Splint & Co.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Splint & Co. (Spirou et Fantasio) er en belgisk tegneserie om vennerne Splint og Kviks eventyrlige oplevelser sammen med deres dyrevenner Spirillen og egernet Spip.

Indholdsfortegnelse

1 Historie
2 Album
3 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

[redigér] Seriens oprindelse

Seriens første tegner var Robert Velter (Rob-Vel), som fandt på den til seriemagasinet Journal de Spirous begyndelse i 1938. Splint (Spirou) var oprindelig piccolo på Moustique Hotel, og går den dag i dag stadig klædt i sin røde uniform, selvom hans arbejde ikke har været nævnt i mange år.

I modsætning til de fleste figurer i europæiske tegneserier, tilhører Splint sin udgiver, Dupuis, og ikke en bestemt forfatter, da Dupuis købte magasinet og dets figurer af Rob-Vel i 1943. Serien blev derfor overdraget til flere forskellige kunstnere, først Joseph Gillain (Jijé) i 1943. I 1944 introducerede Jijé en ny figur, Kvik (Fantasio), Splints bedste ven og med-eventyrer.

[redigér] Franquins Splint

Jijé overdrog serien til den unge André Franquin i 1946, midt under tilblivelsen af Spirou et la maison préfabriquée. Franquin udviklede serien fra enkeltstående humoristiske rammer og korte føljetoner til lange eventyr med komplekse handlinger, og anses for at være seriens vigtigste forfatter. Han introducerede et større antal tilbagevendende figurer, især opfinderen og videnskabsmanden grev Champignac, den gale videnskabsmand Zorglub, Kviks fætter Sante/Santas (Zantafio) som vil være diktator, journalisten Myg (Seccotine), en af de få kvindelige figurer i belgiske tegneserier fra den periode.

En af Franquin figurer, som endte med at få sit eget "liv", var Spirillen (Marsupilami), et fiktivt abelignende væsen med en særdeles lang gribehale. Spirillen medvirker i de fleste af Franquins historier, første gang i 1952 i Arvestriden (Spirou et les héritiers). I serien adopteres spirillen af heltene og følger dem overalt. I 1957 gjorde Franquin dog en undtagelse i Hvor er Spirillen? (Le nid des marsupilamis), der i form at et dokumentarhæfte fortæller om Spirillen i dens naturlige levested i det fiktive sydamerikanske land Palombia (Palombie).

I Buddhas fange (Le prisonnier du Bouddha, 1959) begyndte Franquin at samarbejde med Greg (tekst) og Jidéhem (baggrunde). Som i nogle af sine senere serier (eksempelvis Bruno Brazil og Bernard Prince), foregår Gregs historier i realistiske geopolitiske sammenhænge. Den førnævnte Buddhas fange foregår i Kina, med tilslørerede referencer til den kolde krig. SOS fra Bretzelburg (QRN sur Bretzelburg) foregår i to fiktive europæiske lande, der får læseren til at tænke på Tyskland før genforeningen. Det er var sammen med Greg, at Franquin fandt på skurken Zorglub til dobbelthistorierne Z som Zorglub (Z comme Zorglub) og I skyggen af Z (L'ombre du Z).

Efterhånden som Franquin blev træt af Splint & Co., begyndte hans anden større figur, Vakse Viggo (Gaston Lagaffe), at få forrang i hans arbejde, og efter den kontroverselle Ballade i Champignac (Panade à Champignac), blev serien i 1969 overdraget til den unge ukendte tegner og Splint & Co.-fan, Jean-Claude Fournier. Som en følgevirkning deraf, medvirkede Spirillen kun i en sidste historie, Guldmageren (Le faiseur d'or). Dette fordi Franquin besluttede sig for at beholde rettighederne til figuren, mens alle andre figurer forblev udgiverens. Fra Trianglen længe leve (Du glucose for Noémie) omtales Spirillen ikke længere. Først i 1990 dukker Spirillen op igen, i sin egen tegneserie og tegnefilmsserie i fjernsynet.

[redigér] En lang overgang

Fournier forfattede nye album i serien, og gjorde Splint & Co. til en mere moderne serie. Hvor Franquins historier havde en tendens til at være politisk neutrale, (hans senere arbejde, særligt Idées noires viste en mere militant side af ham), beskæftigede Fournier sig med aktuelle emner (i 1970'erne) som atomenergi i Varsleren (L'Ankou), diktaturer finaseret af narkotika i Tyrannen Kodo (Kodo le tyran) og Duvalier-lignende undertrykkelse i Tora Torapa (hvor både Zorglub og Sante optræder for første gang siden Franquin). Selvom Fournier introducerede nogle nye figurer (eksempelvis Ororéa, Itoh Kata, foruden den okkulte kriminelle organisation Trinanglen), er ingen af dem blevet anvendt af senere kunstnere.

I slutningen af 1970'erne satte Fournier tempoet ned, og udgiveren søgte nye forfattere som kunne ersatte ham. En overgang arbejdede tre forskellige hold på historier. Nic Broca (tegninger) og Raoul Cauvin (tekst) fortsatte hvor Fournier slap, uden at tilføre figurerne meget nyt. Deres primære tilføjelse til Splint & Co.-universet, den sorte boks som er et apparat der eliminerer lyd, var en anerkendt relancering fra en tidlig historie af Jidéhem (La bulle du silence). Forfatterne havde ikke tilladelse fra udgiveren til at anvende bifigurerne, hvorfor deres historier har fået en sekundær placering i serien.

Yves Chaland foreslog en mere radikal ændring, og hans (meget korte) arbejde med Splint & Co. (Coeurs d'acier, 1982) er en ironisk genopsætning af serien som den så ud i 1940'erne. Denne hyldest til Jijé- og tidlige Franquin-historier blev anset for at være for avanceret til de almindelige læsere af serien.

[redigér] Splint & Co. i nutiden

Makkerparet Philippe Tome (tekst) og Janry (tegninger) gav igen serien succes, både kritisk og salgsmæssigt. Grafisk blev forfatternes arbejde set som en hyldest til Franquins klassiske historier, mens historierne handlede om moderne emner som bioteknologi i Virus! (Virus), robotik i En robot for meget (Qui arrêtera Cyanure?) og endda tidsrejse i dobbelthistorien Fanget i fortiden og Gensyn med Z (L'horloger de la comète og Le réveil du Z), hvor sidstnævnte indeholder en fremtidsudgave af Zorglub. Med Den absolut enestående historie om Lille Splint (La jeunesse de Spirou (1987) fandt Tome og Janry på historier om Splints ungdom, og dette blev senere til en særskilt serie, Den lille Splint (Le Petit Spirou), der fortæller om figurens gerninger som folkeskoleelev, hvor mange af historierne handler om figurens interesse for det modsatte køn.

En ny skurk, den uheldige mafiaboss Vito Cortisone, blev introduceret i I New-York (Spirou à New-York, 1987), mens Splint og Kvik i I Moskva (Spirou à Moscou, 1990) besøger Sovjetunionen for første gang, netop som unionen var ved at kollapse.

I Jagten på Splint (Machine qui rêve, 1998) prøvede Tome og Janry igen at forny serien med en mere moden handling (såret helt, kærlighedsforhold, osv.) forenet med en mere realistisk grafisk stil. Dette pludselige skift til en mere dyster stil, selvom begyndelsen var synlig i tidligere album og i andre serier af de samme forfattere (Soda, Berceuse assassine), chokerede mange læsere.

Efter en pause på seks år, hvor kun parodialbummet L'accélérateur atomique af Lewis Trondheim blev udgivet, og som ikke er en del af den officielle serie (men dog blev godkendt af Dupuis), gik serien tilbage til en mere klassisk fortællestil med de garvede Jean-David Morvan (tekst) og José-Luis Munuera (tegninger). Sidstnævnte holdt sig tæt op ad ånden i Franquins grafiske stil, med kunsterens egen modernistike ændringer.

[redigér] Album

Numrene i listen er de originale, som serien nu (gen)udgives under i Danmark efter Egmont Serieforlaget har overtaget rettighederne. Eventuelle numre i parentes før de danske titler er fra den oprindelige udgivelsesrækkefølge i Danmark, som ikke var kronologisk.

[redigér] Franquin

1. Quatre aventures de Spirou et Fantasio indeholder fire historier: Spirou et les plans du robot, 1948 (klassiker 2 Robotten), Spirou sur le ring, 1948, Spirou fait du cheval, 1949 (Hyp og hop), og Spirou chez les Pygmées, 1949 (klassiker 1 Pygmæerne)
2. Il y a un sorcier à Champignac, 1951 (16. Trolddom og champignoner), skrevet af Henri Gillain, første gang man møder greven af Champignac og borgmesteren
3. Les Chapeaux noirs, 1952 (30. De sorte hatte), efterfulgt af Comme une mouche au plafond af Jijé; Spirou et les hommes-grenouilles af Jijé, og Mystère à la frontière (Mysteriet ved grænsen)
4. Spirou et les héritiers, 1952 (7. Arvestriden), første gang man møder fætter Sante og spirillen
5. Les voleurs du Marsupilami, 1952 (21. Hvor er spirillen?), efter en idé af Jo Almo, fortsætter hvor Arvestriden slutter
6. La corne de rhinocéros, 1953 (8. Næsehornets hemmelighed), første gang man møder Myg
7. Le dictateur et le champignon, 1953 (9. Ned med diktatoren)
8. La mauvaise tête, 1954 (11. Kvik i knibe)
9. Le repaire de la murène, 1955 (6. I murænens gab), første gang man møder John Helena
10. Les pirates du silence, 1956 (12. Operation stilhed), med Rosy (tekst) og Will (baggrunde), efterfulgt af La Quick Super, 1956 (Kvik kører Quick)
11. Le gorille a bonne mine, 1956 (13. Guld og gorillaer), efterfulgt af Vacances sans histoires
12. Le nid des marsupilamis, 1957 (10. Den vilde spiril), efterfulgt af La foire aux gangsters (Gangstergøgl)
13. Le voyageur du mésozoïque, 1957 (14. Ægget fra fortiden), efterfulgt af La peur au bout du fil, 1959, med Greg (tekst)
14. Le prisonnier du Bouddha, 1959 (5. Buddhas fange), med Greg (tekst) og Jidéhem (baggrunde)
15. Z comme Zorglub, 1960 (2. Z som Zorglub), med Greg (tekst) og Jidéhem (baggrunde), første gang man møder Zorglub
16. L'ombre du Z, 1960 (3. I skyggen af Z), med Greg (tekst) og Jidéhem (baggrunde), afslutter en dobbelthistorie
17. Spirou et les hommes-bulles, 1959 (4. Havmysteriet); efterfulgt af Les petits formats (Miniaturemysteriet, 1960, begge med Roba (tegninger); disse historier, sammen med Tembo Tabu, blev udgivet første gang i dagbladet Le Parisien Libéré
18. QRN sur Bretzelburg, 1963 (1. SOS fra Bretzelburg), med Greg (tekst) og Jidéhem (baggrunde); en revideret udgave blev udgivet i 1987
19. Panade à Champignac, 1968 (15. Ballade i Champignac), med Peyo og Gos (tekst); efterfulgt af Bravo les Brothers, 1967, med Jidéhem (baggrunde)
24. Tembo Tabou, 1958 (specialalbum Tembo Tabu), med Roba (tegninger); efterfulgt af korte historier

[redigér] Fournier

20. Le faiseur d'or, 1970 (17. Guldmageren)
21. Du glucose pour Noémie, 1971 (18. Trianglen længe leve)
22. L'abbaye truquée, 1972 (19. Mystik på klosteret)
23. Tora Torapa, 1973 (20. Tora Torapa))
25. Le gri-gri du Niokolo-Koba, 1974 (22. Den forsvundne gri-gri)
26. Du cidre pour les étoiles, 1977 (24. Æblevin til stjernerne)
27. L'Ankou, 1978 (23. Varsleren)
28. Kodo le tyran, 1979 (25. Tyrannen Kodo)
29. Des haricots partout, 1980 (26. Bønner overalt), afslutter en dobbelthistorie

[redigér] Nic & Cauvin

30. La ceinture du grand froid, 1983 (Kuldechok i troperne)
31. La boîte noire, 1983 (Den sorte boks)
32. Les faiseurs du silence, 1984 (Støjsugeren)

[redigér] Tome & Janry

33. Virus, 1984 (27. Virus!)
34. Aventure en Australie, 1985 (28. Eventyr i Australien)
35. Qui arrêtera Cyanure?, 1985 (29. En robot for meget)
36. L'horloger de la comète, 1986 (31. Fanget i fortiden)
37. Le réveil du Z, 1986 (32. Gensyn med Z), afslutter en dobbelthistorie
38. La jeunesse de Spirou, 1987 (33. Den absolut enestående historie om Lille Splint)
39. Spirou à New-York, 1987 (34. I New York)
40. La frousse aux trousses, 1988 (35. Det sidste hik)
41. La vallée des bannis, 1989 (36. De fordømtes dal), afslutter en dobbelthistorie
42. Spirou à Moscou, 1990 (37. I Moskva)
43. Vito la Déveine, 1991 (38. Uheldige Vito)
44. Le rayon noir, 1993 (39. Stort uheld i Champignac)
45. Luna fatale, 1995 (40. Lunefulde Luna)
46. Machine qui rêve, 1998 (41. Jagten på Splint)