Lev Tolstoj
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lev Nikolajevitj Tolstoj (i vesten også Leo Tolstoj) (9. september 1828 - 20. november 1910), russisk forfatter og politisk tænker der blev født på familiens gods i Jasnaja Poljana, Rusland. Han tilhørte den adelige Tolstoj-slægt, der også rummer to andre russiske forfattere:
I 1847 forlod han universitetet, hvor han havde studeret asiatiske sprog og jura uden eksamen og gik ind i hæren i 1851, hvor han deltog i Krimkrigen i 1854. Året efter forlod han hæren og tog til Sankt Petersborg.
Han forlod Rusland ved revolutionens udbrud og rejste omkring i Vesteuropa en tid. Efterfølgende slog han sig ned ved Volga på en ejendom, som han havde arvet. Her skrev han et af sine mesterværker Krig og fred (1864-1869), der fulgte fem familiers skæbne under Napoleons invasion af Rusland. Hans næste roman Anna Karenina (1873-1876) blev en af verdens smukkeste kærlighedshistorier.
Efterfølgende gennemlevede Tolstoj en religiøs krise og i de følgende 10-15 år skrev han især religiøse og moralske skrifter. Han overførte sin formue til sin hustru og begyndte at leve som en fattig bonde.
Den lille roman, Kreutzer-sonaten, fra 1890 har opnået selvstændig berømmelse. Den deler i øvrigt titel med flere andre kunstværker, der tilsammen danner en interessant kulturhistorisk sammenhæng.
I 1901 blev Tolstoj udstødt af den ortodokse kirke. Han døde den 20. november 1910, 82 år gammel.
