København

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

København (Nyhavn)

Københavns beliggenhed i Danmark
55° 40' N; 12° 34' Ø

København er Danmarks hovedstad og er med 1.211.542 indbyggere (2006) landets største by. Tallet inkluderer byområder i nabokommunerne som er vokset sammen med København. Området kaldes også Hovedstadsområdet. København er hovedbyen i Storkøbenhavn og en del af byområdet hedder Københavns Kommune, som har 501.158 indbyggere (2006).

København er et af Skandinaviens tættest befolkede områder.

København er beliggende på østkysten af Sjælland og en del af Amager med udsigt over Øresund til Malmø, Skåne og Sverige.

Siden 2000 har København og Malmø (Skåne, Sverige) været forbundet af Øresundsbroen.

København har forskellige navne på forskellige sprog. Som eksempler kan nævnes tysk og nederlandsk Kopenhagen, engelsk Copenhagen, fransk, portugisisk og spansk Copenhague, latin Hafnia, italiensk Copenaghen, svensk Köpenhamn, ungarsk Koppenhága, finsk Kööpenhamina, tjekkisk Kodaň, polsk Kopenhaga og islandsk Kaupmannahöfn. Folk der bor i provinsen, særligt i Jylland, omtaler ofte København med slang-udtrykket "Københavnstrup".

I 1923 blev grundstoffet hafnium opkaldt efter byens latinske navn, Hafnia.

[redigér] Byens historie

Uddybende artikel: Københavns historie

København blev grundlagt omkring år 1000 af Svend Tveskæg og muligvis hans søn Knud den Store. Oprindelig var København en lille handelsby.

I en lang årrække lå København midt i den danske konges rige. Det var dengang Skåne, Halland og Blekinge var en del af kongeriget. Der blev drevet sildehandel og sejlads til Skåne. I 1100-tallet fik "Havn", som byen blev kaldt på dette tidspunkt, stigende betydning. De nyoprettede domkirker i Roskilde og Lund medførte også, at byen opnåede en central placering, da den lå midt imellem disse to knudepunkter for trafik og handel. Byen blev givetvis befæstet af Svend Grate, omkring 1150.

Vi skal helt tilbage til Valdemar den Store (1157-1182), da han omkr. 1165 skænkede sin fosterbroder Absalon et ”helt herred” hvori landsbyen Havn lå. Det helt nøjagtige årstal kendes ikke og det gavebrev som Absalon fik med, er forsvundet. På Rigsarkivet ligger dog et dokument udstedt godt 30 år senere, den 21. oktober 1186. Dette dokument er et stadfæstelsesbrev fra den daværende pave, Urban 3., et flot pergament med paveseglet hængende sidst i brevet. Absalon som var biskop over Roskilde, havde overdraget landsbyen Havn og alt jord udenom, til kirken i Roskilde. Eneste betingelse var at Absalon skulle beholde byen og senere borgen, Havn, så længe han levede. Når Absalon døde, skulle selve landsbyen Havn og alle dens andre tilliggende små landsbyer overdrages til Roskilde. De tilliggende byer var rigtig mange, her nævnes nogle af dem: Serridslev, Vigerslev, Valby, Brønshøj, Emdrup, Vanløse og Virum, Bagsværd, Rødovre, Tårnby og Nærum.

Byen blev først til "København" i begyndelsen af 1200. Saxo skriver om det i sin krønike og kalder her byen for ”købmændenes havn”.

Omkring år 1500 bliver København igen befæstet.

Tidligst år 1536 bliver København hovedstad. Særligt betød bygningen af de moderne store krigsskibe, galeoner, at byen fik mange nye arbejdspladser.

I perioden 1658-1659 modstod byen en belejring af svenskerne under Karl 10. Gustav.

Ved Københavns brand 1728 og Københavns brand 1795 gik en stor del af den middelalderlige del af byen tabt.

I 1801 kæmpede den danske flåde mod Lord Nelson i Slaget på Reden. Den britiske flåde vendte tilbage i 1807 hvor de bombarderede København fra 16. august til 5. september, for at forhindre at den danske flåde blev overgivet til Napoleon. Den 6. september kapitulerede Danmark, og flåden blev overdraget til englænderne.

Under 2. verdenskrig blev København ligesom resten af Danmark besat af de tyske tropper indtil krigen endte 5. maj 1945. Flere bygninger blev under besættelsen ødelagt, enten ved sabotage eller ved angreb fra de allierede styrker. Heriblandt kan nævnes at Shellhuset, der var hovedkvarter for Gestapo, d. 21. marts 1945 blev bombet af britiske fly. Under dette angreb blev Den Franske Skole på Frederiksberg uheldigvis også ramt, hvorved mange børn blev dræbt. Mange industribygninger i København blev også sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse.