Laurits Vilhelm Birck
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Laurits Vilhelm Birck (17. februar 1871, København – 1933) var en dansk socialøkonom.
Birck blev student 1889 og cand.polit. 1893. Derefter opholdt han sig nogen tid i USA og var 1896–1898 redaktør af højrebladet Vort Land. Efter studieophold i udlandet, navnlig i England, indtrådte han 1900 i Nationaltidendes redaktion, blev 1902 doktor i statsvidenskab og deltog året efter i en konkurrence om en docentpost ved Københavns Universitet, hvilken dog blev besat med en anden (nordmanden Einar Einarson); efter dennes tilbagetræden (1906) blev Birck imidlertid docent.
Ved siden heraf havde han kastet sig ind i politik og var 1903 blevet valgt til folketingsmand for Københavns 4. kreds og deltog i den følgende tid med iver i det politiske arbejde. I 1906 var det Birck, der hindrede Kristian Erslev i at blive valgt i 4. kreds. Hans politiske stilling som folketingsmand tilfredsstillede ham dog ikke, og ved valget 1910 opstillede han ikke. 1911 udnævntes han til professor og var siden optaget af videnskabeligt arbejde. 1918–1920 var han dog atter medlem af Folketinget for det Konservative Folkeparti, hvorefter han meldte sig ud af partiet bl.a. på grund af uenighed om de sønderjyske spørgsmål i forbindelse med genforeningen i 1920. Han dannede herefter partiet Centrum, men blev ikke valgt i 1920.
1916 var han medlem af boligkommissionen, 1914–1921 af prisreguleringskommissionen og 1922 af kommissionen til undersøgelse af Landmandsbankens forhold.
Bircks betydeligste indsats som socialøkonomisk forfatter var hans teoretiske arbejder. I sin Værditeori I-II (1902) gav han en klar, overskuelig og livligt formet fremstilling af grænseværdilæren, mens han i Ejendomsskatter (1913) søgte at bringe sine teoretiske resultater til anvendelse på et af finansvidenskabens vanskeligste afsnit; han leverede på dette punkt et værdifuldt bidrag til opgavens løsning. Af senere arbejder kan nævnes Vigtige Varer (1915), Læren om Grænseværdien (1918), Europas Svøbe (statsgælden, 1925) og Den økonomiske Virksomhed (1929). Desuden udgav han Sukkerets Historie (1909) samt nogle mindre skrifter (Kreditøkonomiens Omsætningsmidler, De økonomiske Perioder 1870-1900) og forfattede spredt i tidsskrifter en stor del forskelligartede afhandlinger. Fra hans journalistiske forfatterskab må særlig nævnes korte politiske opsatser med maliciøst sving samt under mærket "Aloysius" halvtfilosofiske artikler i brevform; desuden besøgte han som rejsende journalist mange egne og skildrede en mængde forskellige forhold og begivenheder.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. |
