Hugo Chávez
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hugo Rafael Chávez Frías (født Sabaneta (Barinas) 28. juli 1954) har været Venezuelas præsident siden 1999. Han er tidligere oberst i faldskærmstropperne, men har vundet sig folkelig sympati hos landets fattigste. Samtidig har hans politik mødt en stigende modvilje blandt middel- og overklassen. Den fik sin foreløbige kulmination i det fejlslagne kupforsøg i 2002 og i det ligeledes fejlslagne forsøg på at vælte ham ved en folkeafstemning i 2004.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Baggrund
Chávez er søn af Elena Frías de Chávez og Hugo de los Reyes Chávez, tidligere medlem af det højreorienterede Comité de Organización Política Electoral Independiente (et social-kristent parti) og nuværende guvernør for Barinas delstaten.
Han fik afgangseksamen fra det venezuelanske militærakademi i 1975 i militærvidenskab og ingeniørkunst. Chávez fortsatte sin uddannelse frem mod en eksamen i politisk videnskab fra Simón Bolívar-Universitetet i Caracas, en eksamen, som man dog hævder, at han aldrig fik taget.
[redigér] Politik
Chávez blev kendt som forhenværende faldskærmssoldat, da han stod i spidsen for det fejlslagne militærkup i 1992. Efter at have afsonet 2 år af sin straf, blev han benådet af den daværende præsident, Rafael Caldera. Derefter blev han politiker og dannede et nyt parti, som hedder Movimiento V República eller "Bevægelsen for den femte republik".
Chávez vandt præsidentvalget i 1998 og igen i 2000 med det højeste stemmetal (56,2%) i fire årtier. Han stillede op på et program, der handlede om antikorruption og bekæmpelse af fattigdom. Det var samtidig en fordømmelse af de to store partier, som havde domineret landet siden 1958.
Chávez har fået gennemført 49 love i Nationalforsamlingen, der har godkendt hans venstreorienterede, økonomiske politik. Det venezuelanske nationale handelskammer ("Fedecámaras") har været voldsomt imod disse love og fremkaldte forretningsstrejken i 2001.
[redigér] Eksterne links
[redigér] Litteratur
- (sv) Kalle Holmqvist - Venezuela och drömmen om ett nytt Amerika (Murbruk förlag), 2006. ISBN 9197636002
- (en) Olivia Burlingame Goumbri -Venezuela Reader: The Building of a People's Democracy ISBN 091834635