Adolf Hitler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adolf Hitler (20. april 1889 – 30. april 1945) var Tysklands diktator (fører og rigskansler) fra 1933 til 1945. Han var født i den østrigske by Braunau am Inn som søn af en østrigsk toldfunktionær.
Indholdsfortegnelse |
Opvækst
Den lille Adolfs mor, Klara Pölzl, var kusine til faderen, Alois Hitler og meget yngre. Flere af Adolfs søskende var døde som børn, og moderen var derfor stærkt optaget af drengen, der var svagelig fra fødslen. Alois Hitler var en hustyran og ville have, at drengen skulle være toldembedsmand som han selv. Klara Pölzl beskyttede drengen, og det kom til et opgør mellem Adolf og hans fader. Adolf Hitler ville nemlig være kunstner.
Hitler som ung
I Hitlers unge år levede han en bohemetilværelse, hvor han bl.a. fordrev tiden med at opsøge teatre med opera. Især Wagners storslåede og germanske operaer havde hans fulde opmærksomhed. Hitler er ofte blevet betegnet som den naturlige leder i børns leg, men som ung havde han kun ganske få venner, så det kan lige så godt være forkert. Sandt er det dog, at han var en særling, og han interesserede sig ikke for de samme ting som sine jævnaldrende. Hitler var overbevist om, at han var en kunstner af natur, og han gav ofte udtryk for, at han "var noget særligt". Hitlers fader dør i 1903, men det lykkes Klara Pölzl at få den uregerlige dreng til at fortsætte sin skolegang. Hitler viser ingen interesse for skolen, og den afviser ham. Hitler overtaler sin svagelige mor til at sende ham til Wien, fordi han dér vil søge ind på kunstakademiet. Han dumper til to optagelsesprøver. Dog får han den opfordring at søge ind på arkitektskolen. Arkitektskolen kræver imidlertid, at han har en eksamen fra skolen, så også den mulighed går tabt. Det er ret tydeligt, at Hitlers senere had til den bestående og borgerlige samfundsorden grundlægges i disse år, hvor den udstøder ham. Det skal envidere nævnes, at Hitler var vegetar og fanatisk ikke-ryger.
1. verdenskrig
Ved udbruddet af den 1. verdenskrig opholdt Hitler sig i München, hvor han ernærede sig bl.a. ved at farvelægge postkort. Han meldte sig straks ved krigsudbruddet til den bayerske hær. Han var kurer, hvilket var meget farligt, og han blev også såret, første gang i 1916. Han fik jernkorset af første grad for sin kurertjeneste. Umiddelbart før krigens slutning blev han gjort blind og indlagt i forbindelse med et gasangreb. Mens han lå på lazarettet i Pommern, oplevede han Tysklands sammenbrud, hvilket angiveligt gjorde et så stærkt indtryk på ham, at han opgav enhver tanke om at blive kunstner og i stedet rejste til München for at kaste sig ud i politik.
Den almindelige antagelse har været, at Hitler blev blind som følge af gasforgiftning. Den engelske psykolog David Lewis har dog foreslået, at blindheden var hysterisk[1]. Dette er blandt andet baseret på et vidneudsagn, som den jødiske neurolog Karl Kroner kom med til en amerikansk efterretningstjeneste i 1943. I følge dette vidneudsagn havde Kroner undersøgt Hitler, diagnosticeret ham som hysterisk og sendt ham til videre behandling hos neuropsykiateren Edmund Forster. Den amerikanske psykiater David Post har diskuteret muligheden for at Hitler blev hypnotiseret under behandlingen og at denne hypnose fik afgørende indflydelse på historien senere[2]. Forfatteren Ernst Weiss skrev i 1930'erne en roman, Der Augenzeuge (Øjenvidnet), hvor en patient benævnt A.H. bliver behandlet for hysterisk blindhed. Muligvis er denne roman baseret på Hitlers behandling. Andre har foreslået, at Hitler på dette tidspunkt led af posttraumatisk belastningsreaktion[Kilde mangler].
Politiske karriere
I 1919 blev han medlem nr. 555 af "Det tyske arbejderparti" (Man begyndte nummereringen ved 500, så det første partimedlem fik nr. 500.) Efter Hitlers overtagelse af lederposten, fik partiet i 1920 navnet Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP), populært kendt som "nazisterne". Den 9. november 1923 forsøgte han et kup sammen med sine tilhængere i München. Aktionen havde en prominent støtte i general Erich Ludendorff. Men oprøret, kendt som "ølstuekuppet", blev slået ned af rigsværnet foran Feldherrnhalle. Herefter blev Adolf Hitler i april 1924 idømt 5 års fængsel og indsat i Landsberg-fængslet. Han blev frigivet allerede d. 20. december samme år. I fængslet dikterede han til sin nære kampfælle Rudolf Hess bogen Mein Kampf - et programskrift for den nazistiske bevægelse. Værket blev udgivet i to bind i årene 1925-27.
NSDAP og Hitler som "præsident"
Han opnåede tysk statsborgerskab, så han kunne stille op som modkandidat til Paul von Hindenburg ved rigspræsidentvalget i 1932. Hitler tabte valgtet om præsidentposten. Men valget til rigsdagen gav NSDAP 230 af 607 mandater. Herefter forhandlede han med Hindenburg om at indgå i regeringen. Den 30. januar 1933 efterfulgte han Kurt von Schleicher som rigskansler i endnu en koalitionsregering under Weimar-republikken. Men Hitlers nye position åbnede hurtigt vejen for opnåelse af diktatorisk magt, selvom kun to nationalsocialister sad i hans regering. Diktaturet var en kendsgerning efter nyvalget til rigsdagen marts 1933.
Afskaffelsen af SA
Gennem mordet på SA-chefen Ernst Röhm m.fl. 30. juni 1934 skilte han sig af med oppositionen i partiet. Efter Hindenburgs død i 1934 forenede Hitler embedet som rigskansler med rigspræsidentembedet under titlen rigsfører (eller fører, tysk: der Führer). Det nazistiske diktatur betød afskaffelse af fagforeningerne, indførelse af censur og systematiske forfølgelser af jøder, Jehovas vidner, sigøjnere, kommunister og homoseksuelle.
2. verdenskrig
Hitler førte en aggressiv og ekspansionistisk udenrigspolitik, der med sin frækhed, hurtighed og hensynsløshed til fulde udnyttede vestmagternes passivitet. De europæiske ledere var både underlagt deres eget ønske om fred og håbet om gensidig ødelæggelse mellem nazismen og kommunismen. Derfor fik Hitler held med en kæde af dristige lynaktioner op gennem 30-erne, som gennemførtes på trods af hans egne generalers forbehold.
Starten på krigen
I 1936 indlemmede han Rhinlandet. I 1938 annekterede Hitler først Østrig for derefter at sønderdele Tjekkoslovakiet. I august 1939 aftalte Hitler og Josef Stalin at dele Polen. Men det tyske angreb på Polen 1. september 1939 på trods af et engelsk-fransk ultimatum udløste endelig 2. verdenskrig. Da krigslykken siden vendte, viste Hitler ingen evner for militær ledelse.
Attentaterne
Hitler blev flere gange udsat for mislykkede attentater. 8. november 1939 forsøgte Georg Elser at dræbe Hitler med en bombe. Hitler blev 20. juli 1944 lettere såret i et bombeattentat i førerhovedkvarteret i Rastenburg i Østpreussen. En aktion planlagt af en kreds af højere officerer og embedsmænd, som håbede i det mindste på en separatfred med vestmagterne.
Hitlers død
Adolf Hitler begik, efter at være blevet viet til sin mangeårige elskerinde Eva Braun, selvmord den 30. april 1945 i ruinerne af det tyske rigskancelli i Berlin, mens sovjetiske tropper nærmede sig området. Forinden havde han skrevet sit politiske testamente, hvori han blandt andet havde udnævnt storadmiral Karl Dönitz til sin efterfølger. Hitler begik selvmord sammen med Eva Braun. Han spiste en halv cyanid-tablet hvorefter han skød sig selv. Efter dette blev hans lig båret uden for førerbunkeren, overhældt med benzin og brændt.
Henvisninger
- ↑ David Lewis, The man who invented Hitler, Headline Book Publishing, 2003.
- ↑ David E. Post, "The hypnosis of Adolf Hitler", Journal of Forensic Sciences, 43(6), 1998 november.
