Landstinget
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler Danmarks overhus 1849-1953. Opslagsordet har også anden betydning, se Landsting.
Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Landstinget blev afskaffet ved grundlovsændringen i 1953.
I perioden 1849-1866 var kun de højest beskattede mænd på 40 år og derover valgbare til Landstinget. Valgretsalderen var 30 år og var ikke afhængig af skatteansættelsen. Valgene foregik indirekte via valgmænd og gjaldt for 8 år. Hvert 4. år afgik halvdelen af medlemmerne.
I perioden 1866-1918 havde landstinget 66 medlemmer, hvoraf 12 var kongevalgte på livstid. 53 medlemmer blev valgt ved indirekte valg med privilegeret valgret for landets højere indtægsklasser, således at halvdelen af valgmændende valgtes af de vælgere som havde den højeste indtægt. Fortsat havde kun mænd valgret og valgbarhed. Valgbarhedsalderen blev nedsat til 25 år, mens valgretsalderen fortsat var 30 år. Af de 54 ikke-kongevalgte blev 7 valgt i København, 45 på Øerne og i Jylland, 1 på Bornholm. 1 medlem blev valgt af Færøernes Lagting.
Efter grundloven af 1915, som trådte i kraft i 1918, blev antallet af medlemmer forhøjet til 72. Heraf blev 18 valgt ved forholdstalsvalg af det afgående ting, mens 53 blev valgt ved indirekte valg med lige valgret for alle indtægtsklasser og begge køn. Af de 53 blev 10 valgt i København med Frederiksberg, 42 på Øerne og i Jylland og 1 på Bornholm. Færøernes Lagting valgte fortsat 1 medlem. Valgrets- og valgbarhedsalderen blev ændret til 35 år.
Efter genforeningen i 1920 og den i den anledning foretagne grundlovsændring havde landstinget højst 76 medlemmer. Heraf blev 19 valgt ved forholdstalsvalg af det afgående ting, mens højst 56 blev valgt ved indirekte valg. De højst 56 ikke-landstingsvalgte medlemmer fordelte sig med 10 i København med Frederiksberg, højst 48 på Øerne og i Jylland og 1 på Bornholm. Færøernes Lagtings folkevalgte medlemmer valgte 1 medlem.
Et forslag i 1939 om at afskaffe Landstinget og i stedet oprette et samlet ting med to afdelinger faldt da det lige akkurat ikke opnåede de nødvendige antal ja-stemmer ved en folkeafstemning.
