Nordisk mytologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den nordiske mytologi er en betegnelse for de overbevisninger og legender, der var relateret til den religion, som var udbredt blandt de nordiske folk før kristendommens indførelse.

Hovedkilden til den nordiske mytologi er den Ældre Edda, som menes at være skrevet af Sigmund Sigfussons , som er den eneste samlede autentiske kilde, der endnu er nedskrevet, mens asatroen blev praktiseret og var virksom. Den øvrige og senere viden om nordisk mytologi, som skyldes skjalden Snorri Sturluson, som dog er stærkt præget af kristendommens og kirkens indflydelse.

Snorri Sturlusson nedskrev tidligere tiders mundtligt overleverede gude- og heltesagn i Yngre Edda.

Andre væsentlige kilder er Saxo Grammaticus' Gesta Danorum ('Danernes Historie'), og Adam af Bremens beretning om Nordens historie og geografi.

Nordisk mytologi er således i høj grad præget af middelalderlig skjaldekundskab, nedskrevet af en senere tids munke og krønikeskrivere, med en kristen eller romantisk historiekonstruktion for øje. Adam af Bremen skrev sit værk på bestilling af biskoppen af Hamburg-Bremen, og Saxo dokumenterede i Gesta Danorum den danske kongemagts rødder tilbage til sagnkongernes tid og gav derved den daværende danske kongemagt en historisk begrundelse og legitimation.

Udover det skriftlige materiale findes en del ikke-skriftlige kilder, der supplerer den islandske Edda. Arkæologiske fund og bevarede nordiske runesten udgør et værdifuldt materiale, som i skrift og afbildning forholder sig til Guder og elementer af det verdensbillede, vi præsenteres for i Edda'en. Andre germanske folk har derudover bevaret sagn og myter, som komplementerer de nordiske fortællinger.

I moderne tid er den nordiske mytologi ofte blevet brugt i en nationalromantisk sammenhæng, ved f.eks. i digtning og historieskrivning at hævde en særlig nordisk egenart.

En vigtig pointe er, at den nordiske mytologi næppe før middelalderens forsøg på at skabe en sammenhængende historie, udgjorde en kulturel enhed, som vi kender det fra eksempelvis kristne institutioner - men snarere en dynamisk syntese af nye og gamle forestillinger, fra et uhyre stort geografisk område, genstand for stadig fornyelse og gendigtning.

Guder og gudinder kan opdeles i to grupper, Aser og Vaner. Dog skal det nævnes, at de alle lever i Asgård som medlemmer af den samme enhed. Krigen mellem aser og vaner er i overleveringen for længst overstået. Eller krigen er en senere konstruktion så vanerne er de gamle vane guder og nye indførte guder er aser.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Guderne i den Nordiske mytologi
Aser:	Andrimner \| Balder \| Brage \| Bølværk \| Delling \| Forsete \| Hejmdal \| Hermod \| Høder \| Høner \| Kvaser \| Magni \| Modi \| Od \| Odin \| Sommer \| Svåsud \| Thor \| Tyr \| Ull \| Vale \| Ve \| Vidar den Tavse \| Vile \| Vinter
Asynjer:	Eir \| Fjørgyn \| Fulla \| Gefion \| Gersimi \| Gna \| Hlin \| Hnoss \| Idun \| Lofn \| Nanna \| Saga \| Sif \| Sigyn \| Snortra \| Syn \| Vår
Vaner:	Frej \| Freja \| Frigg \| Njord \| Måne \| Sol

Minibussens destination Vikingetid

Aggersborg | Nordisk mytologi | Thor

Vikingetid (793 til 1066)
Vikingetidens Skandinavien:	Birka \| Danmarks historie - forhistorien \| Handel \| Hedeby \| Jelling \| Kanhavekanalen \| Lejre \| Nordisk mytologi \| Nordisk saga \| Ribe \| Ringborg \| Runesten \| Vikingerne \| Vikingeskib \| Århus
Vikingetidens ekspansion:	Danelagen \| Hertugdømmet Normandiet \| Landnam \| Nordatlanten \| Rus-riget \| Vinland
Se også: Andre indgange til historien