Týr (band)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel er om musikgruppen Týr; for andre betydninger af ordet, se Tyr.
Týr er et færøsk band, der spiller musik inspireret både af heavy metal og af (fortrinsvis gammel nordisk) folkemusik. Týr havde tidligere kontrakt med det færøske pladeselskab Tutl, men i 2006 skrev de kontrakt med det østrigske selskab Napalm Records.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bandets historie
Týr begyndte i januar 1998, da forsanger Heri Joensen til en fest i København mødte sin gamle bandkammerat fra færøerne Kári Streymoy. Joensen foreslog, at de skulle mødes og jamme lidt igen, og efter et stykke tid fik de følgeskab af nok en gammel medspiller, bassisten Gunnar H. Thomsen, der fuldendte trioen.
De begyndte snart at skabe deres egen musik, der i høj grad var inspireret af traditionel færøsk musik og nordisk mytologi, men også af bands som Iron Maiden og Dream Theater. Navnet tog de fra den nordiske krigsgud Tyr og fra albummet med samme navn af Black Sabbath.
Heri og Gunnar havde i deres teenageår på Færøerne spillet sammen i et tidligere band ved navn Cruiser, hvor Kári også en kort overgang havde spillet med. Dette band ændrede senere navn til Wolfgang. Ingen af de to bands udgav nogen albums, omend Wolfgang bestod indtil 1997, længe nok til at indspille en række sange, som - ifølge Heri - er "stort set klare til at udgives[1]"
[redigér] Bandmedlemmer
Der har været en del udskiftning i gruppens sammensætning i årenes løb. Sanger Pól Arni Holm og guitarist Jón Joensen (Heris bror) var med i bandet, medens de indspillede det første album How Far to Asgaard, men forlod bandet efter albummets udgivelse. Efterfølgende kom Terji Skibenæs til som erstatning på guitar og en kort overgang deltog Karis bror, Allan Streymoy, på vokal - han nåede bl.a. at være med til at udgive singlen Ólavur Riddararós. Efter at Allan forlod bandet, overtog Heri rollen som forsanger, og bandet fik dermed det nuværende lineup, der også udgav den hidtil største succes, albummet Eric the Red.
Efterfølgende forlod Terji Skibenæs for en stund bandet, der i stedet fik følgeskab af den islandske guitarisk Ottó P. Arnarson, men efter nogen tid vendte Terji tilbage og bandet fik igen sin klassiske sammensætning.
[redigér] Nuværende sammensætning
- Heri Joensen - vokal & guitar
- Terji Skibenæs - guitar
- Gunnar H. Thomsen - bas
- Kári Streymoy - trommer
[redigér] Tidligere medlemmer
- Jón Joensen - guitar & vokal
- Pól Arni Holm - vokal
- Allan Streymoy - vokal
- Ottó P. Arnarson - guitar
[redigér] Diskografi
- Demo (Efteråret 2000)
- How Far To Asgaard (januar 2002)
- Ólavur Riddararós (oktober 2002)
- Eric the Red (27. juni, 2003)
- Genudgivet d. 24. marts, 2006 med ekstranumrene "God of War" og "Hail to the Hammer" - begge fra Týrs tidligste demo-plade
- Ragnarok (22. september, 2006)
[redigér] Kilder
- ↑ Præ-Týr info diskuteres i dette interview i Deadtide