurora-programmet. Robert Zubrin fra Mars Society taler varmt for en "rejseplan" der omtales som Mars Direct: Denne plan betragtes af mange som den den mest praktiske og økonomisk overkommelige fremgangsmåde for en bemandet Mars-færd.

På meget lang sigt, århundrede ude i fremtiden, mener en del videnskabsfolk at Mars kunne blive en koloni beboet af mennesker, eller måske endda ændres ved terraforming til et miljø som mennesker kan leve i direkte, uden brug af rumdragter og hermetisk lukkede boliger med egen atmosfære. Andre videnskabsfolk advarer imod ideen med at terraforme Mars, fordi vi derved afskærer os fra nogensinde at finde evt. oprindelige Mars-livsformer i mylderet af det liv vi i så fald medbringer fra Jorden.

[redigér] Kilder/henvisninger

1. ↑ 27.10.2006, ing.dk: Hidtidige test af liv på Mars ubrugelige Citat: "...Den organisk-kemiske test, man hidtil har stolet på, og som blev udført af landingsfartøjerne Mars Viking 1 og 2 på overfladen af den røde planet for 30 år siden, duer ikke, viser det sig...Intet liv i Spanien...Men undersøgelsen fandt intet...Forsøget blev gentaget flere steder på Jorden. I tørre dale på Antarktis, i ørkener i Peru og Chile samt altså en særdeles biologisk aktiv prøve fra Rio Tinto i Spanien..."

[redigér] Eksterne henvisninger

• 19.05.2002, Ing.dk: To nye Mars-meteoritter fundet
• 2004-01-14, ScienceDaily: Mars On Earth? Researchers Find Mars-like Conditions In A South American Desert
• 2005-03-02, Sciencedaily: Frozen Sea Discovered Near Martian Equator From 3D Images Of Mars Express Citat: "....possibility of finding life on Mars one step closer...The discovery...of a frozen sea close to the equator of Mars has brought the possibility of finding life on Mars one step closer..."
  • 2004-12-07, Sciencedaily: Proof Positive: Mars Once Had Water, Researchers Conclude
  • 29 July 2005, BBCNews: Ice lake found on the Red Planet

Wikimedia Commons har medier relateret til: Mars (planet)