Lagting
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne. Det hører med sin over tusindårige historie til de ældste parlamenter i verden. Det nuværende Lagtingshus (løgtingshús), som er et træhus fra 1856, ligger centralt i Tórshavns bymidte ved siden af Lagtingets moderne kontorbygninng.
Fra hjemmestyreloven af 31. marts 1948 trådte i kraft, har færingerne valgt deres egen regering. Lagtinget har 32 medlemmer, deraf 6 tillægsmandater. Valgretsalderen er 18 år. Rigsombudsmanden repræsenterer Danmark på Færøerne og deltager i Lagtingets møder uden stemmeret.
Den nuværende regering er valgt 20. januar 2004 og består af tre partier - Fólkaflokkurin, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin.
Partier repræsenteret i Lagtinget siden 20. januar 2004 er:
- Fólkaflokkurin: 7 medl. - konservativt.
- Javnaðarflokkurin: 7 - socialdemokratisk.
- Sambandsflokkurin: 7 - liberalt.
- Sjálvstýrisflokkurin: 1 - midterparti.
- Miðflokkurin: 2 - kristeligt orienteret midterparti.
- Tjóðveldisflokkurin: 8 - socialistisk og republikansk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Vikingetiden
Se også: Vikingetiden på Færøerne
900 Altinget dannes og er med sit nuværende navn Lagtinget verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget samledes om sommeren på halvøen Tinganes øst for øen Nólsoy ved Tórshavn. Stedets centrale beliggenhed og øen Nolsoy, der beskytter mod de værste storme fra øst, var afgørende for tingets placering. De tilrejsende kom enten i båd, gående eller på hesteryg og boede i telte.
Altingets forhandlinger lededes af en lovsigemand, en lagmand, som kunne lovene udenad. På Altingets møder tog man sig af landets anliggender, vedtog love og mæglede ved stridigheder og forenede derved både den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Alle frie mænd var lige for loven.
[redigér] Norsk herredømme
Se også: Fårebrevet
1274 trådte "den Yngre Gulatingslov" i kraft. Lagmanden, der hidtil havde været folkevalgt, var fra nu af kongelig valgt embedsmand. Altinget omdannedes til et Lagting, der kun havde ret til at dømme.
I hvert syssel udpeger syselmanden et antal nævnsmænd, som af egne rækker vælger lagretsmændene. Hvert sysel holder lokalting, vårting om foråret, mens sager af almen interesse behandles af Lagtinget, der samles 29. juli i Tórshavn på Ólavsøkan.
1450 udnævntes bonden Roald fra Dalur til lagmand. Der forekom ofte stridigheder om markskel. De skulle egentlig afgøres af Lagtinget, men blev ofte afgjort ved tvekampe.
1531 dør Færøernes og Shetlandsøerners lagmand - Tormod Sigurdsen. Han var den sidste lagmand, der var fælles for begge øgrupper.
[redigér] Reformation og Monopolhandel
1535 vedtog Lagtinget at indføre Reformationen, der dog først trådte i kraft i 1538. Hidtil havde Lagtinget holdt sine møder udendørs. For første gang nævnes der nu en rådstue i Tórshavn.
1591 bliver sorenskriverembedet permanent. Gabriel Mittens bliver Lagtingets første. En sorenskrivers opgave er at have speciel indsigt i lovene.
1602 klagede Lagtinget til Christian 4. over engelske fiskere, der generede færingernes gode fiskepladser. Kongen bestemte, at al handel og fiskerirettigheder kun kunne opnås med hans godkendelse. Den ældste bevarede tingbog skrevet på dansk påbegyndes i året 1615.
Lagtinget indfører traditionen med at holde det årlige møde den 29. juli - Ólavsøkudag og 8 dage frem. Mødet indledes med gudstjeneste og møder til midt på eftermiddagen. Om aftenen festes der.
1620 opdagede Kongens foged, at de fleste af Lagtingets medlemmer, inklusive præster og almuen, var involveret i smuglerhandel. Straffene derfor blev skærpede.
1637 vedtog Lagtinget at indføre den islandske lov "Storedom", der skal gælde for lovbrud af seksuel karakter. Der indførtes dødsstraf. Andre forseelser mod loven kunne medføre tvangsarbejde på "Bremerholm" i København.
1654 Efter en Lagmands død befalede myndighederne Lagtinget til at finde en person, som færingerne selv ønskede, og kongsbonden Joen Paulsen Ør fra Oyri valgtes som ny lagmand.
1655 fratog Frederik 3. de norske lensmænd fra Bergenhus retten til det færøske len. Kongen udnævnede sin kammerskriver Christopher von Gabel til lensherre. Lagtinget og lagmanden Joen Paulsen Ør blev sat uden for indflydelse.
Gabelfamilien regerede enevældigt fra 1655 til 1709. Tiden huskes som en mørk periode i Færøernes historie. Gabelfamilien stod som symbol for monopolhandelsens dårlige sider.
1690 fik Lagtinget et nyt tinghus i Gongin i Tórshavn. Byggeriet var af en så ringe kvalitet, at huset i 1719 faldt sammen. 1722 er det nye tinghus bygget færdigt.
1714 stadfæstede Lagtinget, at Tórshavns indbyggere har ret til at skære tørv.
1734 indskærpede Lagtinget, at man ikke må glemme at bringe "Grindabod" videre til afsides liggende øer og bygder, så de ikke mister deres rettigheder til fangsten.
1759 flyttede Lagtinget fra Gongín og fik igen hus på Tinganes. Monopolhandelens forvalter rettede en henvendelse til myndighederne i København om at få Lagtinget nedlagt, da han mente, at udgifterne var for store i forhold til nytteværdien. Hans forslag blev afvist.
1797 mistede Lagtinget afgørende betydning, da en kongelig forordning bestemte, at der i hvert af de otte præstegæld skulle udpeges to fredsmæglere, der skulle føre tilsyn med lokalstyret og mægle i stridigheder, inden sagerne kommer videre til Lagtinget.
1806 - Suðuroy og Norðoy lavede en underskriftsamling for at få indført et frit handelsliv, men da de øverste embedsmænd var imod, turde ingen i Lagtinget foretage sig mere.
[redigér] Dansk Amt
1816 efter at have eksisteret i over 900 år nedlægges Lagtinget på Frederik 6. ordre. Enhver færøsk indflydelse på landets styre fjernedes, og landet styredes nu som et dansk amt af 4 danske embedsmænd. Den dømmende funktion skulle varetages af sorenskriveren, som blev eneste dommer i alle retssager.
1844 og 1846 afslog Stænderforsamlingen i Roskilde et færøsk forslag om genoprettelse af Lagtinget.
1852 Frederik 7. underskrev den 26. marts loven om Lagtingets genoprettelse. Lagtinget skulle fungere som et amtsråd og fik kun rådgivende myndighed i færøske anliggender. Loven om Lagtingets genetablering trådte først i kraft i 1854, men det første Lagting samledes allerede i 1852 efter lagtingsvalget den 30. juni.
- Den 15. april trådteer Lagtinget igen i funktion, og antallet af folkevalgte medlemmer øgedes fra 16 til 18.
- Valgretten var begrænset. Kun mænd, som var fyldt 25 år og rådede over eget bo samt ejede eller fæstede mindst 3 gylden jord, havde valgret. Kun mænd, der havde ejendom til en værdi af mindst 200 rigsdaler, eller som betalte skat til stat eller kommune på mindst 2 rigsdaler årligt, havde stemmeret. Afstemningen ved Lagtingsvalget skulle være personlig og mundtlig.
- Det nyvalgte Lagting fik lige fra starten saboteret sit arbejde af amtmand Carl Emil Dahlerup. Det eneste lyspunkt var, at Lagtinget fik ret til at bestemmme over kirkens midler.
1855 stadfæstede Lagtinget, at monopolhandelen afskaffedes fra 1. januar 1856.
1860 Striden med C.E. Dahlerup udviklede sig til, at 12 lagtingsmænd og provst Andreas Djurhuus forlod Lagtinget og rettede en klage til den danske regering, og 1861 forflyttedes amtmanden til andet embede.
1866 kunne Lagtinget selv udpege det færøske medlem til Landstinget.
1888 vedtoges en resolution ved et møde i Lagtingshuset om, at det færøske sprog skal indføres i alle offentlige forhold.
1906 holdtes der for første gang hemmelig afstemning til Lagtinget. Alle myndige mænd havde stemmeret uanset indtægt, og antallet af tingmænd udvidedes fra 18 til 21. 1909 anmodede Lagtinget staten om tilskud til havnebyggeri. 15 år gik, før den første betonkaj kunne indvies. Mod forventning fandt Jóannes Patterson i 1920 ingen forståelse hos statsminister Zahle for, at Lagtinget skulle være et lovgivende organ.
1922 vedtager et enigt Lagting, at alt, hvad der angår Færøerne, skal forelægges tinget, inden det vedtages i den danske Rigsdag.
1923 Lagtinget får udvidet sine beføjelser på det trafikpolitiske område. En ny lov afskaffer, at amtmanden og provsten er fødte medlemmer af Lagtinget.
1918 Ved Lagtingsvalget den 24. april fik kvinderne stemmeret.
1927 Lagtinget begynder at skrive sine mødereferater på færøsk.
1930 Midt under en højtideligheden ved Lagtingets åbning blev linen med Dannebrog skåret over, og amtmand Hjalmar Ringberg forlod stedet i protest.
1931 Lagtinget overtog den 17. oktober indtægterne fra kongsjord, skibsafgifter, importtold og indtægten fra afgifterne på sukker, kaffe og te.
1935 Lagtinget får lov til at opkræve indkomstskat, den såkaldte lagtingsskat, og får dermed mulighed for at påvirke den økonomiske udvikling.
1938 Lagtinget vedtager, at det færøske flag skal vaje ved siden af det danske.
1939 Lagtinget indfører særlige foranstaltninger, bl.a. fødevarerationering på grund af den 2. Verdenskrigs udbrud.
[redigér] Anden Verdenskrig
.
Se også: Anden Verdenskrig på Færøerne
1940 Lagtinget opfordrer 11. marts befolkningen til at udvise sparsommelighed med importerede varer og øge produktionen af grønsager og tørv. 13. april besætter englænderne Færøerne, og amtmand Aage Hilbert overtager den danske stats beføjelser i samarbejde med Lagtinget. Alle love gælder som hidtil. Færøernes forfatningsmæssige stilling skal være uændret. Landsnævnet skal varetage styret af landet under krigen.
1941 Lagtinget vedtager, med amtmand C.A. Hilberts stemme, at færøsk anerkendes som Færøernes hovedsprog.
1943 Lagtinget vedtager, at færingerne får deres eget pas, at kun færøsk må bruges som rets-og lovsprog, og at kun det færøske flag skal vaje ved Tinghuset.
1945 Folkeflokken foreslår, at forhandlingerne om valutaproblemerne, (færøske tilgodehavender i England falder i værdi) udsættes til efter et forfatningsvalg. Det bliver afvist, og Folkeflokken forlader i protest mødet og viser sig ikke mere under denne samling, der slutter i september med en hyldest til Christian 10. og en anerkendelse af amtmand C.A. Hilbert for hans indsats under krigen. Nogle dage senere udsættes Lagtingshuset for et bombeattentat. Gerningsmanden findes ikke. Folkeflokken mangler kun ét mandat efter lagtingsvalget den 6. november for at have flertal for at løsrive Færøerne fra Danmark.
[redigér] Forfatningskrise og Selvstyre
1946 Efter indbydelse fra den danske regering rejser en lagtingsdelegation i januar til København for at forhandle om Færøernes fremtidige styreform. Lagtinget kan ikke blive enigt, og i samråd med den danske regering vedtages, at der afholdes en folkeafstemning den 14. september, der giver løsrivelsespartierne et flertal på 1 %. 18. september udråber lagmand Thorstein Petersen Færøerne som en selvstændig nation. Oppositionen hævder, at beslutningen er grundlovsstridig og får støtte af den danske regering, som med alle Folketingets partier bag sig erklærer, at Danmark kun kan acceptere færøsk selvstændighed ved gensidig forhandling. 23. september opløser statsministeren Lagtinget, og der udskrives nyvalg. Ved lagtingsvalget får partierne, der stadig vil samarbejde med Danmark, et flertal på 4 mandater. Den nye lagmand Jacob Øregård udbringer et leve for kongen, for Færøerne og for Danmark. Dette er aldrig sket før i Lagtingets historie.
1947 Lagtinget vedtager, at der indføres vidtgående selvstyre under forudsætning af, at rigsenheden mellem Færøerne og Danmark bevares.
1946 Folketinget vedtager i marts med stort flertal Hjemmestyreloven, der fastslår, at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige. Færøsk er landets hovedsprog, men dansk skal også læres. Det færøske flag anerkendes som landets flag, men privatpersoner skal fortsat have lov til at benytte det danske flag. Færø amt nedlægges. I stedet for oprettes en stilling som rigsombudsmand, og denne bliver Danmarks højeste repræsentant på Færøerne.
1950 Ved lagtingsvalget 8. november øges mandattallet fra 20 til 25 mandater.
1952 Lagtingets genoprettelse for 100 år siden fejres den 29 juni.
1953 5. juni træder den nye Grundlov i kraft, der fastslår, at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige og giver Færøerne ret til to medlemmer i det danske Folketing.
1956 Lagtinget overtager kongsjorden, der nu betegnes som lagtingsjord, der i modsætning til før nu må sælges. (kongsjorden kunne kun arves)
1959 Peter Mohr Dam bliver den første socialdemokratiske lagmand. 27. april vedtages en 12 sømilegrænse, og kun langlinefiskeri tillades inden for sømilegrænsen.
1964 Lagtinget vedtager en lov, der giver mulighed for store offentlige tilskud til fiskeflådens fornyelse.
1972 Efter lange forhandlinger, som Lagtinget har ført med EF, får Færøerne de næste 10 år eneret på deres eget fisketerritorium. Et enigt Lagting beslutter, at Færøerne ikke skal følge Danmark ind i EF, da man selv vil have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst.
1975 Lagtinget vedtager en lov, der skal sikre ensartede fiskepriser og indskyder penge i en fond, når fiskepriserne er gode.
1979 Landssstyret overtager administrationen af en stor del af landets uddannelser.
1982 Landsstyret standser 1. juli fangsten af finhvaler til videnskabeligt brug.
1983 Lagtinget starter en helikopter rute til afsidesliggende bygder og øer.
1988 De attenårige får ved Lagtingsvalget den 18 november valgret.
1992 Lagtinget vedtager en ny lov, der tillader salg af spiritus i monopolbutikker.
1993 Landsstyret beder den danske regering om økonomisk hjælp.
1995 Den økonomiske krise mildnes, og den danske regering slækker den økonomiske kontrol.
1998 I juni kræver Landsstyret 1500 mill. kr i erstatning for banksagen. I december opnår Færøerne en aftale med EU, så de fleste eksportvarer får uhindret adgang til EU.
2005 Lagtinget har ikke ansvar for forsvar, Justits og udenrigspolitik. Det et Kongeriget Danmarks anliggende, men i 2005 blev der i Fámjin undertegnet en bilateral aftale, der udvider Lagtingets kompetence i færøske anliggender. [1]
[redigér] Litteratur
- Kilde: Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999. (347 sider, ill.) ISBN 87-983134-5-2
- Løgtingið 150. Hátíðarrit. 150 ár liðin, síðani Løgtingið varð endurstovnað. Tórshavn: Løgtingið, 2002. ISBN 99918-966-3-5 (3 bind)
- Hátíðarrit 1. Ritgerð: Hans Andrias Sølvará: ISBN 99918-966-4-3 (www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%201.pdf PDF, 18 MB, dødt link)
- Hátíðarrit 2. Sergreinar og ævisøgur: ISBN 99918-966-5-1
- Hátíðarrit 3. Val og valtøl, leitorð og yvirlit: ISBN 99918-966-6-x
[redigér] Eksterne henvisninger
- Logting.fo (officielt websted på færøsk, dansk PDF-brochure til downlod, 670 KB)
- Færøernes Lagting
 |
Minibussens destination: Færøerne i Frederiks og Marys fodspor Tórshavn | Lagting | Tórshavn Domkirke  |
