Journalist
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En journalist er en medarbejder ansat på redaktionen ved et massemedie eller arbejdende på egen hånd som freelancejournalist. Journalistens opgave er at indsamle, prioritere og formidle information. Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.
For tiden (2005) pågår en debat om, hvorvidt bloggere og borgerjournalister har status som journalister og dermed har ret til at beskytte deres kilder. Apple har vundet et søgsmål mod en blogger, der afslørede detaljer om et kommende Apple-produkt og dermed tvunget denne til at afsløre sine kilder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Etymologi
Ordet journalist er en afledning af ordet journal, der kommer fra fransk og betyder dagbog eller avis. Ordet stammer fra latin diurnus (af dies, "dag"), som betyder "daglig". Altså en person, der ajourfører de daglige optegnelser.
[redigér] Uddannelse
Journalist er ikke en beskyttet titel, og journalist er man i princippet, når man arbejder med journalistiske opgaver uanset baggrund.
Der findes i Danmark tre muligheder for at studere journalistik. Den ældste er Danmarks Journalisthøjskole i det nordlige Århus, som blev oprettet i 1946. Siden 1962 har den eksisteret som institution under det navn, den har i dag. I 1990'erne blev det også muligt at studere journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter.
[redigér] Journalistens arbejdsværktøjer
Journalistens opgave er at indsamle oplysninger og formidle dem til offentligheden. I dagens mediebillede er en journalist ikke længere kun ansat ved aviser, men også ved radio, tv, internetmedier og i kommunikationsstillinger internt i virksomheder, institutioner eller foreninger. De formidlingsmæssige redskaber afhænger af den pågældende arbejdsplads. Indsamling af oplysninger sker dog i alle tilfælde med de journalistiske grunddiscipliner research og interview.
Se også listen over journalistiske fagudtryk her på Wikipedia.
[redigér] Journalistik og presseetik
Journalister har ideelt set en pligt til at referere loyalt og korrekt, når de formidler deres stof. Blandt andet derfor er de danske medier underlagt Medieansvarsloven, Pressenævnet og de dertil hørende vejledende regler om god presseskik.
Inden for det journalistiske felt findes der dog en række områder, hvor de etiske grænser ikke kan defineres skarpt. Det gælder for eksempel brug af undercover-metoder som skjult kamera eller falsk identitet. Det gælder også situationer, hvor journalister selv er med til at konstruere de situationer, der beskrives.
