Ulan Bator
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulan Bator eller Ulaanbaatar er hovedstad i Mongoliet. I 2001 blev befolkningsantallet anslået til 774.000. Byen ligger ved Tuulfloden, en biflod til Selengafloden, i en dal ved foden af bjerget Bogda Uul.
[redigér] Historie
Byen blev grundlagt i 1639. Ulan Bator, på det tidspunkt Urga, var oprindeligt placeret ved det buddhistiske kloster Da Khuree ca. 400 km fra det nuværende Ulaanbaator i Arhangayprovinsen og var sæde for den første Jebtsundamba, Zanabazar. Byen blev ofte flyttet til forskellige steder langs Selenga, Orhon og Tuul-floderne, inden den fik sin nuværende placering i slutningen af det 18. århundrede. Byen voksede som et handelscentrum for tehandelen mellem Rusland og Kina i 1860'erne. Mongoliet erklærede sin uafhængighed, da Qing-dynastiet kollapsede i 1911, og byen blev hovedstad i det nydannede Mongoliet i 1924.