Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Hans Mathias Velschow - Wikipedia

Hans Mathias Velschow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hans Mathias Velschow (22. november 1796 - 8. juli 1862) var en dansk historiker.

Velschow var søn af brygger og snedkermester Christian Velschow og blev født i København. Han dimitterede med udmærkelse fra Metropolitanskolen i 1815, og tre år senere vandt han Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om oprindelsen til det danske rigsvåben og forandringen af det. Efter at have taget teologisk eksamen i 1822 vandt han 1824 Videnskabernes Selskabs guldmedalje for en prisopgave Om Myntens udvortes Tilstand i Danmark fra Knud den stores Tider indtil den oldenborgske Stammes Regering. 1831 disputerede han for magistergraden og rejste derpå med offentlig understøttelse i udlandet i to år. Efter at de af Frederik Rostgaard testamenterede midler var vokset så stærkt, at det var muligt med deres hjælp at oprette et professorat, således som det af ham var bestemt, udnævntes Velschow 1833 til professor i historien og nordiske antikviteter (oldsager) ved Københavns Universitet. 1850 overgik stillingen som professor Rostgardianus til at være professor ordinarius.

Velschow besad som historisk videnskabsmand ikke blot megen lærdom, men også stor skarpsindighed og evne til kritisk indtrængen. Hans afhandlinger var fåtallige, men de viste en udmærket evne til at stille det velkendte kildestof i en ny belysning. Den lille latinske opsats Om Biskop Regner (1825) var en tidlig anvendelse herhjemme af næsten moderne kildekritik; hans afhandling Om Bryderne og især disputatsen om hærvæsenet på Valdemar 2. Sejrs tid (Commentationis de institutis militaribus Danorum, regnante Valdemaro secundo, pars prior, 1839) præsenterede helt nye synspunkter på de gamle tiders samfundsforhold. Til overraskende resultater kom Velschow også i universitetsprogrammet Om Folkemængden i Danmark i Midten af det 13. Aarhundrede (1841). Den udgave af Saxo Grammaticus, som Peter Erasmus Müller havde forberedt, havde Velschow påtaget sig at fuldende, og 1839 kunne han udgive første del, men anden del, der indeholdt de udførligere noter, udkom først 1858. Den mangel på energi og initiativ, hvoraf Velschow led, viste sig i det hele taget ved mange forhold. Han havde stor vanskelighed ved at blive færdig med et arbejde selvom det, når det omsider kom, og således også udgaven af Saxo, indeholdt værdifulde undersøgelser. Velschow manglede også fantasi og liv, hvad der mærkedes både når han holdt forelæsninger og når han skrev. Den grundighed, som han besad, blev let til tørhed, hans tanke kunne med al dens skarphed blive alt for snorret og regelbunden. Caspar Paludan-Müller udtaler derfor, at "Velschows kombinationer, altid skarpsindige, er dog også nu og da fine og spidse indtil spidsfindighed".

Velschow skrev meget vægtige afhandlinger om de slesvigske spørgsmaal, således i de Antislesvig-holstenske Fragmenter (hæfte 9), Udsigt over de Begivenheder, Forhandlinger og Overenskomster, der have bestemt Hertugdømmet Slesvigs statsretlige Forhold til Danmark og Holsten siden 1459 I, "Bemærkninger angaaende det slesvigske Ridderskabs oprindelse" i Historisk Tidsskrift, 2. række, bind II) og universitetsprogrammet Om Øen Femerns statsretlige Forhold (1854). Han var medlem af den ifølge fredstraktaten 1850 udnævnte kommission til at bestemme grænsen mellem Slesvig og Holsten og skal her have udrettet meget, så de danske fordringer ikke led skade. Velschow var i to måneder medlem af Rigsdagen, i det han af Københavns 1. valgkreds blev valgt til medlem af Folketinget i februar 1853. Han støttede ministeriet i dets kamp for tronfølgeloven, men efter at Rigsdagen i april var blevet opløst, genvalgtes han ikke.

1836 blev Velschow optaget som medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, 1841 som medlem af Videnskabernes Selskab, 1841-1850 var han formand i Den danske historiske Forenings bestyrelse. Velschow var 14. januar 1852 blevet gift med Margrethe Elisabeth Knudsen (3. marts 1825 - 4. oktober 1896).

[redigér] Ekstern henvisning

Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Dansk biografisk leksikon 1. udgave (1887 - 1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com