Neutronstjerne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En neutronstjerne formodes at kunne dannes som biprodukt ved nogle supernovaeksplosioner. Eksplosionen antages at kunne pakke nogle af supernovaens grundstoffer så tæt, at det pressede center hovedsagelig udgøres af tætpakkede neutroner, men neutronstjernen er ikke nødvendigvis en gigantisk atomkerne, da det er gravitationen der holder neutronerne tæt sammen og ikke nødvendigvis atomkernekrafterne svag kernekraft eller stærk kernekraft.
En neutronstjernes massefylde er tæt på atomkerners og neutroners.
Nogle neutronstjerner udsender radiopulser og kaldes så pulsarer eller rrat. Teoretisk menes der at findes neutronstjerner, som har et meget stærkt magnetfelt, og hvis de findes kaldes de for magnetarer.
Et par pulsarers spirallering mod hinanden (se rumtidsillustration) er blevet observeret og de passer meget nøjagtig med Einsteins ligningers forudsigelser (indenfor 99,95%).[1]
En neutronstjerne er dannet efter en kollapset kæmpestjerne, en supernova.
En typisk neutronstjerne har en masse på omkring 1.35 - 2.1 gange solens masse, samtidig er den 30.000 - 50.000 gange mindre end solen, hvilket svarer til en radius på 20 - 10 km. Neutronstjerner har en massefylde på mellem 8×10^13 - 2×10^15 g/cm³, omkring den samme massefylde som en atomkerne.
[redigér] Kilder/referencer
- ↑ Sept. 13, Sciencedaily: Einstein was at least 99.95 percent right Citat: "...the double pulsar system should lose energy, causing the two neutron stars to spiral in towards each other by precisely the amount that we have observed -- thus our observations give an indirect proof of the existence of gravitational waves (as predicted by Einstein)..."
| Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller. Muligvis indeholder universet kun 4% synligt stof, herudover 23% mørkt stof og 73% mørk energi. |
| En mængde af partikelklynger i vakuum er: |
|---|
| Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob |
| Galakserelaterede artikler: |
| Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen |
| Stjernerelaterede artikler incl. typer og stadier: |
| Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, rrat, magnetar, Q-stjerne) | preon-stjerne | Kvarkstjerne | Sort hul |
| Stjernebegivenheder: |
| Supernova | Hypernova |
| Mindre himmellegemer: |
| Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroid (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide) |
| Rumfart, rumrejse: |
| Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut |
| Andre emner: |
| Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Omløbsbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul |
[redigér] Eksterne henvisninger
- dmoz: Neutron Stars
- Neutron Star/Quark Star Interior (billed til udskrift)
- NASA, Imagine the Universe! Dictionary: neutron star
- Spaceflight Now, June 11, 2003: First measurement made of a dead star's magnetism Citat: "...In the case of 1E1207.4-5209, this direct measurement using XMM-Newton reveals that the neutron star's magnetic field is 30 times weaker than predictions based on the indirect methods...."
