Tuvalu
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||
| Nationalt motto: Tuvalu mo te Atua | |||||
| Nationalmelodi: Tuvalu mo te Atua | |||||
 |
|||||
| Hovedstad | Funafuti 08°31′ S 179°12′ E |
||||
| Største by | Funafuti | ||||
| Officielle sprog | Tuvaluansk, engelsk | ||||
| Regeringsform
Dronning
Premierminister |
Konstitutionelt monarki Elizabeth II Maatia Toafa |
||||
| Uafhængighed • Anerkendt |
Fra Storbritannien 1. oktober 1978 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
26 km² (nr. 194) Ubetydeligt |
||||
| Indbyggertal • 2005 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
11.636 (nr. 192) 447,5/km² (nr. 14) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2000 anslået Ukendt (nr. ) 1.100 USD (nr. 168) |
||||
| Valuta | Australsk dollar (AUD) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC+12) (UTC+12) |
||||
| Internetdomæne | .tv | ||||
| Telefonkode | +688 |
||||
Tuvalu er et land i Oceanien, på 26 km², der tidligere hed Ellice Islands. Landet består af de ni koralrev Funafuti (der er nationens hovedø med halvdelen af befolkningen), Nanumea, Niutao, Nanumanga, Nui, Vaitupu, Nukufetau, Nukulaelae og Niulakita. Tuvalus nærmeste nabolande er Kiribati og Fiji.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
- Uddybende artikel: Tuvalus historie
Tuvaluanerne er et polynesisk folk, der formodentlig bosatte sig på øerne for ca. 2000 år siden.
Tuvalu blev opdaget af spanieren Alvaro de Mendaña y Neyra i 1568. Han fandt øen Nui, men kom ikke i land.
De næste europæere kom til øerne i 1700-tallet. Tidlig i 1800-tallet besøgte europæiske hvalfangere øen. Slavehandlere fra Peru ("blackbirders") huserede i Stillehavet mellem 1862 og 1864, og atollerne Tuvalu var en af de hårdest ramte. De tog 400 mennesker til fange på Funafuti og Nukulaelae, hvoraf ingen vendte hjem igen. I 1865 begyndte det protestantiske London Missionary Society evangeliseringen af Tuvalu. I løbet af 1920-årene var alle øboerne blevet kristne. Europæiske handelsfolk boede fra slutningen af 1800-tallet også på øerne. Europæerne førte mange nye sygdomme med sig, som forårsagede mange dødsfald i Tuvalu.
I 1892 blev øerne en del af det britiske protektoratet Gilbert and Ellice Islands, hvor Tuvalu derefter blev kaldt Ellice Islands. Protektoratet blev en koloni i 1915. I 1943 under den 2. Verdenskrig, kæmpede de allierede styrker mod japanerne på øerne. Tusinder af marinesoldater var stationeret der helt til december 1945.
På grund af interne etniske modsætninger i kolonien, stemte polyneserne på Ellice Islands sig til separation fra mikroneserne på Gilbert Islands (senere Kiribati). De efterfølgende år blev Ellice Islands en separat britisk koloni med navnet Tuvalu. 1978 blev Tuvalu en selvstændig stat. Nationaldagen fejres den 1. oktober.
[redigér] Tuvalus politik
- Statsform: konstitutionelt monarki
- Regering: ingen partier, regeringen er udpeget af regeringslederen
- Statsoverhoved: Elizabeth II
- Premierminister: Maatia Toafa
Tuvalu er medlem af: Commonwealth, ACP, SPC, SPF, ESCAP, UNESCO, UPU og WHO.
[redigér] Tuvalus økonomi
Tuvalu tjener mange penge på salg af domæner på internettet, idet Tuvalu's TLD (Top Level Domain) er .tv.
[redigér] Tuvalus demografi
- Etnisk sammensætning: 96 pct. polynesiere
- Sprog: tuvaluansk, engelsk
- Religion: kristendom
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne adresser
 |
Denne artikel om Oceaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
| Lande i Oceanien | |
| Australien | Fiji | Kiribati | Marshalløerne | Mikronesien | Nauru | New Zealand | Palau | Papua Ny Guinea | Salomonøerne | Samoa | Tonga | Tuvalu | Vanuatu | |
| Verdens lande | |
