Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den faste vignet fra Danske Magazin. Den er nærmere beskrevet i artiklen om tidsskriftet.

Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie blev stiftet 8. januar 1745 med Jacob Langebek som initiativtager. Selskabets formål har fra begyndelsen været at fremme viden om Danmarks historie, hvilket primært er sket gennem udgivelsen af tidsskriftet Danske Magazin. Her er der blevet publiceret både aktstykker og historiske afhandlinger under mottoet Til Fleres Nytte. Mottoet ses i den vignet, som hvert bind af Danske Magazin er forsynet med. Vignetten forestiller høstarbejdere, der indsamler tilbageblevne aks på en afhøstet mark.

Selskabets navn har varieret noget gennem tiden. Således hed det Et Til det Danske Sprogs og Histories Forbedring Samlet Selskab (1745), det med Kongelig Tilladelse oprettede Selskab til det Danske Sprogs og den Danske Histories Forbedring (1746), Det Kongelige Danske Selskab til den Nordiske Histories Forbedring (1747-1810) og Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog (1810-1936) (oprindelig brugtes stavemåden Fædrenelandet, der stadig 1847 anvendtes i en stadfæstelse af selskabets tidligere kongelige benådningsbreve, men allerede 1824 ses den senere stavemåde brugt i et af selskabet udgivet skrift), før det fik sit nuværende navn.

Danske Magazin udkom regelmæssigt i perioden 1745-1752, men herefter skulle der gå 32 år før man igen i 1784 tog fat. Man besluttede sig for at skifte titel til Nye Danske Magazin (i dag betegnes udgivelserne under denne titel sædvanligsvis som 2. række). Udgivelsestempoet var dog ikke imponerende, og første bind lå således først klar i 1796. Og først i 1806 tog man fat på andet bind. Mere regelmæssige udgivelser begyndte først igen i 1843, hvor man vendte tilbage til den oprindelige titel. Det må dog stadig betragtes som et af de mest uregelmæssigt udgivne tidsskrifter.

Ud over Danske Magazin har selskabet stået bag en række kildeudgaver. I de første år var der også en betydelig virksomhed med indsamling af originale aktstykker, men denne del af arbejdet fik med årene mindre betydning. Selskabets samling af håndskrifter blev i 1847 overført til Det Kongelige Bibliotek, mens diplomerne og papirsbrevene blev deponeret i Gehejmearkivet 25. juni 1849, siden Rigsarkivet, og 1917 afgivet til dette. Selskabets samlinger af oldsager, mønter, portrætter og trykte bøger var allerede i 1822 blevet afhændet. Oldsagerne kom til Oldnordisk Museum, mønterne til Det Kongelige Møntkabinet, portrætterne til portrætsamlingen på Frederiksborg, mens bøgerne blev bortauktioneret.

[redigér] Selskabets segl

Selskabets segl, som det blev gengivet i Danske Magazin i 1936

13. juni 1747 fik selskabet kongelig godkendelse af et segl, som dog sjældent ses brugt. Fra 1748 findes Langebeks egen beskrivelse af det:

"Det forestiller en Deel af det kongelig danske Vaaben, nemlig den gamle gothiske eller vendiske Drage, som tillige kan være en Devise eller Afbildning paa Videnskaber og Antiqviteter. Dragen er Guld i rødt Feldt. Omkring Skjoldet er en blaa Rand eller Limbus, hvorudi sees elleve Guldkugler, der forestille en Skat, som Dragen tager vare paa, og har hensigt til de adskillige curieuse Ting, som Selskabet har begyndt at samle paa til Ære for Fædernelandet og til Befordring i deres Forehavende. Oven paa Skjoldet staaer en gammeldags fyrstelig Guldkrone og ved hver Side en Vildmand med sin kølve som Skjoldholdere, begge lodne, for at betegne Alderdommen. På Foden under Skjoldetfindes Aarstallet 1747 og i Omkredsen læses: Det kongelige danske Selskabs Segl." (citeret fra Werlauff 1847, s. 25)

[redigér] Ledelse

Ledelsen af selskabet kaldes forstanderskabet, der har haft forskellig sammensætning. I sin nuværende skikkelse består det af en forstander, en sekretær og en kasserer, der vælges for fem år. Siden 1936 har det kun været muligt at genvælge forstanderen én gang, hvilket man dog afveg fra en enkelt gang i 1955, hvor man via en midlertidig ændring af lovene genvalgte Knud Fabricius.

Tidligere havde selskabet en viceforstander (1808–1834), en bibliotekar (1813–1845) og en arkivar (1817–1927).

[redigér] Forstandere

Jacob Langebek: 8. januar 1745 – 16. august 1775 (død)
Henrik Hielmstierne (vistnok sammen med B.W. Luxdorph) fungerede tilsyneladende som forstander 1775–1780
Peter Friderich Suhm: 21. marts 1781 – 7. september 1798 (død)
Michael Treschow: 21. november 1798 – 5. juni 1816 (død)
Abraham Kall: 3. juli 1816 – 5. december 1821 (død)
Ove Malling: 19. december 1821 – 17. november 1829 (død)
Laurids Engelstoft: 9. december 1829 – 14. marts 1851 (død)
Caspar Frederik Wegener: 28. april 1851 – 22. oktober 1866
Peder Goth Thorsen: 22. oktober 1866 – 18. september 1882
Christian Walter Bruun: 18. september 1882 – 10. oktober 1892
Peter Edvard Holm: 10. oktober 1892 – 18. maj 1915 (død)
Johannes Steenstrup: 12. oktober 1915 – 3. august 1935 (død)
Aage Friis: 31. oktober 1935 – 8. februar 1945
Knud Fabricius: 8. februar 1945 – 28. januar 1960
Holger Hjelholt: 28. januar 1960 – 27. januar 1965
Povl Bagge: 27. januar 1965 – 30. januar 1975
Svend Ellehøj: 30. januar 1975 – 20. februar 1985
Kristian Hvidt: 20. februar 1985 – 22. marts 1995
Vagn Skovgaard-Petersen: 22. marts 1995 – 11. maj 2005
Niels-Knud Liebgott: 11. maj 2005 –

[redigér] Sekretærer

Jonas Ramus: 8. januar 1745 – 28. august 1765 (død)
Bertel Christian Sandvig: 21. marts 1781 – 12. marts 1786 (død)
Jens Jacob Weber: 15. maj 1786 – 16. juni 1805 (død)
Erich Christian Werlauff: 2. februar 1806 – 14. april 1813
Iver Qvistgaard: 14. april 1813 – 15. januar 1817
Frederik Vilhelm Casper Benzon: 15. januar 1817 – 15. januar 1824
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge: 15. januar 1824 – 10. juni 1839
Niels Matthias Petersen: 10. juni 1839 – 27. november 1848
Caspar Frederik Wegener: 27. november 1848 – 28. april 1851
Tyge Alexander Becker: 28. april 1851 – 12. juni 1860
Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen: 12. juni 1860 – 12. marts 1863 (død)
Christian Ulrik Adolph Plesner: 11. maj 1863 – 2. juli 1882 (død)
Carl Frederik Bricka: 18. september 1882 – 12. maj 1903
Anders Thiset: 12. maj 1903 – 14. juli 1917 (død)
Laurs Rasmus Laursen: 16. oktober 1917 – 2. januar 1936 (død)
Jørgen Olrik: 9. marts 1936 – 20. februar 1941
Bjørn Kornerup: 20. februar 1941 – 20. april 1950
Fridlev S. Skrubbeltrang: 20. april 1950 – 14. april 1955
Georg Galster: 14. april 1955 – 27. januar 1965
Sigurd Jensen: 27. januar 1965 – 29. januar 1970
Viggo Sjøqvist: 29. januar 1970 – 14. februar 1980 (fungerede til 1. september 1980)
Kai Hørby: 14. februar 1980 – 14. marts 1990 (trådte først i funktion 1. september 1980 pga. udenlandsrejse)
Esben Albrechtsen: 14. marts 1990 – 22. marts 1995
Jørgen Steen Jensen: 22. marts 1995 – 22. marts 2000
Erik Nørr: 22. marts 2000 –

[redigér] Kasserere

Jacob Stendrup: 10. juni 1811 – 22. april 1818
Frederik Vilhelm Benzon: 22. april 1818 – 18. april 1822
Christian Jürgensen Thomsen: 18. april 1822 – 4. marts 1839
Peder Vilhelm Jacobsen: 3. marts 1839 – 13. maj 1848 (død)
Johannes Ephraim Larsen: 27. november 1848 – 17. november 1856 (død)
Hans Georg Gade: 1. december 1856 – 20. april 1867
Christian Frederik Herbst: 20. april 1867 – 18. september 1882
Oluf Nielsen: 18. september 1882 – 10. oktober 1892
Kristian Erslev: 10. oktober 1892 – 24. september 1912
William Christensen: 24. september 1912 – 9. marts 1936
Carl Sehested Christiansen: 9. marts 1936 – 20. februar 1941
Holger Hjelholt: 20. februar 1941 – 20. april 1950
Georg Galster: 20. april 1950 – 14. april 1955
Bjørn Kornerup: 14. april 1955 – 5. november 1957 (død)
Holger Hjelholt: 12. december 1957 – 28. januar 1960
Povl Bagge: 28. januar 1960 – 27. januar 1965
Kristof Glamann: 27. januar 1965 – 29. januar 1970
Niels Skyum-Nielsen: 29. januar 1970 – 7. februar 1974
Svend Ellehøj: 7. februar 1974 – 30. januar 1975
Svend Gissel: 30. april 1975 – 15. marts 1979
Kristian Hvidt: 15. marts 1979 – 20. februar 1985
Esben Albrechtsen: 20. februar 1985 – 14. marts 1990
Anders Monrad Møller: 14. marts 1990 –

[redigér] Viceforstandere

Abraham Kall: 11. april 1808 &ndash, 16. november 1808
Mads Fridsch: 16. november 1808 – 1808
Abraham Kall: 1810 – 3. juli 1816
Rasmus Nyerup: 10. juli 1816 – 28. juni 1829 (død)
Peter Erasmus Müller: 9. december 1829 – 4. september 1834 (død)

[redigér] Bibliotekar

Christian Molbech: 14. april 1813 – 1845

[redigér] Arkivarer

Frederik Vilhelm Casper Benzon: 15. januar 1817 – 15. januar 1824
Christian Molbech: 15. januar 1824 – 27. november 1848
Hans Mathias Velschow: 27. november 1848 – 8. juli 1862 (død)
Tyge Alexander Becker: 8. december 1862 – 9. november 1869
Christian Walter Bruun: 24. april 1871 – 18. september 1882
Sophus Birket-Smith: 18. september 1882 – 10. oktober 1892
Julius Albert Fridericia: 10. oktober 1892 – 28. oktober 1912 (død)
Kristian Erslev: 27. maj 1913 – 21. september 1927

[redigér] Medlemmer

I selskabets oprindelige love var det fastslået, at selskabet skulle have mindst syv medlemmer, og disse skulle være "lige gode" og have samme stemme, når det gjaldt beslutninger angående selskabet. Optagelse af nye medlemmer skulle således ske efter afstemning blandt medlemmerne, hvor almindeligt stemmeflertal var udslagsgivende. Nye medlemmer skulle findes blandt dem, der måtte formodes at kunne bidrage litterært til selskabets arbejde. De skulle betale 20 rigsdaler ved indtrædelse i selskabet og siden 8 rigsdaler årligt i kontingent.

I 1810 blev selskabet slået sammen med Det kongelige danske genealogiske og heraldiske Selskab, hvorved medlemmerne af dette nu blev medlemmer af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 24. januar 1810. Der blev også vedtaget nye love (offentliggjort i 1813) og ifølge disse blev medlemmerne nu delt i to klasser: Ordentlige medlemmer, der ville og kunne arbejde direkte for selskabets formål, og overordentlige medlemmer, der ikke ville påtage sig forpligtelser i den retning, men ønskede ønskede at understøtte selskabets formål. De overordentlige medlemmer skulle betale 16 rigsdaler årligt i kontingent, det dobbelte af de ordentlige. Nu krævede indvalg af ordentlige medlemmer 2/3 af stemmerne blandt de ordentlige medlemmer, mens overordentlige kunne vælges med almindeligt stemmeflertal.

Ved næste lovændring i 1845 blev antallet af ordentlige medlemmer sat til 16 indenlandske og 8 udenlandske; dog kunne de indenlandske medlemmers tal øges til 20, hvis fire medlemmer bosatte sig udenfor København. Kontingentbetalingerne bortfaldt, og de overordentlige medlemmer blev til æresmedlemmer. Der blev dog aldrig udnævnt æresmedlemmer og det sidste overordentlige medlem var blevet valgt i 1822. Ordentlige medlemmer skulle vælges med 2/3 af stemmer på et møde, hvor mindst 3/4 af de københavnske medlemmer var til stede. Æresmedlemmer krævede stemmeenighed blandt de fremmødte.

I 1936 blev vedtaget love, der øgede medlemsantallet til 25 indenlandske og 10 udenlandske medlemmer. Forslag om nye medlemmer skulle fremsættes ved det første møde efter nytår og vælges på det følgende møde. 1966 blev antallet af medlemmer øget til 30 indenlandske, i 1975 til 40 indenlandske og 15 udenlandske over en femårig periode, 1984 til 50 indenlandske og 20 udenlandske over en femårig periode og endelig 1993 til 60 indenlandske over en femårig periode.

Selskabet holder fast ved en gammel tradition, idet medlemmer indvælges ved såkaldt ballotering. I forårshalvåret fremsættes på det første af de to møder forslag til nye medlemmer. Ved det andet forårsmøde balloteres der, idet hver af de tilstedeværende får udleveret en lille elfenbenskugle, hvorefter man i tur og orden går til "balloteringsmaskinen". Denne ligner et lille dueslag med to skuffer forneden, en sort og en hvid. Man stikker hånden ind og manipulerer sin kugle i den ene eller anden skuffe, så det bliver enten ja eller nej - "stemmer ikke" kan altså ikke lade sig gøre. Ceremonien foregår sædvanligvis under en del munterhed, og det fortælles om en kendt dansk historiker, at han til nogen forvirring forlystede sig med at anbringe et stykke tyggegummi som ekstrakugle. Selskabets medlemmer er sig ganske bevidst, at dette er en såre lukket forening af ganske udemokratisk karakter, men undskylder sig med, at "sådan har det været siden 1745, og det kan vi da ikke sådan lave om på".

Den nedenstående oversigt over selskabets medlemmer er ordnet kronologisk efter det tidspunkt, hvor pågældende intrådte i selskabet og dette tidspunkt er anført efter navnet. Når datoen er i parentes, angiver det, at datoen er det første tidspunkt, hvor vedkommende findes nævnt som medlem, men ikke nødvendigvis den præcise dato, hvor vedkommende blev medlem. Hvis intet andet er nævnt forblev vedkommende medlem til sin død.

[redigér] Overordentlige medlemmer

Joachim Godske Moltke: 1813
Frederik Moltke: 1813
Johan Bülow: 1813
Johan Ludvig Brockenhuus: 1813
Michael Treschow: 1813
Hans Brinck-Seidelin: 19. april 1815
Edler v. Schönfeld: 27. marts 1816
Niels Rosenkrantz: 8. oktober 1817
Adam Wilhelm Moltke: 10. januar 1822

[redigér] Ordentlige medlemmer

Jacob Langebek: 8. januar 1745
Jonas Ramus: 8. januar 1745
Frands de Thestrup: 8. januar 1745
Jacob Wilhelm v. Asperen: 8. januar 1745
Daniel v. Bergen: 8. januar 1745
Henrik Hielmstierne: (15. januar) 1745
Terkel Klevenfeldt: 12. marts 1745
Bolle Willum Luxdorph: (16. december) 1746
Tycho de Hofman: (23. december) 1746
Hans Christopher Hersleb: 20. januar 1747
Christian Grave: 11. marts 1747
Christian Mørk: 26. oktober 1747
Lars Terpager: 1748
Frederik Hammond: (1750)
Hans de Hofman: (1750)
Peter Friderich Suhm: (1750)
Carl Deichmann: 11. juni 1750
Iver Madsen Wiel: (1751)
Gerhard Schøning: (før 17. april) 1751
Vilhelm Bornemann: (1777)
Adolph Gotthard Carstens: (1777)
John Erichsen: (1777)
Peder Kofod Ancher: (1777)
Frederik Christian Sevel: (1777)
Christian Friedrich Temler: (1777)
Johan Samuel Augustin: (1781)
Christian Frederik Jacobi: (1781)
Friederich Adam Müller: 21. marts 1781
Bertel Christian Sandvig: 21. marts 1781
Michael Treschow: 21. marts 1781
Peter Uldall: 21. marts 1781
Christian Eberhard Voss: 21. marts 1781
Jens Jacob Weber: 15. maj 1786
Niels Scythe: 14. december 1791
Stephan Hofgaard Cordsen: 6. februar 1793
Mads Fridsch: 6. februar 1793
Abraham Kall: 6. februar 1793
Rasmus Nyerup: 6. februar 1793
Holger Christian Reiersen: 6. februar 1793
Skúli Thorlacius: 6. februar 1793
Jørgen Kierulf: 22. april 1795
Ove Malling: 22. april 1795
Halvor Andersen: 28. marts 1800
Carsten Tank Anker: 28. marts 1800
Grímur Jónsson Thorkelin: 28. marts 1800
Erich Christian Werlauff: 21. februar 1806
Daniel Gotthilf Moldenhawer: 16. december 1806
Friedrich Christian Carl Hinrich Münter: 16. december 1806
Johan Frederik Wilhelm Schlegel: 16. december 1806
Christopher Schøller Bülow: 9. marts 1808. Betragtet som udtrådt 19. december 1821.
Lauritz Schebye Vedel Simonsen: 21. september 1808
Hans Heinrich Behrmann: 16. november 1808
Ernst Albrecht v. Bertouch: 24. januar 1810
Preben Bille-Brahe: 24. januar 1810
Niels Hofman Sevel Bloch: 24. januar 1810
Johan Ludvig Brockenhus: 24. januar 1810
Johan Bülow: 24. januar 1810
Emanuel Rasmus Grove: 24. januar 1810
Peter Holm: 24. januar 1810
Axel Rosenkrantz de Lasson: 24. januar 1810
Johan Frederik Lindencrone: 24. januar 1810
Frederik Moltke: 24. januar 1810
Frederik Ludvig Moltke: 24. januar 1810
Engel Carl Ernst Schack: 24. januar 1810
Jacob Stendrup: 24. januar 1810
Olaf Stephensen: 24. januar 1810
Christian August Valentiner: 24. januar 1810
Niels Henrich Weinwich: 24. januar 1810
Frederik Oldenburg: 3. marts 1813
Gottsche Hans Olsen: 3. marts 1813
Iver Qvistgaard: 3. marts 1813
Frederik Thaarup: 3. marts 1813
Laurids Engelstoft: 3. marts 1813
Peter Erasmus Müller: 3. marts 1813
Jens Møller: 3. marts 1813
Christian Ramus: 3. marts 1813
Gustav Ludvig Baden: 3. marts 1813
Bendix Djurhuus Prahl: 3. marts 1813
Johan Paludan: 3. marts 1813
Christian Molbech: 3. marts 1813
Rasmus Christian Rask: 3. marts 1813
Knud Henneberg: 2. juni 1813
Snæbiørn Asgeirsen Stadfeldt: 2. juni 1813
Cornelius Enevold Steenbloch: 2. juni 1813
Frederik Vilhelm Casper Benzon: 2. juni 1813
Andreas Mørch: 19. april 1815
Børge Thorlacius: 19. april 1815
Bendt Bendtsen: 11. september 1816
Andreas Birch: 11. september 1816
Jens Bloch: 11. september 1816
Ludvig Heiberg: 11. september 1816
Christian Jürgensen Thomsen: 16. oktober 1816
Cornelius Wleugel: 15. januar 1817
Johan Conrad Spengler: 11. juni 1817
Johan Daniel Timotheus Manthey: 22. april 1818
Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge: 10. januar 1822
Knud Lyne Rahbek: 10. januar 1822
Hector Frederik Janson Estrup: 4. januar 1822
Anders Faaborg Mülertz: 20. maj 1824
Ferdinand Heinrich Jahn: 8. maj 1827
Holger Christian Reedtz: 10. april 1828
Andreas Ludvig Jacob Michelsen: 14. marts 1829
Finnur Magnússon: 25. marts 1830
Niels Nicolaus Falck: 25. marts 1830
Hans Mathias Velschow: 29. februar 1836
Johannes Ephraim Larsen: 29. februar 1836
Peder Vilhelm Jacobsen: 29. februar 1836
Niels Matthias Petersen: 29. februar 1836
Carl Christian Rafn: 29. februar 1836
Peter Willemoes Becker: 3. december 1838
Caspar Frederik Wegener: 18. november 1839
Caspar Peter Paludan-Müller: 18. november 1839
Peter Nicolai Thorup: 2. december 1839
Jacob Hornemann Bredsdorff: 2. december 1839
Hans Georg Garde: 4. december 1843
Hans Knudsen: 13. marts 1848
Tyge Alexander Becker: 13. marts 1848
Christian Thorning Engelstoft: 11. marts 1850
Carl Ferdinand Allen: 11. marts 1851
Michael Nicolai Christopher Kall Rasmussen: 1. marts 1852
Peder Goth Thorsen: 1. marts 1852
Nicolaus Ludvig Helveg: 28. februar 1859
Frederik Schiern: 12. juni 1860
Jens Jacob Asmussen Worsaae: 12. juni 1860
Theodor August Jes Regenburg: 8. december 1862
Peter Frederik Adolph Hammerich: 8. december 1862
Christian Frederik Herbst: 8. december 1862
Christian Ulrik Adolph Plesner: 8. december 1862
Christian Walter Bruun: 21. november 1867
Holger Frederik Rørdam: 21. november 1867
Oluf August Nielsen: 24. april 1871
Peter Edvard Holm: 24. april 1871
Jacob Helms: 9. december 1873
Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig: 27. november 1876
Christian Henrik Brasch: 27. november 1876
Johann Gottfried Burman Becker: 6. december 1879
Sophus Lauritz Henrik Christian Julius Birket-Smith: 6. december 1879
Carl Frederik Bricka: 18. september 1882
Adolph Ditlev Jørgensen: 18. september 1882
Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup: 18. september 1882
Julius Albert Fridericia: 24. september 1883
Karl Nikolaj Henry Petersen: 3. november 1884
Carl Arnold Leopold Heise: 3. november 1884
Kristian Sofus August Erslev: 15. november 1886
Anders Thiset: 9. marts 1896
Arthur William Mollerup: 9. marts 1896. Udtrådt 1911.
Camillus Nyrop: 26. april 1899
Troels Frederik Troels-Lund: 3. oktober 1902
Hans Thorvald Olrik: 18. april 1904
William Christensen: 18. april 1904
Laurs Rasmus Laursen: 24. oktober 1905
Aage Friis: 24. oktober 1905
Louis Theodor Alfred Bobé: 24. oktober 1905
Peter Lauridsen: 13. marts 1908
Hans Ludvig Schielderup Parelius Koch: 13. marts 1908
Gustaw Ludvig Wad: 13. marts 1908
Christian Villads Christensen: 24. september 1912
Carl Mouritz Clod Mackeprang: 24. september 1912
August Peder Tuxen: 27. maj 1913
Knud Frederik Krog Fabricius: 4. maj 1915
Johannes Peder Lindbæk: 4. maj 1915
Erik Ipsen Arup: 12. oktober 1915
Ellen Sophie Rasmine Jørgensen: 16. oktober 1917
Niels Thomasius Neergaard: 20. november 1918
Marcus Rubin: 20. november 1918
Francis Beckett: 15. januar 1920
Martin Clarentius Gertz 5. maj 1920
Johannes Oskar Andersen: 21. november 1921
Frants Eiler Nystrøm: 26. november 1926
Axel Steffensen Linvald: 26. november 1926
Poul Johannes Jørgensen: 26. november 1926
Jørgen Olrik: 13. juni 1927
Peter Rochegune Munch: 13. marts 1930
Poul Nørlund: 13. marts 1930
Hugo Albert Matthiessen: 19. januar 1933
Vilhelm Birkedal Lorenzen: 19. januar 1933
Carl Sehested Christiansen: 12. december 1935
Vilhelm Birkedal Barfod Dornonville de la Cour: 25. januar 1937
Povl Engelstoft: 25. januar 1937
Holger Hjelholt: 25. januar 1937
Christian Axel Jensen: 25. januar 1937
Troels Georg Jørgensen: 25. januar 1937
Bjørn Stisgaard Kornerup: 25. januar 1937
Theodor Alfred Müller: 25. januar 1937
Albert Georg Olsen: 12. februar 1942
Astrid Friis: 19. april 1945
Carl Olaf Bøggild-Andersen: 10. februar 1948
Christian Elling: 19. februar 1948
Jørgen Georg Castonier Galster: 10. marts 1949
Fridlev Sørensen Skrubbeltrang: 10. marts 1949
Stig Asgerssøn Iuul: 16. marts 1950
Povl Bagge: 16. marts 1950
Aksel Erhard Christensen: 16. marts 1950
Torben Thorberg Krogh: 15. marts 1951
Hans Hinrichsen Fussing: 28. februar 1952
Troels Marstrand Trier Fink: 28. februar 1952
Svend Bregendahl Aakjær: 28. februar 1952
Jens Olav Bro-Jørgensen: 26. februar 1953
Victor Hermansen: 26. februar 1953
Erik Møller: 14. marts 1957
Henry Bruun: 27. februar 1958
Hal Koch: 27. februar 1958
Albert Fabritius: 10. marts 1960
Carl Andreas Christensen: 9. marts 1961
Kristof Glamann: 9. marts 1961
Sigurd Jensen: 29. marts 1962
Axel Steensberg: 29. marts 1962
Otto Norn: 7. marts 1963
Kjeld Winding: 7. marts 1963
Sune Dalgård: 11. marts 1965
Svend Ellehøj: 17. marts 1966
Johan Hvidtfeldt: 17. marts 1966
Jørgen Hæstrup: 17. marts 1966
Viggo Sjøqvist: 17. marts 1966
Niels Skyum-Nielsen: 17. marts 1966
Niels Knud Andersen: 30. marts 1967
Georg Nørregaard: 30. marts 1967
Roar Skovmand: 30. marts 1967
Johan Jørgensen: 14. marts 1968
Troels Dahlerup: 23. april 1970
Tage Holst Kaarsted: 23. april 1970
Olaf Heymann Olsen: 23. april 1970
Svend Gissel: 29. april 1971
Aage Rasch: 29. april 1971
Peter Kristjan Iversen: 18. april 1974
Harald Ilsøe: 17. april 1975
Kristian Hvidt: 29. april 1976
Hans Chr. Johansen: 29. april 1976
Niels Thomsen: 29. april 1976
Vello Helk: 30. marts 1977
Aksel Lassen: 30. marts 1977
Kai Hørby: 10. maj 1978
Anne Riising: 10. maj 1978. Udtrådt 2003.
Erling Ladewig Petersen: 10. maj 1978
Vagn Skovgaard-Petersen: 10. maj 1978
H.P. Clausen: 17. maj 1979
Inga Floto: 17. april 1980
Jørgen Steen Jensen: 17. april 1980
Svend Aage Hansen: 29. april 1981
Bent Jensen: 29. april 1981
Povl Eller: 26. maj 1982
Ole Feldbæk: 26. maj 1982
Esben Albrectsen: 26. maj 1982
Inge Skovgaard-Petersen: 25. maj 1983
Knud J.V. Jespersen: 23. maj 1984
Hans Kirchhoff: 23. maj 1984
Erik Ulsig: 29. maj 1985
Leif Grane: 30. april 1986
Harald Jørgensen: 30. april 1986
Poul Enemark: 18. maj 1988
Herluf Nielsen: 18. maj 1988
Anders Monrad Møller: 18. maj 1988
Lorenz Rerup: 18. maj 1988
Birgit Nüchel Thomsen: 18. maj 1988
Anders Pontoppidan Thyssen: 18. maj 1988
Claus Bjørn: 31. maj 1989
Ole Fenger: 31. maj 1989
Karl-Erik Frandsen: 31. maj 1989
Henning Poulsen: 31. maj 1989
Aage Trommer: 31. maj 1989
Hans Bagger: 30. maj 1990
Per Boje: 30. maj 1990
Ditlev Tamm: 30. maj 1990
Johan Peter Noack: 20. maj 1992
Henrik Becker-Christensen: 18. maj 1994
Mogens Bencard: 18. maj 1994
Steffen Heiberg: 18. maj 1994
Henrik Nissen: 18. maj 1994
Erik Nørr: 18. maj 1994
Helge Gamrath: 31. maj 1995
Birgit Løgstrup: 31. maj 1995
Jens Christian Manniche: 31. maj 1995
Niels-Knud Liebgott: 24. april 1996
Bjørn Poulsen: 24. april 1996
Frede P. Jensen: 30. april 1997
Hans Kargaard Thomsen: 30. april 1997. Udtrådt 2002.
Carsten Due-Nielsen: 13. maj 1998
Martin Schwarz Lausten: 13. maj 1998
Nanna Damsholt: 19. maj 1999
Lars Henningsen: 19. maj 1999
Grethe Ilsøe: 19. maj 1999
Tore Nyberg: 19. maj 1999
Gunner Lind: 23. maj 2000
Ingrid Markussen: 23. maj 2000
Tim Knudsen: 2. maj 2001
Gunhild Nissen: 2. maj 2001
John T. Lauridsen: 7. maj 2003
Inger Dübeck: 5. maj 2004
Per Ingesman: 5. maj 2004

[redigér] Udenlandske medlemmer

David Steuart Erskine: 24. januar 1810
Nils Henrik Sjöborg: 24. januar 1810
Johan Gustaf Liljegren: 29. februar 1836
Peter Wieselgren: 29. februar 1836
Abraham Peter Cronholm: 29. februar 1836
Ferdinand Josef Wolf: 29. februar 1836
Erik Gustaf Geijer: 29. februar 1836
Anders Fryxell: 29. februar 1836
Johann Martin Lappenberg 29. februar 1836
Johan Ernst Rietz: 4. december 1843
Michael Birkeland: 21. november 1867
Paul Edouard Didier Riant: 24. april 1871
Torkel Halvorsen Aschehoug: 9. december 1873
Gustaf Edvard Klemming: 6. december 1879
Ludvig Daae: 23. april 1881
Martin Johan Julius Weibull: 19. marts 1883
Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas: 19. marts 1883
Clas Theodor Odhner: 19. oktober 1891
Gustav Storm: 19. oktober 1891
Yngvar Nielsen: 18. april 1904
Dietrich Schäfer: 18. april 1904
Henrik Robert Teodor Emil Hildebrand: 13. maj 1909
Ebbe Carsten Horneman Hertzberg: 11. maj 1910
Absalon Taranger: 12. oktober 1915
Lauritz Ulrik Absalon Weibull: 8. december 1916
Oscar Albert Johnsen: 16. oktober 1917
Halvdan Koht: 20. november 1918
Sven Otto Henrik Rydbeck: 20. november 1918
Arthur Gustaf Henrik Stille: 15. januar 1920
Paul v. Hedemann-Heespen: 13. juni 1927
Edvard Bull: 29. oktober 1931
Otto Brandt: 29. oktober 1931
Curt Hugo Johannes Weibull: 29. oktober 1931
Jacob Stenersen Worm-Müller: 3. maj 1934
Nils Gabriel Ahnlund: 25. januar 1937
Ludvig Vilhelm Albert Stavenow: 25. januar 1937
Sven August Daniel Tunberg: 25. januar 1937
Ludvig Magnus Bååth: 17. februar 1938
Sverre Steen: 15. marts 1951
Carl Ingvar Andersson: 14. april 1955
Anders Sture Ragnar Bolin: 22. marts 1956
Hilding Athanasius Pleijel: 22. marts 1956
Johan Schreinger: 14. marts 1957
Nils Erik Magnus Lönnroth: 9. marts 1961
Asgaut Steinnes: 29. marts 1962
Jerker Rosén: 12. marts 1964
Jens Arup Seip: 12. marts 1964
A. Folke Lindberg: 17. marts 1966
Knut Mykland: 14. marts 1968
Magne Skodvin: 18. april 1974
Jörgen Weibull: 17. april 1975 (blev overført til udenlandsk medlem i 1977)
Gunnar T. Westin: 17. april 1975
Sven A. Nilsson: 29. april 1976
Birgitta Odén: 29. april 1976
Göran Rystad: 30. marts 1977
Herman Schück: 17. april 1980
Ottar Dahl: 26. maj 1982
Knut Helle: 30. april 1986
Eva Österberg: 30. april 1986
Einer Bager: 10. juni 1987
Kersten Krüger: 18. maj 1988
Wolfgang Prange: 31. maj 1989
Svend Tägil: 31. maj 1989
Birgitta Fritz: 30. maj 1990
Lars Hamre: 4. juni 1991
Øystein Rian: 4. juni 1991
Ståle Dyrvik: 18. maj 1994
Harald Gustafsson: 31. maj 1995
Zenon Hubert Nowak: 19. maj 1999
Jens E. Olesen: 19. maj 1999
Thomas Munck: 23. maj 2000
Carl-Axel Gemzell: 7. maj 2003

[redigér] Litteratur

Bjørn Kornerup: Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie 1745-1945, Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag: København 1945
Erik Nørr: "Det kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie 1945-2005 - forstanderskab og medlemmer" i Danske Magazin, 9. række, 1. bind, 4. hæfte (2004), s. 669-686
E.C. Werlauff: Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, i dets første Aarhundrede, København 1847