Vandfald
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et vandfald er et sted i et vandløb, hvor vandet styrter lodret eller næsten lodret ned. Der findes mange typer af vandfald. Kaskadevandfald kalder man det, når vandet falder i flere små fald, næsten lige efter hinanden.
Vandfald kan opstå, hvor hårde og bløde bjergarter veksler. Som følge af erosion flytter vandfald sig til stadighed baglæns i retning mod kilden, f.eks. flytter Niagara sig baglæns med 1½ meter om året.
Af store vandfald kan ud over Niagara nævnes Victoria-faldet i Afrika og Gullfoss på Island. Vandfaldene har mange steder i verden givet anledning til opførelse af vandkraftværker, f.eks. ved Rjukan i Norge. Mange steder har denne anvendelse ført til konflikt med miljøorganisationer, fordi vandfaldene jo repræsenterer store naturværdier.
Denne artikel om et vandløb er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |