2. juli
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
2. juli er årets midterste dag, nemlig dag 183 i året i den gregorianske kalender (dag 184 i skudår). Der er 182 dage tilbage af året.
Maria besøgelsesdag. Til minde om Marias besøg hos Elisabeth, der skulle føde sin søn, Johannes Døberen. Pave Urban VI gør dagen til helligdag i 1389, hvilket den er i Danmark indtil 1770.
Ifølge nordisk bondetradition skal vejret på denne dag gentage sig i 40 dage.
Jun - Juli - Aug | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | |||||
3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 |
10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 |
17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 |
24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 |
31 | ||||||
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1530 - Biskop Hans Tausen fremlægger den protestantiske trosbekendelse.
- 1850 - Preussen trækker sig ud af krigen mod Danmark, så slesvig-holstenerne står nu alene. Det sker efter London-konferencen, hvor det danske kongeriges udelelighed garanteres.
- 1865 - William Booth grundlægger Frelsens Hær på et møde i London.
- 1881 - Den amerikanske præsident James Garfield skydes ned i Washington. Han dør senere af sine sår.
- 1900 - Grev Ferdinand von Zeppelin foretager den første prøveflyvning i et luftskib, LZ1. 10 år senere fløj zeppelinerne i fast rutefart. Det første luftskib havde en diameter på 11,6 meter og en længde på 128 meter. Gaskammeret var fyldt med 11.350 m³ brint og blev drevet frem med to Daimler-motorer på 16 HK.
- 1900 - Det andet Olympiske Lege starter i Paris, Frankrig.
- 1937 - Amelia Earhart, amerikansk pilot, forsvinder over Stillehavet på en jordomflyvning. Senere rygter vil vide, at hun vendte tilbage til USA under andet navn. Eller at hun blev taget til fange i Kina eller Japan.
- 1950 - Amerikanske tropper lander i Sydkorea.
- 1961 - Forfatteren og nobelpristageren Ernest Hemingway begår selvmord med sit skydevåben.
- 1964 - USA’s præsident Lyndon B. Johnson underskriver Borgerrettighedsloven, der forbyder racediskrimination.
- 1966 - Frankrig benytter for første gang Muroroa-atollen i Stillehavet til forsøg med kernevåben.
- 1976 - Genforeningen af Nord- og Sydvietnam proklameres.
- 1977 - For andet år i træk vinder svenske Björn Borg Wimbledon i tennis.
- 1980 - CDU og CSU opstiller Bayerns ministerpræsident Franz-Joseph Strauss som fælles kanslerkandidat. Valget vindes af Helmut Schmidt fra SPD.
- 1981 - Den spanske landsby Huecar tilbagekalder en krigserklæring mod Danmark. Den blev vistnok ved en fejltagelse udstedt i 1809.
- 1985 - Det europæiske rumfartøj Giotto opsendes for at tage nærfoto af Halley's komet, der som bekendt dukker op med 76 års mellemrum (blandt andet iagttaget i 1066 under slaget ved Hastings).
- 1989 - Vesttyskland vinder EM i damefodbold ved på hjemmebane i finalen at slå Norge med 4-1. Sverige fik bronze efter 2-1 over Italien.
- 1990 - Flere end 1.400 pilgrimme bliver trampet ihjel uden for den hellige by Mekka i Saudi-Arabien, da der udbryder panik i en overfyldt gangtunnel. Ved en fejltagelse befandt der sig mere end 5.000 i tunnelen, der kun måtte rumme 1.000 personer ad gangen. Panikken brød ud, da luftkonditioneringen gik i stå og der blev ulideligt varmt. Uden for tunnelen var der 43 grader Celsius. Omkring 1,5 millioner mennesker var samlet ved det hellige bjerg uden for byen.
- 1991 - Hans Nielsen og Jan O. Pedersen vinder VM i parspeedway i Polen. Det var 7. år i træk titlen gik til Danmark, og det var Hans Nielsens 18. VM-titel i speedway, hvilket gjorde ham til Danmarks mest vindende speedwaykører nogensinde.
- 1998 - Albanibryggerierne lukker bryggeriet Slotsmøllen i Kolding.
- 2000 - Frankrig vinder EM i fodbold i Holland/Belgien ved i finalen at slå Italien 2-1 på et golden goal.
[redigér] Født
- 1714 - Christoph Willibald von Gluck, tysk komponist (Orfeus & Eurydike). Død 1787.
- 1862 - William Henry Bragg, engelsk fysiker. Død 1942.
- 1877 - Hermann Hesse, tysk/schweizisk forfatter. Død 1962.
- 1899 - Kong Olav 5. af Norge. Død 1991.
- 1906 - Hans Albrecht Bethe, tyskfødt amerikansk fysiker.
- 1947 - Erik Grip, sanger.
- 1974 - Tim Christensen, dansk musiker.
[redigér] Dødsfald
- 1566 - Nostradamus, Den franske læge og astrolog. (Født 1503).
- 1778 - Jean-Jacques Rousseau, én af oplysningstidens største franske filosoffer 66 år gammel.
- 1850 - Robert Peel, grundlæggeren af det engelske politikorps.
- 1904 - Anton Tjekhov, russisk forfatter.
- 1937 - Amelia Earhart, amerikansk flyver, forsvandt sporløst under en flyvning over Stillehavet. Hun blev 39 år.
- 1961 - Ernest Hemingway, amerikansk forfatter findes død, med et jagtgevær i hånden.
- 1973 - Betty Grable, Hollywood skuespiller.
- 1989 - Hilmar Baunsgaard, (Rad.) forhenværende statsminister (1968-1971) - 91 år.
- 1989 - Andrei Gromyko, sovjetunionens tidligere udenrigsminister og præsident, - 79 år. Gromyko var udenrigsminister i 28 år (fra 1957-1985) - den længste periode nogen har haft i moderne tid.
- 1991 - Lee Remick, amerikansk skuespillerinde dør af kræft - 56 år.
- 2002 - Ray Brown, amerikansk jazzmusik (kontrabas). 75 år.