Autisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Autisme er klassificeret som en neurologisk udviklingsforstyrrelse som giver sig udslag i udpræget abnorme sociale og kommunikative evner samt ofte specielle interesser og adfærd.

Selvom autismens ætiologi er ukendt mener flere forskere at autisme kommer af indirekte genetiske sårbarheder og miljømæssige årsager. Selv om der er uenighed om sådanne miljømæssige årsagers størrelse, art og mekanismer, har forskere fundet syv gener som er fremherskende hos autistiske mennesker. For familier som allerede har et autistisk barn kan sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk være op til en ud af tyve. Selv om autister omkring 3 til 4 gange oftere er drenge, har piger en tendens til at have alvorligere symptomer og kraftigere kognitive svækkelser. Diagnosen er baseret på en række psykiatriske kriterier, og nogle standardiserede kliniske tests kan også bruges.

Autisme er ikke nødvendigvis tydeligt fysiologisk. En fuldstændig fysisk og neurologisk evaluering vil oftest være en del af en diagnosticering af autisme. Nogle mener at autisme ikke er en enkeltstående tilstand, men en gruppe af flere forskellige tilstande som giver sig udslag på de samme måder.

Pr. definition skal autisme give sig udslag i forsinkelser i "social interaktion, sprog som bruges i social kommunikation eller symbolsk eller fantasirig optræden," med "begyndelse før individet fylder 3 år" ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders. ICD-10 kræver også at symptomerne "viser sig inden 3 år." Der har været en voldsom stigning i antallet af rapporterede forekomster af autisme, af grunde som debateres voldsomt blandt forskere i psykologi og beslægtede områder indenfor videnskaben.

Med intens terapi, øvelse og undervisning kan nogle børn, som er diagnosticerede med autisme, forbedre deres sociale og andre evner til et punkt hvor de kan deltage fuldt i almindelig undervisning og sociale begivenheder, men der er ingen tegn på at en kur mod autisme er mulig med den nuværende teknologi eller fremskridt inden for lægevidenskaben. Nogle autistiske børn og voksne, som er i stand til at kommunikere, er imod forsøg på at kurere deres autisme, da de (og/eller deres værge) ser autisme som en del af hvem de er.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Kendetegn 2.1 Social udvikling 2.2 Sanseorganer 2.3 Besværligheder med kommunikation 2.4 Monoton adfærd 2.5 Følger i undervisning 3 DSM definition 4 Forskellige typer autisme 4.1 Aspergers og Kanners syndrom 4.2 Autisme som en spektrumforstyrrelse 5 Stigning i antal autismediagnoser 6 Terapier 7 Sociologi 7.1 Fællesskab og politik 7.2 Kultur 7.3 Autistiske voksne 7.4 Autistiske savanter 8 Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser 8.1 Retts syndrom 8.2 Hellers syndrom 8.3 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret 9 Henvisninger 10 Fodnoter 11 Eksterne links 11.1 Danske 11.2 Udenlandske

[redigér] Historie

Ordet autisme kommer fra det græske ord som betyder "selv" (som i "mig selv"). Det blev i 1912 brugt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.

Den medicinske klassificering af autisme kom dog ikke før i midten af det 20. århundrede, da psykiateren dr. Leo Kanner fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore i 1943 skrev om 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd, og introducerede begrebet tidlig infantil autisme. Han anbefalede "autisme" fra græsk αυτος (autos), som betyder "selv", til at beskrive det faktum at børnene ikke virkede interesserede i andre mennesker. Selv om Kanners første afhandling om emnet blev udgivet i et tidsskrift, som ikke eksisterer længere, The Nervous Child, bliver næsten alle de kendetegn som han beskrev stadig betragtet som typiske for autismespektrumforstyrrelserne.

Omkring samme tid gjorde en østrigsk videnskabsmand, dr. Hans Asperger, lignende iagttagelser, selv om hans navn senere er blevet forbundet med en anden, "højt-fungerende", slags autisme kendt som Aspergers syndrom. Anerkendelse af Aspergers arbejde blev dog udsat på grund af 2. verdenskrig i Tyskland, og på grund af at hans grundlæggende afhandlinger ikke blev oversat til engelsk før efter næsten 50 år. Størstedelen af hans arbejde blev først læst vidt omkring i 1997.

Disse to tilstande står i dag i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders DSM-IV-TR (4. udgave, tekstrevision 1) som to af de fem "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" (pervasive developmental disorder - PDD), i dag oftere kaldet autismespektrumforstyrrelser (ASF). Alle disse tilstande er kendetegnet ved forskelligheder i kommunikative evner, sociale interaktioner og begrænsede, gentagne og stereotypiske mønstre i adfærd.

Kun få klinikere bruger i dag DSM-IV kriterierne, som er baserede på fraværet eller forsinkelsen af bestemte udviklingsmæssige milepæle, til at diagnosticere autisme. I Danmark foretrækkes ICD-10 kriterierne.

I 2006 blev et gen (MET) fundet der viste en sammenhæng mellem et bestemt allel og familier med autisme^[1].

[redigér] Kendetegn

Der er stor forskellighed blandt autisters evner og adfærd, og læger vil ofte komme til forskellige konklusioner om den rette diagnose. Meget af dette skyldes autisters sanseorganer, som er meget anderledes end andre menneskers sanseorganer, da diverse stimuleringer kan påvirke en autist anderledes end en ikke-autist, og hvor voldsomt sanseorganerne påvirkes varierer meget fra en autistiske person til en anden. For eksempel kan pludselige høje lyde - som hunde der gør eller balloner der sprænger - virke meget skræmmende på nogle autister, mens andre kan føle direkte ubehag ved berøringer fra andre mennesker.

Alligevel leder eksperter inden for pædiatri, børnepsykologi, adfærdsanalyse og børns udvikling ofte efter tidlige tegn på autisme for at kunne påbegynde behandling så tidligt som muligt for den bedst mulige effekt. Nogle folk mener dog ikke at behandling af autisme er en god ide, enten fordi de ikke mener autisme er en udviklingsforstyrrelse eller fordi de mener at behandling kan gøre mere skade end gavn.

[redigér] Social udvikling

Normalt er spædbørn sociale væsener—tidligt i livet kan de finde på at stirre på folk, vende sig mod stemmer, gribe om en finger og smile. I modsætning hertil foretrækker de fleste autistiske børn genstande frem for ansigter og lader til at have meget svært ved at lære almindelig kontakt med andre mennesker. Selv i livets første få måneder virker mange autistiske spædbørn ligeglade med andre mennesker, de undgår øjenkontakt og kontakter dem ikke ligeså ofte som ikke-autistiske børn.

Autistiske børn lade ofte til at foretrække at være alene from for at have selskab, og kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, eller modsætte sig al slags opmærksomhed. Senere hen søger de sjældent trøst hos andre og reagerer ikke på forældrenes vrede eller hengivenhed på en normal måde. Forskning har foreslået at selv om autistiske børn er knyttede til deres forældre, kommet denne tilknytning til udtryk på en måde som er usædvanlig og svær at forstå.

Ifølge Simon Baron-Cohen et al,^[2] lader børn med autisme lader også til ofte at mangle en "theory of mind" (ToM), evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv, en adfærd som er anført som kun eksisterende hos mennesker på over fem år og, muligvis, andre, relativt højtudviklede, primater såsom voksne gorillaer, chimpanser og bonoboer. Typiske 5 år gamle kan udvikle et indblik i andre menneskers forskellige viden, følelser og intentioner, fortolkninger som baserer sig på sociale "hints" (f.eks. gestikuleren og ansigtsudtryk). En person med autisme lader til at mangle disse fortolkningsevner, en mangel som gør dem ude af stand til at forudsige eller forstå andre menneskers handlinger. Autisters og folk med Aspergers syndroms sociale fremmedgørelse kan være så intens fra barnsben at nogle af dem har fantasivenner som kammeratskab.

Selv om det ikke er generelt, er mange autistiske mennesker ikke i stand til at styre deres opførsel. Dette kan vise sig som gråd eller verbale udbrud som kan være fuldstændigt overdrevne i forhold til situationen eller selvskadende adfærd. Autister foretrækker generelt ensartede og sædvanlige rutiner og miljøer; de kan reagere negativt på ændringer i dem. Det er ikke usædvanligt for disse personer at udvise agressiv adfærd, mere intens selvstimulerende adfærd eller at udøve skade på sig selv eller trække sig fuldstændig ud af overvældende situationer.

[redigér] Sanseorganer

Et vigtigt tegn for klinikere som laver en undersøgelser for autisme ville være at lede efter symptomer meget lig dem som findes i Sanseintegrationsdysfunktion. Børn vil udvise problemer med at klare normale sanseindtryk. Tegn på denne forstyrrelse kan blandt andet være overfølsomhed eller underreaktivitet til berøringer, bevægelser, syn eller lyde; fysisk klodsethed eller skødesløshed; dårlig kropslig bevidsthed; en tendens til at have let ved at blive distraheret; impulsiv fysisk eller verbal adfærd; et aktivitetsniveau som enten er usædvanligt højt eller lavt; beroliger ikke sig selv og slapper ikke af; besværlighed ved at lære nye bevægelser; besvær med overgang fra en situation til en anden; sociale og/eller følelsesmæssige problemer; forsinkelser i tale, sprog eller motorik; specifikke indlæringsvanskeligheder/forsinkelser i akademiske præstationer.

Et almindeligt eksempel er en person med autistisk hørelse. En person med autisme kan have problemer med at høre visse folk mens andres stemmer er højere end normalt. Eller autisten kan være ude af stand til af filtrere lyde væk i bestemte situationer, såsom i store menneskemængder (se cocktail party effekten). Dette er dog måske den del af autismen som varierer mest fra person til person, så disse eksempler passer muligvis ikke på alle autistiske personer.

[redigér] Besværligheder med kommunikation

Som 3 år gamle har børn almindeligvis passeret flere sprogmæssige milepæle; en af de tidligste er pludren. Ved sin første fødselsdag vil et almindeligt lille barn sige ord, vende sig når det hører sit eget navn, pege når det vil have et legetøj, og når det tilbydes noget som ikke smager godt, signalerer det klart at svaret er "nej". Udvikling i tale for mennesker med autisme er meget anderledes. Nogle forbliver stumme gennem hele livet med eller uden evnen til at kunne skrive og læse; kommunikation på andre måder—billeder, visuelle fingerpeg, tegnsprog, og skrivning kan være langt fra naturligt for dem. Nogle spædbørn som senere viser tegn på autisme kan pludre i de første måneder af deres liv, men stopper snart efter. Andre kan være forsinkede, og nogle gange først udvikle sproglige færdigheder i teenage årene. Men en manglende evne til at tale betyder ikke at autister er uintelligente eller uvidende. Under de rigtige omstændigheder kan nogle ofte konversere i flere timer, og kan ofte findes i online chatrum, på diskussionsfora eller websider.

De som taler bruger ofte sproget på usædvanlige måder og bibeholder nogle egenskaber fra de tidlige stadier i sprogudvikling i længere perioder eller sommetider hele deres liv. Nogle bruger kun enkelte ord, mens andre gentager den samme sætning igen og igen. Nogle gentager hvad de hører, en tilstand kaldet ekkolali. Mange autister har en stærk tonal sans og kan ofte forstå talte sprog. Nogle børn udviser kun en meget let forsinkelse i sprogudvikling, eller kan endda have et højtudviklet ordforråd på et meget tidligt stadie i livet, men de kan samtidig have meget svært ved at klare almindelige samtaler. De har svært ved at forstå modspillet i en normal samtale, selv om de ofte kan begynde på monologer vedrørende deres yndlingsevner, uden at give andre muligheden for at komme med bemærkninger. Når de får muligheden for at snakke med andre autister, gør de det ofte i en "parallel monolog"—de skiftes til at udtrykke deres synspunkter og information. Ligesom "neurotypiske" (mennesker uden autisme) har problemer med at forstå autisters kropssprog, tale- eller udtryksmåder, har autister også svært ved at forstå andre menneskers ditto. Særligt har autistiskes sprogevner en tendens til at være meget bogstavelige; mennesker uden autisme tillægger ofte det autister siger skjulte betydninger eller forventer at autisten bør fornemme sådanne skjulte betydninger i deres egne ord.

Nogle gange kan autisters kropssprog være svært at forstå for andre mennesker. Ansigtsudtryk, bevægelser og gestikuleren kan måske nemt forstås af nogle andre autister, men passer ikke til det som bruges af andre mennesker. Deres stemmers tonefald udtrykker også deres følelser mere diskret, og en ikke-autistisk person har ofte svært ved at forstå disse svingninger. Hvad ikke-autister betragter som en skinger eller flad robot-lignende stemme, ses ofte hos autistiske børn. Nogle autistiske børn med relativt gode sprogkundskaber taler som små voksne, snarere end at kommunikere som man normalt gør i deres alder, hvilket er en af de ting som kan føre til problemer.

Siden ikke-autistiske mennesker oftest er uvante med det autistiske kropssprog, og siden naturligt autistisk sprogbrug ikke virker som tale, har autister ofte problemer med at fortælle andre mennesker hvad de har brug for. Som enhver kunne gøre i sådan en situation, kan de skrige op i frustration eller ty til ganske enkelt at tage hvad de vil have. Problemer med kommunikation kan bidrage til at autister bliver socialt nervøse eller tilbøjelige til selvskadende adfærd.

[redigér] Monoton adfærd

Selv om mennesker med autisme oftest virker fysisk normale og har god kontrol over deres muskler, kan de somme tider lave nogle usædvanlige ensformige bevægelser, kendt som selvstimulering eller "stimming." Disse bevægelser kan være ekstreme og meget tydelige eller mere diskrete. Nogle børn og ældre mennesker bruger megen tid på at baske med deres arme eller vrikker deres tæer, andre stivne pludselig i en stilling. Som børn kan de bruge flere timer på at stille deres legetøjsbiler eller -tog op på en speciel måde, i stedet for at lege med dem på den måde som ikke-autister oftest gør. Hvis nogen ved et uheld flytter på denne opstilling kan barnet blive voldsomt ophidset. Autistiske børn har ofte brug for, og kræver, en fuldstændig ensartethed i deres miljø. En lille ændring i en rutine—ved spisetid, påklædning eller det at gå til skolen på et bestemt tidspunkt af en bestemt vej—kan være meget forstyrrende for dem. Autister har somme tider en vedvarende, intens optagethed af bestemte interesser. For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om computere, busruter eller fyrtårne. Ofte udviser de stor interesse for fremmede sprog, tal, symboler eller videnskabsrelaterede emner. Monoton adfærd kan også vise sig som talte ord. Ukontrolleret gentagelse af en enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.

[redigér] Følger i undervisning

Børn med autisme bliver berørt af disse symptomer hver dag. Disse usædvanlige karaktertræk får dem til at skille sig ud fra den almindelige elev. Fordi de har problemer med at forstå folks tanker og følelser kan de have svært ved at forstå hvad deres lærer fortæller dem. De forstår ikke at ansigtsudtryk og forandringer i stemmen kan betyde noget i sig selv og kan misforstå hvilken følelse deres lærer udviser. Denne manglende evne til fuldt ud at kunne decifrere verden omkring dem gør undervisning meget stressende. Lærere bør kende til en elevs forstyrrelse så de bedre er i stand til at hjælpe eleven med at få det bedste ud af timerne.

Nogle elever har nemmere ved undervisningen med visuelle hjælpemidler, da de har nemmere ved at forstå stof som præsenteres på denne måde. Af denne grund laver mange lærere "visuelle skemaer" til deres autistiske elever. Dette hjælper eleven til at vide hvad der skal foregå i dagens forløb så de ved hvad de skal forberede sig på. Nogle autistiske børn har problemer med at gå fra en aktivitet til den næste, så dette visuelle skema kan hjælpe med at undgå stress.

Forskning har vist, at pararbejde kan hjælpe autistiske børn. ^{[Kilde mangler]}Autistiske elever ikke kun problemer med sprog og kommunikation i skolen, men også med det sociale. De føler sig generte over dem selv og mange føler at de altid vil være udstødte. Ved at lade dem arbejde med jævnaldrende kan de få venner, som så kan hjælpe dem med at klare de problemer som opstår. Dermed kan de blive mere integrerede i klassen.

En medhjælper kan også være nyttig for eleven. Medhjælperen kan forklare detaljerede ting, som læreren ikke har tid til at forklare det autistiske barn. Medhjælperen kan også lette det autistiske barn på en sådan måde, at barnet forbliver på samme undervisningsmæssige niveau som resten af klassen. Dette kan være ved en delvis en-til-en struktur i timerne således at barnet er i stand til at være i en normal klasse, men bliver givet den ekstra hjælp det har brug for. Dog bliver mange elever med en-til-en medhjælpere efterhånden afhængige af denne voksne og har problemer med at være uafhængige, hvilket burde være målet.

Der er mange forskellige teknikker som lærere kan bruge til at assistere deres elever. En lærer bør lære barnets udviklingsforstyrrelse at kende for at vide hvad der fungerer bedst med netop det barn. Hvert barn er unikt, og lærere bliver nødt til at tilpasse sig hvert enkelt af dem.

Elever med autismespektrumforstyrrelser kan ofte være meget nervøse og stressede, specielt i sociale miljøer som skolen. Hvis en elev udviser aggresiv eller opfarende adfærd, er det vigtigt for lærerstaben at genkende presset fra stress eller nervøsitet.

[redigér] DSM definition

Autisme er defineret i afsnit 299.00 i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV) som:

1. Sammenlagt seks (eller flere) elementer fra (1), (2) og (3), med mindst to fra (1), en fra (2) og en fra (3):
   1. kvalitativ forringelse i interaktion, som åbenbarer sig som mindst to af følgende:
      1. tydelig svækkelse i brugen af flere slags ikke-verbal adfærd såsom at se andre i øjnene, ansigtsudtryk, kropspositur og gestikuleren for at styre social interaktion
      2. svigtende evne til at udvikle forhold til jævnaldrende på passende udviklingsmæssigt niveau
      3. en mangel på spontan søgen at dele morskab, interesser eller præstationer med andre mennesker (f.eks. ved mangel på at vise, bringe eller udpege interesseobjekter)
      4. mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed
   2. kvalitative svækkelser i kommunikation som viser sig på mindst en af følgende måder:
      1. forsinkelse i, eller total mangel på, udvikling af talt sprog (ikke fulgt af et forsøg på at kompensere gennem alternative måder at kommunikere på, såsom at gestikulere eller mime)
      2. i personer med tilstrækkelig tale, en tydelig forringelse af evnen til at påbegynde eller opretholde en samtale med andre
      3. stereotypisk og gentagen brug af sprog eller excentrisk sprog
      4. mangel på varieret, spontan foregivende optræden eller socialt efterlignende optræden passende til udviklingsmæssigt niveau
   3. begrænsede ensformige og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter som viser sig på mindst en af følgende måder:
      1. omfattende optagethed med et eller flere stereotype og begrænsede interessemønstre, som er abnorme i enten intensitet eller fokus
      2. tilsyneladende urokkelig overholdelse af specifikke, ikke-funktionelle rutiner eller ritualer
      3. stereotypiske og ensformige motoriske manerer (f.eks. basken med hånd eller finger eller vridende eller indviklede bevægelser af hele kroppen)
      4. vedvarende optagethed af dele af genstande
2. Forsinkelser eller abnormal funktion i mindst et af følgende områder, med begyndelse før 3 år: (1) social interaktion, (2) sprog som bruges i social kommunikation eller (3) symbolsk eller opfindsom opførsel.
3. Forstyrrelsen passer ikke bedre med Retts syndrom eller Hellers syndrom.

[redigér] Forskellige typer autisme

Autismes "voldsomhed" kan variere bredt, fra dem som er næsten dysfunktionel og er tydeligt mentalt handicappede til dem hvis symptomer er milde eller afhjulpede nok til at virke u-usædvanlige ("normale") for den almene offentlighed. Selvom denne praksis ikke bruges eller accepteres af professionelle, bliver autister ofte inddelt i dem med en IK<80 med "lavtfungerende autisme" (LFA), og dem med en IK>80 med "højtfungerende autisme" (HFA). Lavt- og højtfungerende bruges normalt om hvor godt en person kan klare dagligdags aktiviteter snarere end IK. Begreberne lavt- og højtfungerende autisme er kontroversielle og ikke alle accepterer disse betegnelser.

Denne uoverensstemmels kan føre til forvirring blandt folk som får IK til at stemme overens med funktionsevne og de kan nægte at betjene autister med høj IK, men som har store problemer med at gøre dagligdags ting, eller overse intellektuelt potentiale i mange autister som betragtes som LFA. For eksempel nægter nogle at anerkende autister som kan tale eller skrive som overhovedet værende autister, fordi de stadig tror at autisme er en forstyrrelse så voldsom at det ikke er muligt at tale eller skrive.

Som følge heraf er mange "højtfungerende" autistiske personer, og autister med er relativt høj IK underdiagnosticerede, hvilket får påstanden om at "autisme indebærer retardering" ting at virke sand. Antallet af mennesker diagnosticerede med LFA stiger ikke lige så hurtigt som HFA, hvilket viser at i det mindste en del af forklaringen på stigningen kan være bedre diagnoser. Mange mener også at autismespektrumforstyrrelser bliver overdiagnosticerede, på grund af svækkelsernes spektrumkvaliteter og ønsker om at modtage behandlinger gennem skoler og terapier.

[redigér] Aspergers og Kanners syndrom

Hovedartikel: Aspergers syndrom

I den nuværende DSM (DSM-IV-TR) er den tydeligste forskel mellem Autistisk Forstyrrelse (Kanners) og Aspergers syndrom at en diagnose af Kanners indebærer observering af "forsinkelse eller abnormal funktion i mindst et af følgende områder, med begyndelse før 3 år: (1) social interaktion, (2) sprog som bruges i social kommunikation eller (3) symbolsk eller opfindsom opførsel" ^[3], mens en diagnose af Aspergers syndrom viser "ingen klinisk betydelige forsinkelser" i disse områder. ^[4]

Mens DSM-IV ikke indeholder grad af intellektuel funktion i diagnoserne, har det faktum at dem med Aspergers syndrom oftest klarer sig bedre end dem med Kanners autisme skabt skabt den udbredte opfattelse, at Aspergers syndrom er synonymt med "højtfungerende autisme," eller at det er en mindre forstyrrelse end autisme. På samme måde har mange den opfattelse at autister med et højt intellektuelt funktionsniveau har Aspergers syndrom, eller at begge typer blot er 'nørder' med en medicinsk betegnelse. Mediernes afbildninger af autisme har været af meget alvorlige tilfælde, for eksempel som set i filmene Rain Man (autistisk voksen) og Mercury Rising (autistisk barn), og derfor valgte mange slægtninge til folk som havde fået stillet en diagnose på det autistiske spektrum at omtale personerne som havende Aspergers syndrom snarere end autisme.

[redigér] Autisme som en spektrumforstyrrelse

Uddybende artikel: Autistiske spektrum

Et andet syn på disse forstyrrelser er, at de er på et kontinuum kendt som autismespektrumforstyrrelser. Et beslægtet kontinuum er sanseintegrativ dysfunktion, som handler om hvor godt vi integrerer den information vi modtager fra vores sanser. Autisme, Aspergers syndrom og sanseintegrativ dysfunktion er alle nært beslægtede og overlapper.

Nogle folk mener at der kan være to manifestationer af klassisk autisme, regressiv autisme og tidlig infantil autisme. Tidlig infantil autisme er allerede til stede ved fødslen, mens regressiv autisme viser sig før barnet fylder 3 år, oftest når det er omkring 18 måneder gammelt. Selvom dette har skabt en del polemik angående hvornår de neurologiske afvigelser som autisme medfører egentligt begynder, mener nogle at det kun er et spørgsmål om hvornår en miljømæssig toksin udløser forstyrrelsen. Denne udløsning kunne ske under svangerskabet ved at en toksin trænger ind i moderens krop og overføres til fosteret. Udløsningen kunne også ske efter fødslen under den afgørende tidlige udvikling af barnets nervesystem ved at toksin trænger direkte ind i barnets krop.

[redigér] Stigning i antal autismediagnoser

Der har været en eksplosion i antallet af indberetninger af tilfælde af autisme i løbet af de sidste ti år, som overvejende minder om den stigning i diagnoser af skizofreni og dissociativ identitetsforstyrrelse der skete i det 20. århundrede. Dette har sat gang i en række forskellige teorier vedrørende den pludselige stigning.

Epidemiologer hævder at stigningen i diagnoser i USA delvist eller udelukkende skyldes ændringer i diagnosekriterier, reklassifikationer, at offentligheden er bevidst om det, samt udsigten til at kunne få tjenester på det offentliges regning. En bredt citeret undersøgelse fra M.I.N.D. Institute i Californien (17. oktober 2002), hævdede at stigningen i autisme er virkelig, selv efter man taget de komplicerede faktorer i betragtning ^[5].

Andre forskere er stadig ikke overbevist, deriblandt dr. Chris Johnson, professor i pædiatri ved University of Texas Health Sciences Center i San Antonio viceformand for Autisme Ekspertpanelet ved det Amerikanske Pædiatriakademi, som siger: "Der er en mulighed for at vi ser en sand stigning, men lige nu tror jeg ikke nogen kan give et sikkert svar på det spørgsmål." ^[6]

Svaret på dette spørgsmål har betydelige forgreninger på forskningens retning, da en virkelig stigning ville fokusere mere opmærksomhed (og mere forskningskapital) på søgen efter miljømæssige faktorer, mens en lille eller ingen stigning ville fokusere mere opmærksomhed på genetikken. På den anden side er det muligt at visse miljømæssige faktorer (vaccination, diæt, sociale forandringer) kan have en bestemt virkning på mennesker med en bestemt genetisk opbygning.

En af de mere populære teorier går på, at der er en forbindelse mellem "nørdethed" og autisme. Dette antydes for eksempel af en artikel i Wired Magazine fra 2001 med titlen "The Geek Syndrome", som er en pointe som mange bevægelser for autister argumenterer for^[7]. Denne artikel mener mange professionelle blot er et eksempel på, hvordan medierne anvender betegnelser af psykiske sygdomme på opførsel som egentlig er ganske normal—de mener at generthed, mangel på atletisk evne ekker sociale færdigheder og intelektuelle interesser ikke i sig selv er tegn på autisme eller Aspergers syndrom, selvom andre kan finde dem usædvanlige. Andre mener derimod at det er medicinindustrien som sætter mentalsygdomme på børn som tidligere ville være accepterede som værende blot lidt anderledes eller måske endda betegnet som 'begavede'. Se klinomorfisme for yderligere information om dette problem.

På grund af den megen omtale af autisme og autismespektrumforstyrrelserne, vælger et stigende antal voksne at søge en diagnose for højtfungerende autisme eller Aspergers syndrom på grund af de symptomer de oplever i øjeblikket eller oplevede som børn. Siden grunden til autisme er delvist genetisk, søger en del af disse voksne en diagnose specifikt efter deres børn har fået stillet dem. Da autisme ligger i gruppen af gennemgribende udviklingsforstyrrelser skal symptomer have været til stede før patienten fyldte syv år for at man kan foretage en differentialdiagnose.

[redigér] Terapier

Uddybende artikel: Autismeterapier

[redigér] Sociologi

På grund af autismens indviklede natur, er der mange facetter af sociologi som bør tages i betragtning når man diskuterer det, såsom den kultur der er kommet fra at autister korresponderer og kommunikerer med hinanden. Derudover er der flere undergrupper indenfor autisternes fællesskab, som nogle gange er stærke modsætninger.

[redigér] Fællesskab og politik

Meget lig andre stridspunkter i verden, har det autistiske fællesskab delt sig op i flere grupper. Groft sagt er disse delt op i dem, som søger en kur mod autisme, kaldet pro-kur, dem som ikke ønsker en kur mod autisme og modsætter sig det, kaldet anti-kur, og de mange mennesker som er fanget mellem de to. For nyligt skrev nogle medlemmer af "anti-kur" bevægelsen, efter forskere efterhånden lærer mere om autisme og måske nærmer sig en kur, en brev til FN, hvori de krævede at blive behandlet som en minoritet og ikke en gruppe psykisk syge mennesker. Websider som autistics.org ^[8] og Aspies For Freedom^[9] repræsenterer anti-kur gruppen.

Der er mange ressourcer tilgængelige for autister fra mange grupper. På grund af at mange autister finder det nemmere at kommunikere online end ansigt-til-ansigt er mange af disse også tilgængelige på Internettet. Derudover hjælper autistiske voksne, for hvem det går godt, børn med autisme i de lokale grupper, meget på samme måde som en læremester ville hjælpe en lærling.

2002 var "Autism Awareness Year" i Storbritannien—dette initiativ blev startet af Ivan og Charika Corea, forældre til et autistisk barn, Charin. British Institute of Brain Injured Children, Disabilities Trust, National Autistic Society, Autism London og 800 andre organisationer i Storbritannien stod i spidsen for Autism Awareness Year. Det blev støttet personligt af den britiske premierminister Tony Blair og parlamentarikere fra alle partierne i Palace of Westminster.^{[Kilde mangler]}

[redigér] Kultur

Med den nyligt stigende anerkendelse af autisme og nye måder at undervise og socialisere autister, er en autistisk kultur begyndt at opstå. Ligesom døvekulturen er den autistiske kultur opstået i en tro på at autisme er en unik måde at være på - ikke sygdom som bør kureres.

Det er en kendt misforståelse at autister ikke gifter sig; mange får tætte forhold og gifter sig. De gifter sig ofte med andre autister, selvom dette naturligvis ikke altid er tilfældet. Ofte tiltrækkes autister af andre autister da de ofte deler de samme interesser eller besættelser, men det er dog langt oftere på grund af, at deres personligheder passer sammen, ligesom det sker for de fleste ikke-autister. Autister som holder kontakten ved lige har forklaret at kammeratskabet er lige så vigtigt for autister som for enhver anden. Familier med flere generationer autister er også efterhånden blevet tydeligere i samfundet. ^{[Kilde mangler]}

Autisters og såkaldte "nørders" interesser overlapper ofte, da autister af og til kan interessere sig voldsomt for bestemte emner, ligesom de fleste nørder gør. Dog har mange autister svært ved at arbejde i grupper, hvilket svækker dem i selv i de mest "tekniske" situationer. Forbindelsen mellem autisme og den såkaldte nørdopførsel er blevet meget omtalt i pressen, men er stadig kontroversiel i disse grupper.

[redigér] Autistiske voksne

Kommunikation og sociale problemer skaber ofte problemer på mange områder af autistens liv. Langt færre voksne autister gifter sig eller får børn end i resten af befolkningen. Selv når de gifter sig er der en større sandsynlighed for at det ender i skilsmisse.^[10].

En lille del af de autistiske voksne, ofte de meget velfungerende, kan have et almindeligt job, selvom deres evner og kvalifikationer ofte rækker langt højere.

Andre arbejder på beskyttede værksteder under kyndig vejledning af ledere som er trænet i at arbejde med personer med udviklingsforstyrrelser. Et nærende miljø hjemme i skolen og senere på arbejdet, hjælper autister med fortsat at lære og udvikle sig gennem hele deres liv.

Det siges ofte at Internettet, der som bekendt næsten er blottet for de ikke-verbale hints som autister har svært ved at forstå, har givet autistiske personer et miljø hvori de kan kommunikere og starte fællesskaber online. Internettet har også skabt erhverv som f.eks. fjernarbejde og uafhængig rådgivning som generelt ikke kræver voldsomt megen menneskelig interaktion offline.

Autisme kan dog bringe fattigdom for mange voksne og unge autister,^[11] hvoraf en del arbejder med jobs hvortil de er overkvalificerede, og andre er på kontanthjælp. Mange forældre til autistiske børn oplever også finansielle problemer, da de ofte må betale for den nødvendige støtte og terapeutiske tjenester - dette varierer fra land til land, da nogle lande ikke anser autisme for værende et handicap.^[12] I Danmark anerkendes autisme som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

[redigér] Autistiske savanter

Hovedartikel: Autistiske savanter

Fænomenet "autistisk savant" ses nogle gange i autister. Man mener at udbredelsen af dette fænomen ligger mellem 1% og 10%.^[13] Begrebet bruges til at beskrive en person som er autistisk og samtidig har ekstreme talenter indenfor i bestemt område. Selvom mange associerer autister med savanter (en associering skabt af filmen Rain Man fra 1988), er langt de fleste autister ikke savanter, og savantisme er ikke unikt for autistiske mennesker (selvom der lader til at være en forbindelse ^[14]). Menneskelige regnemaskiner og hurtige evner indenfor programmering og de mest udbredte former. Et velkendt eksempel er Daniel Tammet, som bliver beskrevet i dokumentarfilmen The Brain Man ^[15] (Kim Peek, en af inspirationskilderne til Dustin Hoffmans person i filmen Rain Man, er ikke autistisk).

[redigér] Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Autisme og Aspergers syndrom er blot to af fem gennemgribende udviklingsforstyrrelser (GU). De tre andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser er Retts syndrom, Hellers syndrom og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU). Nogle af disse er beslægtede med autisme, mens andre er fuldstændigt seperate tilstande.

[redigér] Retts syndrom

Retts syndrom er relativt sjældent. Det smitter næsten udelukkende kvinder, 1 ud af 10.000 til 15.000. Efter en periode med normal udvikling, somme tider mellem 6 og 18 måneder, begynder autisme-lignende symptomer at dukke op. Den lille piges mentale og sociale udvikling går tilbage; hun svarer ikke længere sine forældre og trækker sig væk fra enhver social kontakt. Hvis hun talte, holder hun op; hun kan ikke kontrollere sine fødder; hun vrider sine hænder. Nogle af disse tidlige symptomer kan forveksles med autisme. Visse af problemerne forbundet med Retts syndrom kan behandles. Psykoterapi, ergoterapi, og logopædi kan hjælpe mod problemerne med koordination, bevægelse og tale.

Forskere støttet af det amerikanske National Institute of Child Health and Human Development har fundet ud af at en mutation i et enkelt gen fremkalder Retts syndrom, og kan teste for det fysisk med 80% nøjagtighed ^[16]. Retts syndrom var tidligere klassificeret som en autismespektrumforstyrrelse, men i dag er de fleste forskere enige i at Retts syndrom er en seperat udviklingsforstyrrelse og ikke en del af autismespektrummet ^[17].

[redigér] Hellers syndrom

Hellers syndrom er et meget sjældent syndrom, som viser sig i 3 eller 4 år gamle børn, som har udviklet sig normalt indtil de blev 2 år. I løbet af flere måneder vil barnets intelektuelle, social og sproglige evner forringes i forhold til dets tidligere normale opførsel. Denne lange periode med normal udvikling før regression hjælper til at kunne skelne Hellers syndrom fra Retts. Grunden til Hellers syndrom er ukendt (og dermed kan det muligvis være en spektrumforstyrrelse), men der er tegn på at det har noget at gøre med centralnervesystemet ^{[18] [19]}.

[redigér] Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU), eller PDD-NOS ("Pervasive Developmental Disorder - Not Otherwise Specified), er en undertærskel tilstand, da det er en klassification som gives til folk som lider af forringelser i social interaktion, kommunikation og/eller har en stereotyp opførsel, men ikke opfylder kriterierne for en af de fire andre "almene" udviklingsforstyrrelser. I modsætning til de fire andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser har GUU ikke nogle specifikke retningslinier for en diagnosticering, så personen kan have mange autistiske kendetegn, eller slet ingen. Bemærk at "gennemgribende udviklingsforstyrrelse" ikke er en diagnose, men blot et udtryk som henviser til de fem nævnte tilstande, mens GUU er en officiel diagnose ^[20].

[redigér] Henvisninger

• Barnard J et. al. (2001). Ignored or Ineligible? : The reality for adults with ASD. London: The National Autistic Society
• Manev R, Manev H. Aminoglycoside antibiotics and autism: a speculative hypothesis. BMC Psychiatry. 2001;1:5. Epub 2001 10. oktober. [2]
• Strock, Margaret (2004). Autism Spectrum Disorders (Pervasive Developmental Disorders). NIH Publication No. NIH-04-5511, National Institute of Mental Health, National Institutes of Health, U.S. Department of Health and Human Services, Bethesda, MD, 40 pp. http://www.nimh.nih.gov/publicat/autism.cfm
• Mark Geier, M.D., Ph.D., David A. Geier, B.S., American Physicians and Surgeons, March 10, 2006
• Robert Kennedy, Jr., Rolling Stone Magazine, June 14, 2006
• Yazbak, F. Edward (2003). "Autism in the United States: a Perspective". Journal of American Physicians and Surgeons. 8(4). 103-107.

[redigér] Fodnoter

[redigér] Eksterne links

[redigér] Danske

Danske websider

• Videnscenter for Autisme - Dansk center med informationer, kurser, projekter, publikationer og aktiviteter.
• Center for Autisme - Dansk fondsvirksomhed med undersøgelser, rådgivning, forskning og kurser.
• Psykiatrifondens side om autisme og Aspergers syndrom.
• Landsforeningen Autisme.
• Center for Psykiatrisk Grundforskning - Forskning i infantil autisme.

[redigér] Udenlandske

Nyheder

• Autism Press- En nyhedsside om generelle nyheder omkring autismespektrumforstyrrelser som viser relaterede nyhedsartikler, fra nye terapier og videnskabelig forskning til rådgivning til forældre og inspirerende historier omkring autister. (Engelsk)

Organisationer

• Center for the Study of Autism, Autisme-forskningsinstitut (grundlagt af Bernard Rimland). (Engelsk)
• CharityNavigator.org - En liste over autismerelaterede velgørenhedsorganisationer. (Engelsk)
• Cure Autism Now - Cure Autism Now (CAN) er en organisation af forældre, klinikere og ledende forskere engageret i at accelerere den biomedicinske forskning i autisme gennem fundraising til forskningsprojekter, uddannelse og at nå ud til bredere dele af verdens befolkning. (Engelsk)

Ressourcer

• A Way Of Life Ressourcer og information til forældre til autistiske børn. (Engelsk)
• Autism Treatment Info Råd til behandling af børn med autisme, ASD og Aspergers Syndrom. (Engelsk)
• Autism-Resources.com - Tilbyder information og links om udviklingsforstyrrelserne autisme og Aspergers Syndrom. (Engelsk)
• Focus on Autism Udvalg af dokumentarer, interviews, osv. (Engelsk)
• Bubel Aiken Fonden - En organisation som søger at fremme indbefatning af mennesker med udviklingsforstyrrelser (Engelsk)
• Autism and Asperger's Disorder - Artikler om autisme og autismespektrumforstyrrelser (Engelsk)