Ædelgas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ædelgasserne eller de ædle gasser (oprindeligt kaldt inerte gasser) udgør en kemisk serie bestående af grundstofferne i gruppe 18 (ældre skrivemåde: VIII eller VIIIA) i det periodiske system, d.v.s. grundstofferne helium, neon, argon, krypton, xenon og radon.

Navnet ædelgas bunder i det faktum, at disse gasser, ligesom det gængse syn på "ædelhed", blot "sidder" uden at gøre noget, og undlader at reagere med de "almindelige" grundstoffer. Ædelgasserne blev tidligere kaldt for de inerte gasser ("ikke-reaktive gasser"), men dette udtryk er ikke længere helt korrekt, da man har vist, at nogle af ædelgasserne kan indgå i kemiske reaktioner.

Netop på grund af ædelgassernes manglende reaktivitet blev deres eksistens først opdaget, da eksistensen af helium blev udledt hypotetisk ud fra en spektrografisk analyse af solen og senere bevist, da helium blev isoleret af William Ramsay.

[redigér] Ædelgassernes fysiske egenskaber

Ædelgasserne er de eneste grundstoffer, der optræder i naturen som frie enkeltatomer; alle andre grundstoffer optræder som molekyler eller ioner (for eksempel brommolekylet Br₂ eller bromidionen Br^-).

Ædelgasserne har en meget svag interatomar tiltrækningskraft, hvilket resulterer i, at deres smeltepunkter og kogepunkter er meget lave.

[redigér] Ædelgassernes kemiske egenskaber

Ædelgasserne har alle en fyldt ydre elektronskal og har derfor svært ved at danne kemiske forbindelser. Reaktiviteten stiger ganske svagt ned gennem serien i takt med, at atomerne bliver større.

I 1962 lykkedes det for Neil Bartlett, mens han arbejdede på University of British Columbia, at få Xenon til at reagere med fluor og danne forbindelserne XeF₂, XeF₄ og XeF₆.

Radon kan reagere med Fluor og danne radonfluorid, RaF.

Krypton kan danne forbindelsen KrF₂.

I 2002 blev det opdaget, at uran kan danne molekyler med argon, krypton og xenon. Dette antyder, at ædelgasser også kan danne kemiske forbindelser med andre metaller.