WHO
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer |
Verdenssundhedsorganisationen, WHO (World Health Organization) er et FN-organ til varetagelse af international sundhed. Oprettet 1948. Den har hovedsæde i Geneve i Schweiz.
WHO’s mission er, at sørge for den højeste sundhed inden for mennesker. Sundhed er defineret som en ting der skal sørge for, at dem de hjælper, har det godt psykisk, mentalt og velvære, samtidig med at de skal sørge for, helbrede sygdomme og svaglighed. Med andre ord er WHO en organisation, der skal sørge for at folk har det godt på alle måder. Hvis der tager ud i et land, hvor der er stor nød, så er deres primære mål, ikke kun at sørge for indbyggernes sygdomme og svagligheder, men også sørge for, at når de tager derfra igen, at de også har det godt psykisk, mentalt godt og at deres velvære er i top.
WHO er styret af 192 medlemmer gennem World Health Assembly. World Health Assembly er sammensat af repræsentanter fra WHO’ medlemmer. Dvs. at World Health Assembly er kroppen af WHO. Deres hovedmål er at sørge for at planlægge WHO’s program og planlægge deres budget den kommende tid, samt besvare politiske spørgsmål.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Mission
WHO’s forfatning siger at deres mission er at sørge for menneskes helbred. Som deres hovedmål er at bekæmpe sygdomme og sørge for at mennesket har det godt i samfundet, over hele verdenen. Så som at koordinere international hjælp, til de steder som er ramt af infektions sygdomme som; SARS, malaria og AIDS. Ud over dette, bekæmper de også andre sygdomme ved at udlevere vaccine til dem som har brug for det, til at forebygge sygdomme, så de kan blive udryddet mest muligt.
Efter WHO havde bekæmpet mæslinger I en lang årrække, deklarerede WHO i 1979 at sygdommen var udryddet. Dette var den første sygdom i verdenshistorien som var blevet udryddet. WHO har næsten leveret vaccine til alle der er smittet af malaria og schistosomiasis (En sygdom som forsages af parasitter), og de regner med at have udryddet den helt om nogle få år.
WHO går også ind og hjælper mennesket på en anden måde end sygdomme. Disse er; psykisk, mentalt og velvære. Som tillæg til deres arbejde i at udrydde sygdomme, tager WHO sig også af kampagner, som kan være med til at hjælpe på de tre punkter nævnt herover – fx for øgningen af antal vegetarer på verdensplan, eller kampagnen til at få folk til at mindske deres tobak forbrug, og håndtere research om hvorvidt magnetfeltet omkring mobiltelefonen har dårlig indflydelse på vores helbred. Noget af deres arbejde bliver diskuteret, så som en rapport fra april i 2003, at det anbefales at suger ikke må fylde mere end 10 % af den daglige kost, som var en lobbyisme mod sugerindustriens anbefalinger.
[redigér] Struktur i WHO
Alle medlemmerne i WHO udpeger delegationer til World Health Assembly, der er WHO’s øverste beslutnings tagende enhed. De mødes hvert år i Maj, for at udpege en formand der vil sidde der 4-5 år, planlægge budgets, og se hvilke ting pengene går til. Rådet udpeger 32 medlemmer, der bliver samlet i et eksklusivt råd, der skal være med til at råde og drage beslutninger om hvordan de forskellige ting skal bestemmes.
[redigér] Medlemskab
Der er 192 lande med i WHO’s medlemskab, inklusiv EU’s lande undtaget Liechtenstein og 2 ikke FN relaterede nationer som er Niue og Cooks island. Områder som ikke er FN medlemmer kan komme med som ”ledsagende” medlemmer, som får fuld information, men som ikke har har myndighed eller stemmeret i rådet.
[redigér] WHO's sygdomsbekæmpelse
Blandt de sygdomme der findes i verden bekæmper WHO blandt andet AIDS og SARS. Vi vil her fortælle lidt om de forskellige sygdomme og hvor mange at de dræber hvert år.
[redigér] SARS
Sars blev første gang opdaget i Asien i februar 2003, og over et par måneder, spredte smitten sig til et hav af lande i Nord Amerika, Syd Amerika, Europa og Asien, for de fik smitten stoppet. Ifølge WHO blev 8098 mennesker smittet med SARS idet udbrud der var i 2003. Heraf dødede 774 mennesker af den frygtede virus
[redigér] Malaria
Malaria stammer fra malariaparasitten, som kan fås fra bestemte mygge arter. Man regner med, at der opstår mellem 300 og 500 millioner nye malariatilfælde hvert år med 1,5-2,7 millioner dødsfald på verdensplan. Malaria er udbredt i tropiske og subtropiske områder. Der importeres 150-200 tilfælde af malaria til Danmark om året. Der har tidligere eksisteret malaria i Danmark, men den er udryddet i slutningen af 1800-tallet. Navnet malaria betyder 'dårlig luft' og hentyder til de fugtige områder, hvor malariamyggen findes
[redigér] AIDS
Sygdommen aids (forkortelse for Acquired Immuno Deficiency Syndrome, engelsk for Erhvervet Immun Defekt Syndrom) er til stede når visse specifikke infektioner eller cancer-former optræder hos en hiv-smittet person. HIV-1-virus-infektion medfører hos de fleste mennesker tiltagende svækkelse af immunforsvaret, først og fremmest via et fald i de CD4-positive lymfocytter T-hjælpercelle.
Aidsbegrebet blev indført som et epidemiologisk registrerings værktøj i 1980'erne før man fik adgang til rutinemåling af CD4-tal. Man besluttede at infektioner der primært optræder hos personer med alvorlig immunsvækkelse som følge af hiv, udløste betegnelsen aids. Listen over aids-definerende sygdomme er lang: De vigtigste aids-definerende sygdomme omfatter svamp i spiserøret (Esophageal candidiasis), Pneumocystis jiroveci lungebetændelse (PCP), infektion med atypiske mykobakterier, tuberkulose og cryptokok-meningitis. Cancerformer som er aids-definerende omfatter Kaposi sarkom (hudcancer) og lymfekræft (Non-Hodgkin lymfom). Før fremkomsten af effektiv hiv-kombinationsbehandling (1995) var prognosen efter en aids-definerende lidelse generelt dårlig med median-overlevelse på ca. 2 år. Imidlertid er prognosen nu blevet meget betydeligt bedret og selvom aids-definerende sygdomme i Danmark fortsat registreres og medfører at en patient per definition har aids, så er dette nu ikke længere ensbetydende med en dårlig prognose, der nu først og fremmest afhænger af respons på hiv-behandling. Den 1. december er årligt international aids-dag, anerkendt af blandt andet FN.
[redigér] Schiotosomiasis
Bilharziose kaldes også Schistosomiasis eller sneglefeber. Bilharziose er en infektion med en blodikte, altså en parasit der lever i blodbanen. Ofte giver infektionen ingen symptomer, men uden behandling kan der opstå kroniske lever-, blære- og nyresygdomme år efter, at man er smittet. Sygdommen har stor betydning for de cirka 200 millioner mennesker i troperne, der er hyppigst udsat for smitte.
Parasitten har flere levestadier, hvor den henholdsvis bruger mennesker og vandsnegle som vært. Mennesket inficeres af det stadie af blodikten, som lever i stillestående ferskvand. Her er den kommet ud af sin anden vært, vandsnegle, som parasitten bruger til at formere sig i.
Som turist er man ikke så udsat som lokalbefolkningen, især hvis man følger nogle få forholdsregler. Fremfor alt skal man undgå at bade i ferskvand, hvor der findes bilharziose. Der ses cirka 50 importerede tilfælde om året i Danmark.
På verdensplan har sygdommen store konsekvenser for verdenssundheden og indgår i WHO-overvågningsprogrammer. Schistosomerne er meget udbredte i specielt Afrika og i mindre grad i det fjerne Østen. De findes desuden visse steder i Mellemøsten. 200 millioner mennesker regnes for angrebne og heraf har 120 millioner mennesker symptomer. 20 millioner mennesker plages af de alvorligste former for Bilharziose. Heraf regner man med at 80 procent findes i Afrika.
Udbredelsen stiger på grund af de mere udbredte overrislingsanlæg og vandforsynings-programmer, der øger leveområderne for sneglen, parasittens anden vært, som er en forudsætning for, at parasitten kan findes i området. Også fattigdom, dårlige leveforhold og dårlig sanitet går hånd i hånd med parasitten.
I Japan regnes parasitten for udryddet, men blandt andet i det indre Kina og Ægypten er problemet i stigning.
I Afrika og Mellemøsten dominerer Schistosoma hæmatobium med symptomer fra urinvejene. Lake Malawi er den hyppigste 'kilde' til importeret Bilharziose til Danmark.
[redigér] Kilde
- Oprindelig tekst skrevet af Kim Høegh Larsen og Mads Skov Hansen som et samfundsfags B-eksamensprojekt
[redigér] Ekstern henvisning
- WHO's websted (på engelsk, fransk, spansk m.fl.)
