Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Saturn (planet) - Wikipedia

Saturn (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Saturn
Billede af Saturn med dens ringsystem
Opdaget
Kendt siden oldtiden
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen
(massecenter)
Min. 1 349 467 376 km
Max. 1 503 983 450 km
Halve storakse 1 426 725 413 km
Halve lilleakse 1 424 632 093 km
Excentricitet 0,0541506
Siderisk omløbstid 29a 165d 11t 40m 33,6s
Synodisk periode 1a 12d 20t 9m 36,0s
Omløbshastighed Gnsn. 34 697 km/t
Min. 32 890 km/t
Max. 36 655 km/t
Banehældning 2,484 46° i fh. t. ekliptika,
5,51° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω 338,716 9 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
113,715 04 °
Omgivelser
49 kendte måner
Stort, udstrakt ringsystem
Fysiske egenskaber
Diameter 120 536 km v. ækv.,
108 728 km v. polerne
Fladtrykthed 0,097 96
Overfladeareal 4,27·1010 km²
Rumfang 7,46·1014 km³
Masse 5,6846·1026 kg
Massefylde 6,873·10-1 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 8,960 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 127 764 km/t
Rotationstid 10t 39m 22,4s
Aksehældning 26,73° i.f.t. ekliptika
Nordpolens
rektascension
40,590 °
(2t 42m 21,6s)
Nordpolens deklination 83,540 °
Magnetfelt Ja
Albedo 47 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -130 °C
Min. -191 °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 1400 hPa
Atmosfærens
sammensætning
Brint: >93%

Helium: >5%
Metan: 0,2%
Vanddamp: 0,1%
Ammoniak: 0,01%
Etan: 5 ppm
Fosfin: 1 ppm

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem. Det er den næststørste planet i solsystemet efter Jupiter. Saturn kendes på sine markante ringe, som består af utallige små is- og stenpartikler. Tidligere mente man, at dette ringsystem var noget enestående for Saturn, men det har senere vist sig at både Jupiter og Uranus har tilsvarende, men langtfra så markante ringsystemer.

[redigér] Måner

Pr. 2005 kendes henved et halvt hundrede måner der kredser omkring Saturn, om end to af de objekter man har observeret kan dog vise sig at være en og samme måne. I artiklen om Saturns måner findes en oversigt over månerne, sorteret efter stigende afstand fra Saturn, og i kategorien Saturns måner kan man slå dem op efter navn i alfabetisk rækkefølge.

Tredive af de kendte måner er opdaget efter år 2000, dels ved hjælp af rumsonden Cassini, dels ved systematiske eftersøgninger udført fra observatorier her på Jorden. Nogle af de måner man har opdaget for nylig er blot et par kilometer store, og teknisk set er hver eneste af de parikler der danner Saturns ringsystem i sig selv en måne, og astronomerne har ikke nogen vedtagen grænse for hvad der er en lillebitte måne og hvad der er en stor ring-partikel.

Blandt de mange måner finder man bl.a. Titan; solsystemets næststørste måne (næst efter Jupiter-månen Ganymedes), og den eneste måne i Solsystemet med en betydelig atmosfære. Et andet fænomen der er unikt for Saturns system af måner, er samspillet mellem Epimetheus' og Janus' omløbsbener: Hvert fjerde år kommer de så tæt på hinanden, at deres tyngdefelter får dem til at bytte deres næsten ens omløbsbaner. Andre steder ligger to små måner i Lagrange-punkterne L4 og L5 i forhold til en større månes omløb om Saturn.

[redigér] Ringsystemet

Saturns ringsystem består af utallige enkeltringe. Billedet herunder (taget af Cassini-rumsonden) viser de primære ringe. A og B ringene er de mest lysstærke og det er normalt kun dem, man ser i et teleskop. De to ringe er adskilt af den mørke Cassini-deling. A-ringen er selv yderligere opdelt af Encke-gabet nær dens yderkant. C-ringen er svag og overstråles nemt af Saturn selv. Den smalle F-ring er ikke synlig med amatørteleskoper. Der findes andre ringe (D, E og G), der imidlertid er ekstremt svage.

Ringene holdes på plads via resonanser fra de indre måner. Således ser Cassini-delingen ud til at være forårsaget af månen Mimas. De to små måner Prometheus og Pandora holder F-ringen på plads.

[redigér] Eksterne henvisninger


Wikimedia Commons har medier relateret til:
Saturn (planet)

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com