Slaget ved Cannae
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Slaget ved Cannae | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den 2. Puniske krig | |||||||
Hannibals invasionsrute. |
|||||||
|
|||||||
Parter | |||||||
Den Romerske republik | Kartago | ||||||
Førere | |||||||
Lucius Aemilius Paullus†, Gaius Terentius Varro |
Hannibal Barca, | ||||||
Styrke | |||||||
86.400–87.000 mand (seksten romerske og allierede legioner) | 40.000 tungt infanteri, 6.000 let infanteri, 8.000 kavaleri |
||||||
Tab | |||||||
50.000–60.000 døde, 10.000 tilfangetagne |
16.700 døde eller sårede |
Puniske krige |
---|
Slaget ved Cannae år 216 f.v.t. mellem kathagerne og romerne er et af historiens mest berømte slag. Efter Hannibals sejre i den 2. Puniske krig ved Ticinus 218 f.v.t. og Trebia i 217 f.v.t. ville romerne forsøge at tilintetgøre ham i et feltslag med en hær, som var større end nogen anden i Roms historie. Den blev i stedet romerne der kom til at lide et tilintetgørende nederlag.
[redigér] Slaget
En hær på mere end 80.000 mand under ledelse af konsulerne Paulus og Varro blev samlet og sendt mod Hannibal i sommeren 216 f.v.t. Hanni-bal havde gjort et forsøg på at indtage Rom, men havde opgivet og var i foråret søgt mod Syditalien hvor han erobrede et romersk forrådsdepot ved Cannae. Romerne nåede til Cannae i juli, og den 2. august mødtes de to hære på slagmarken.
Romerne havde taget opstilling i en vanlig tæt angrebsformation, og indledte et angreb på Hannibals center, der primært bestod af galliske lejetropper. De mere erfarne libyere havde Hannibal placeret på fløjene, mens hans numidiske kavaleri blev holdt helt ude ved flanken. Denne opstilling af den kathagiske hær betød at romerne langsomt pressede gallerne tilbage mens de selv blev omringet af fjenden.
Hannibals meget erfarne kavaleri jagede det romerske rytteri væk, og de mest erfarne soldater i hæren var herefter fri til at indlede et angreb på romerne bagfra, mens libyerne angreb flankerne.
Resultatet af slaget blev at den romerske hær blev totalt udslettet, med 60,000 til 70,000 faldne (her i blandt Paulus) og 10,000 fanger. Mere end 80.000 soldater mistede livet i slaget, hvilket var et meget højt tal for oldtidens krige.
[redigér] Konsekvenser
Efter nederlaget var romerne nær panik, de havde mistet størstedelen af deres hær, og resterne var stærkt demotiverede. Romerne måtte ændre taktik og undgik nu åbne konfrontationer med Hannibal før 14 år senere ved Zama, som på den anden side havde håbet at de italienske byer alle ville slutte sig til ham, hvilket ikke skete. Hannibal rådede ikke længere over de ressourcer, der kunne afgøre krigen til hans fordel, selv ikke Karthago ville sende ham forstærkninger. Resultatet blev at krigen blev forlænget med flere år.
[redigér] Slaget betydning i eftertiden
Slaget i militærhistorien er berømt pga. Hannibals taktik, som muliggjorde en total udslettelse af en fjendtlig hær som var fire gange større. Slaget betød også at romernes militærtaktik forandredes for altid.
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |