Afghanistan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Ukendt | |||||
| Nationalmelodi: Soroud-e-Melli | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Kabul 34°31′ N 69°10′ E |
||||
| Største by | Kabul | ||||
| Officielle sprog | pashto (afghansk), dari (persisk) | ||||
| Regeringsform
Præsident
|
Islamisk Republik Hamid Karzai |
||||
| Uafhængighed af Storbritannien |
19. august 1919 | ||||
| Areal • Total • Vand (%) |
647.500 km² (nr. 40) 0,94 % |
||||
| Indbyggertal • 2005 anslået • ukendt folketælling • Tæthed |
29.928.987 (nr. 38) ukendt 46,2/km² (nr. 125) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2005 anslået 5,392 mia. USD (nr. 123) 800 (nr. 178) |
||||
| Valuta | Afghani (AFN) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
+4,5 (UTC) +4,5 (UTC) |
||||
| Internetdomæne | .af | ||||
| Telefonkode | +93 |
||||
Afghanistan er et land i Centralasien. Grænselandene er Pakistan, Iran, Kina, Turkmenistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Navnet Afghanistan kommer af det alternative navn for pashtunere: afghanere. Disse er grundlæggerne af det moderne Afghanistan. Sidste del kommer fra det persiske ord stān (land).
Afghanistan er den dag i dag et af verdens fattigeste lande.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Geografi
Afghanistan er et bjergrigt land med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er Nowshak, 7.485 meter over havet. Store dele af landet er tørt, og ferskvandstilgangen er begrænset. Afghanistan har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Landet bliver jævnlig rystet af jordskælv.
De største byer i Afghanistan er hovedstaden Kabul, Herat, Jalalabad, Mazar-e Sharif og Kandahar.
[redigér] Historie
Afghanistan bliver ofte omtalt som «vejkrydset i Central-Asien» og landet har en turbulent historie. Regionen, som i dag hedder Afghanistan, er op gennem tiderne blevet besat af mange styrker blandt andre Det Persiske rige, Djengis-khan og Alexander den Store.
Den afghanske stat, som vi kender den i dag, opstod i 1746 under Durrani-dynastiet, men kontrollen over landet blev overgivet til Storbritannien helt frem til kong Amanullah blev tronet i 1919.
Siden 1900 er elleve ledere blevet fjernet på udemokratisk vis: 1919 (attentat), 1929 (abdiceret), 1929 (henrettelse), 1933 (attentat), 1973 (fjernet), 1978 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1979 (henrettelse), 1987 (fjernet), 1992 (kastet), 1996 (kastet) og 2001 (kastet).
Den sidste stabile periode i Afghanistan var mellem 1933 og 1973 da landet var under kong Zahir Shah. I 1973 gennemførte kongens svoger, Mohammed Daoud Khan, et kup. Daoud og hele hans familie blev myrdet i 1978 da det afghanske kommunistparti overtog styret gennem et kup.
Modstanden mod regeringen som fulgte var betydelig. Derudover var regeringen præget af indbyrdes konflikter. I august 1978 begyndte den amerikanske regering gennem den pakistanske efterretningstjeneste at støtte mujahedin-styrkerne med det mål at trække Sovjetunionen ind i konflikten. Da regeringen var i fare for kollaps, intervenerede Sovjet d. 24. december 1979. Mujahedinernes modstand, støttet af USA, Pakistan og andre regeringer, førte til at omkring 15.000 sovjetiske soldater mistet livet i kamphandlinger de næste ti år. Disse tab samt internationalt pres førte til, at Sovjet trak sig ud i 1989. For flere detaljer, se Den afghansk-sovjetiske krig.
Kampene fortsatte mellem forskellige mujahedin-fraktioner i årene der fulgte. Dette førte til en situation hvor forskellige krigsherrer regerede og Taliban opstod. De mest alvorlige sammenstød skete i 1994 da 10.000 mennesker fra forskellige fraktioner blev dræbt i kampene omkring Kabul. Støttet af Pakistan og Pakistans allierede (bland andre CIA) udviklede Taliban sig til en politisk og religiøs magtfaktor og tog til sidst magten i 1996. Taliban formåede at erobre 90% af landet, bortset fra Nordalliancens fæstninger først og fremmest i nordøst. Taliban forsøgte at gennemføre en streng tolkning af islamisk Sharia-lov. Alliancen mellem Pakistan og Taliban gav muslimske terrorister støtte og et trygt gemmested (særlig Osama bin Ladens al-Qaida) og siges at have været centrum for islamisk terrorisme.
Den amerikansk ledede alliances militære intervention som startede 7. oktober 2001 førte til Talibans fald. Angrebet var et svar på terroristangrebet i USA 11. september. Sent i 2001 mødtes ledere fra modstandsgrupperne i Afghanistan og de omkringliggende områder til et mødte i Bonn. Der blev man enige om en plan for oprettelsen af en ny regeringsstruktur med Hamid Karzai som formand for en afghansk overgangsstyre. Efter et landsdækkende Loya jirga i 2002 blev Karzai valgt til præsident.
Udover sporadiske voldelige politiske optøjer og pågående militære aktioner for at udrense resterne af al-Qaida og Taliban, kæmper landet med enorm fattigdom, lokale krigsherrer, en meget svag infrastruktur og titusindvis af landminer.
I marts 2002 rystede en række jordskælv Afghanistan hvorunder 1.800 mistet livet og tusindvis af hjem blev ødelagt. Over 4.000 mennesker kom til skade. Jordskælvene skete i Samangan-provinsen (3. marts) og Baghlan-provinsen (25. marts). Det sidste var det værste og førte til flest omkomne. Internationale autoriteter støttede den afghanske regering i denne situation.
[redigér] NATOs intervention
I oktober 2001 begyndte USA med opbakning fra NATO at bombe i afghanistan. Danmark var og er stadig med i det, der i NATO regi hedder, styrken DANCON/ISAF. Vi har i øjeblikket et transportfly af typen C-130 Hercules, samt et ukendt antal personale på jorden.
[redigér] Provinser
Afghanistan består af 34 provinser, eller velayat:
|
|
 |
[redigér] Økonomi
Afghanistan er et ekstremt fattig land, helt afhængige af jorddyrkning og husdyrhold. Økonomien er præget af de sidste 25 års politiske og militære uro, mens ekstrem tørke har øget nationens problemer i 1998 til 2001. Store dele af befolkningen mangler fortsat mad, tøj, husly og sygehjælp. Inflationen er fortsat et alvorlig problem. Efter den amerikanskledede koalitionens krigføring førte til Talibans fald i november 2001, er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport i stedet for at dyrke mad for landets befolkning. Et godt eksempel er dyrkingen af opiumsvalmuen, som videreforædles til opium. Produktionen af opiumsvalmuen er 20 gange højere siden krigen i 2001.
Internationale forsøg på at genopbygge Afghanistan gennem det afghanske interimstyre førte til at 4,5 milliarder dollar blev givet gennem Verdensbanken. Prioriterede områder for genopbygning inkluderer skolevæsen, sundhedsvæsen og sanitære faciliteter, støtte til administration, udbygning af landbruget og genopbygning af veje, energi og telekommunikation. To tredjedele af befolkningen lever for mindre end to dollars per dag. Børnedødeligheden er 256 per 1000 fødsler.
[redigér] Geografi
Afghanistan er et bjergrigt land med sletter i nord og sydvest. Det højeste punkt er Nowshak, 7485 meter over havets overflade. Store dele af landet er tørt, og ferskvandstilgangen er begrænset. Afghanistan har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Landet bliver jævnligt rystet af jordskjælv.
De største byer i Afghanistan er hovedstaden Kabul, Herat, Jalalabad, Mazar-e Sharif og Kandahar.
[redigér] Demografi
Befolkningen i Afghanistan er inddelt i et stort antal etniske grupper. Præcise tal på størrelse og sammensætningen af de forskellige etniske grupper findes ikke, da der på det seneste ikke har været afholdt systematiske folketællinger. Derfor er de følgende tal unøjagtige. Persisk sprog udgør den næst største gruppe og anslåes at tales af over 30 % af befolkningen. Disse består af tadsjiker (8 %), hazarere (15 %) og stammer som aimagh med andre. Den største gruppe er pashtoer med 40 %, efterfulgt af usbekere (9 %). turkmenere og balucher udgør 8 %. De resterende 4 % består af 30 mindre sprog. Det er almindeligt at være tosproget i Afghanistan. Et mindre antal etniske minoriteter, først og fremst sikher og hinduer taler punjabi.
Religiøst er afghanerene først og fremst muslimer (omtrent 84 % er sunnimuslimer og 15 % shiamuslimer). Der er også hindu og sikh-minoriteter. En mange hundredår gammel jødisk minoritet på mange tusinde er forsvundet i løbet af nogle få år. Mange af disse er flygtet i løbet af borgerkrigen i 90-erne til nabolande, Europa og Amerika. Med Talibans fald er et antal sikher kommet tilbage til Ghazni-provinsen i Afghanistan.
[redigér] Kultur
Mange af landets historiske monumenter er blevet beskadiget i krigene de seneste år. De to kendte Buddha-statuer i Bamiyan-provinsen blev ødelagt af Taliban, da de blev opfattet som symboler for en anden religion.
Andre kendte steder er byerne Herat, Ghazni og Balkh. Minareten af Jam, i Hari Rud-dalen, befinder sig på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarvsteder.
Befolkningen i Afghanistan er dygtige ryttere og sporten kendt som Buzkashi er populær. Afghansk mynde kommer herfra.
Før Taliban tog magten var byen Kabul hjem for mange musikere som mestrede både traditionel og moderne afghansk musik, særlig i løbet af Nauroz-festivalen. Kabul i midten af det 20. århundrede er blevet sammenlignet med Wien i det 18. og 19. århundrede.
[redigér] Se også
 |
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
Afghanistan | Armenien2 | Aserbajdsjan1 | Bahrain | Bangladesh | Bhutan | Brunei | Burma | Cambodja | Cypern2 | Filippinerne | Forenede Arabiske Emirater | Georgien1 | Indien | Indonesien | Irak | Iran | Israel | Japan | Jordan | Kasakhstan1 | Folkerepublikken Kina | Republikken Kina | Kirgisistan | Kuwait | Laos | Libanon | Malaysia | Maldiverne | Mongoliet | Nepal | Nordkorea | Oman | Pakistan | Qatar | Rusland1 | Saudi-Arabien | Singapore | Sri Lanka | Sydkorea | Syrien | Tadsjikistan | Thailand | Turkmenistan | Tyrkiet1 | Usbekistan | Vietnam | Yemen | Ægypten4 | Østtimor
Territorier m.v.: Akrotiri og Dhekelia3
