Sankt Petersborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sankt Petersborg (også kaldet Petersborg) Russisk: Санкт-Петербу́рг, dvs. Sankt-Peterburg), lokalt også kaldet Питер (dvs. "Piter"), er en havneby beliggende ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Den har officielt 4,1 mio. indbyggere, men det reelle indbyggertal er sandsynligvis meget højere p.g.a. ulovlig indvandring til byen fra Ruslands fattigere landdistrikter.
Byen har tidligere været kendt som Petrograd (Петрогра́д, 1914–1924) og Leningrad (Ленинра́д, 1924–1991). Det nuværende russiske navn er - meget kraftigt - tysk inspireret.
En af byens berømte sønner er Ruslands præsident Vladimir Putin.
[redigér] Historie
Sankt Petersborg . Byen blev grundlagt i 1703 af Peter den Store i, hvad der dengang var en sump. Provinsen Ingermanland, hvori byen blev grundlagt, var officielt stadig svensk territorium, men blev besat af Rusland i starten af Den store nordiske krig (1700–1721). Området blev officielt afstået til Rusland i 1721. Byen blev anlagt for at fungere som et "vindue til Europa" som led i Peter den Stores planer for at tiltrække vesteuropæiske kunstnere, intellektuelle, håndværkere m.v.
Efter udbruddet af 1. Verdenskrig blev byen 31. august 1914 omdøbt på ordre af tsar Nikolaj 2., for at undgå, at den russiske hovedstad fortsat bar et tyskklingende navn. Det nye navn Petrograd betød, ligesom det oprindelige navn, "Peters By". Byen blev efter Februarrevolutionen 1918 og tsardømmets fald hjemsted for i alt tre borgerlige regeringer, der arbejdede for at give Rusland en grundlov og afholde frie valg. Den borgerlige regerings magt blev imidlertid (med held) udfordret af bolsjevikpartiet, der krævede magten overdraget til fabriksarbejderne. På trods af at disse udgjorde et meget lille mindretal i byen og endnu mindre på landsplan.
Afgørende for at bolsjevikkerne kunne overtage magten i byen under den efterfølgende Oktoberrevolution var Lenins ankomst til byen. Han var af tyskerne blevet hjulpet ud af sit eksil i Schweiz.
Oktoberrevolutionen i 1918 brød ud i Petrograd og blev startskuddet til den russiske borgerkrig. Under denne blev byen en højborg for bolsjevikkerne og var sammen med Moskva disses stærkeste bastion. Byen forblev Ruslands hovedstad, indtil Lenin og hans styre flygtede til Moskva 5. marts 1918. Lenin døde i Moskva 23. januar 1924, og 3 dage efter blev Petrograd omdøbt til Leningrad ("Lenins By").
Under 2. Verdenskrig blev byen udsat for kraftige tyske angreb, men det lykkedes aldrig tyskerne at erobre byen. I stedet belejrede de byen i over 900 dage, hvor byen kun havde forbindelse til resten af Sovjetunionen via en jernbane over Ladoga-søen. Belejringen af Leningrad kostede ca. 800.000 af byens 3.000.000 indbyggere livet. Byen blev på grund af sit mod den første sovjetiske by, der fik hæderstitlen "Helteby". I visse officielle sammenhænge bruges navnet "Heltebyen Leningrad" stadig.
Efter Sovjetunionens sammenbrud udskrev bystyret i Leningrad en folkeafstemning om, hvorvidt byen skulle have sit gamle navn tilbage. 54% stemte for, og 6. september 1991 var Sankt Petersborg tilbage på landkortet. Provinsen, der omkranser byen, bærer imidlertid stadig det sovjetiske navn Leningrad Oblast. Selve byen er en føderal by.
[redigér] Seværdigheder
Af vigtige seværdigheder i byen kan nævnes:
- Peter og Paul-katedralen
- Vinterpaladset
- Admiralitetet
- Eremitagen (et af verdens allervigtigste kunstmuseer)
 |
Denne artikel om russisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
| Heltebyer i Sovjetunionen |  |
|---|---|
| Heltebyer: Minsk | Smolensk | Kiev | Odessa | Murmansk | Leningrad (Sankt Petersborg) | Tula | Moskva | Sevastopol | Kerch | Novorossijsk | Stalingrad (Volgograd) | |
| Heltefort: Brest-fortet | |
