Forsvarsministeriet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forsvarsministeriet i Holmens Kanal med Socialministeriet til højre

Forsvarsministeriet - ministerium ledet af en forsvarsminister der med faglig hjælp fra egne embedsmænd har ansvaret for de væbnede styrker i landet.

Indholdsfortegnelse

1 Forsvarsministeriet i Danmark
- 1.1 Historie
- 1.2 Ministeriets arbejde og administration
2 Forsvarsministeriets internationale engagement
3 Se også
4 Kilde

[redigér] Forsvarsministeriet i Danmark

Danmark har haft ministerier der varetog opgaver vedrørende det danske forsvar siden enevældens bortfald den 21. marts 1848. Først som to separate ministerier, krigsministeriet (hæren) og marineministeriet (søværnet), siden som et samlet ministerium fra 1950.

[redigér] Historie

I Danmark er der en lang tradition for administration og tilsyn med de væbnede styrker, men formen og benævnelsen har ændret sig adskillige gange i tidens løb.

I 1200-tallet var det kongens hærfører, marsken, der som den første fik et egentligt tilsyn med hær og hærvæsen lagt ind under sit embede. Kongen var dog stadig øverste krigsherre, og det var således ham, der suverænt bestemte, om der overhovedet skulle udnævnes en marsk. Embedet var derfor ofte ubesat.

I 1536 blev det under Christian 3. bestemt, at kongen havde pligt til at udnævne en tilsynsførende for hærvæsnet, men med enevældens indførelse i 1660 blev ordningen afskaffet.

Enevælden betød dog ikke, at kongen personligt tog sig af al administration af hæren. Allerede i 1660 oprettede Frederik 3. et krigskollegium, der i såvel krigs- som fredstid skulle varetage både de praktiske og de administrative sider af hærens arbejde. Et tilsvarende råd var for søværnets vedkommende oprettet allerede i 1655 under navnet Admiralitetet.

Admiralitetet beholdt sit navn under enevoldskongerne, mens Krigskollegiet skiftede navn et par gange til først Krigskancelliet (1679) og siden Generalitets- og Kommisariatskollegiet. Fra 1688 ændredes titlen på den øverste bestyrer af disse krigsministerier til "overkrigssekretær". Det var dog først med enevældens afskaffelse, at administrationsformen ændredes radikalt.

Allerede dagen efter enevældens bortfald den 21. marts 1848 udnævnte Frederik 7. A.F. Tscherning til landets første krigsminister, og den 6. april fulgte så udnævnelsen af C.C. Zahrtmann til Danmarks første marineminister. Krigsministeriet afløste Generalitets- og Kommisariatskollegiet den 25. marts 1848, mens Marineministeriet afløste Admiralitetet den 21. april 1848. Med denne navneændring ændredes også administrationsformen, således at det nu var ministrene, der i med faglig hjælp fra deres embedsmænd fik ansvaret for de væbnede styrker. Via de valgte repræsentanter fik folket dermed kontrol med de væbnede styrker.

I spidsen for begge ministerier stod en minister, der i begyndelsen altid var militær og kom fra det værn, som ministeriet administrerede. Under ministeren var der en direktør - også af militær rang.

I 1905 henlagde man de to ministerier under en fælles forsvarsminister, der siden da har været en civil politiker, med få undtagelser. Der var fortsat to værnsministerier, og direktørposterne var fortsat besat med officerer fra hær og søværn.

Som et led i en nyordning af forsvaret efter den 2. verdenskrig blev Krigs- og Marineministerierne i 1950 sammenlagt. De militære direktørstillinger blev nedlagt og erstattet af en civil departementschef direkte under forsvarsministeren. Denne konstruktion er fortsat gældende i dag.

[redigér] Ministeriets arbejde og administration

Ministeriet varetager opgaver vedrørende det samlede danske forsvar og civile funktioner i tilknytning hertil, herunder opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter og samarbejdsaktiviteter til støtte for bevarelse eller etablering af fred. Endvidere varetages opgaver vedrørende sikring af forsvarlig besejling og overvågning af farvandene omkring Danmark, Grønland og Færøerne, herunder hævdelse af suveræniteten på søterritoriet. Tilsvarende opgaver varetages for luftrummet.

Forsvarsministeren er som politisk og administrativ leder af Forsvarsministeriet højeste ansvarlige myndighed for det militære forsvar og øvrige myndigheder under ministeriet. Til ministerområdet hører Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarets Auditørkorps, Forsvarets Bygningstjeneste, Farvandsvæsenet, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Forsvarets Interne Revision, Beredskabsstyrelsen, Militærnægteradministrationen m.fl.

Ministeriet administrerer desuden Christiansø nordøst for Bornholm.