Rasmus Malling-Hansen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hans Rasmus Malling Johan Hansen(1835 - 1890) var hans fulde fødenavn, og han skulle vise sig at blive en af de mest originale opfindere som nogensinde har levet i Danmark. Han blev født i Hunseby, Maribo i 1835 og døde brat i København i 1890, og er bedre kendt under navnet Rasmus Malling-Hansen. I løbet af sit 55-årige liv nåede han at sætte spor efter sig både som præst og forstander ved Det Kongelige Døvstummeinstitut i København, som opfinder af verdens allerførste kommercielt producerede skrivemaskine, den såkaldte Skrivekuglen, og også som en af Danmarks første moderne naturvidenskabelige forskere.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Opfinder af verdens første kommercielt producerede skrivemaskine
Fra sit arbejde som døvstummelærer opdagede Malling-Hansen, at man kunne udtrykke sig meget hurtigere ved hjælp af døvesprog, end ved hjælp af pen og blæk. Med pennen skrev de fleste ikke mere end 4 tegn i sekundet, mens man ved hjælp af døvetegnene kunne klare op til 12 tegn i sekundet. Denne håndens hurtighed fandt Malling-Hansen på at ville udnytte til at lave en hurtigskrivemaskine, og allerede i 1865 var han i gang med at eksperimentere sig frem til hvordan bogstaverne burde placeres på tastaturet for at kunne opnå den hurtigste skrivehastighed. Hans datter, Johanne Agerskov forteller i sin bog, Hvem er Skrivekuglens Opfinder? om hvordan Malling-Hansen havde fået lavet en halvkugle af porcelæn, og her tegnede han bogstaverne, og gjorde forsøg ved hjælp af sin svoger Johan Heiberg som tidtager.
På grundlag af disse forsøg konstruerede Malling-Hansen sin skrivekugle, hvor han placerede stempler som gik direkte gennem halvkuglen, og ned på papiret. Dette i modsætning til de konkurrerende maskiner, som havde leddelte arme som let viklede sig ind i hinanden. Mange ved ikke at det såkaldte qwerty-tastatur som vi bruger i dag, blev designet for at forhindre at armene viklede sig ind i hinanden, og bogstaverne som bruges mest, måtte placeres længst muligt fra hinanden, og dette sinker skrivehastigheden væsentligt. På skrivekuglen placerede Malling-Hansen bogstaverne således, at de bogstaver som benyttes mest, betjenes af de hurtigste fingre, og han placerede også vokalerne til venstre og konsonanterne til højre. Alt dette medvirkede, at man kunne opnå en meget hurtig skrivehastighed på skrivekuglen - optil 800 anslag pr minut var intet problem. Selv om den første model af skrivekuglen sansynligvis stod færdig allerede mellem 1867 og 1869, fik Malling-Hansen først i 1870 patent med eneret i 15 år. Og han videreudviklede sin opfindelse kontinuerligt, og i 1875 fremstod den i den mest velkendte form.
Malling-Hansen gjorde stor succes med sin skrivekugle på udstillinger i København i 1872, i Wien i 1873 og i Paris i 1878, og modtog 1. pris medaljer alle steder. Han fik også en række bestillinger fra hele verden, og skrivekuglen blev som den første skrivemaskine i verden sat i kommerciel produktion. Desværre havde Malling-Hansen ikke økonomi til et større markedsføringsapparat, og blev efterhånden udkonkurreret af amerikanske skrivemaskiner, som var billigere og bedre markedsførte, men helt åbenbart dårligere maskiner.
Rasmus Malling-Hansen opfandt også en meget hurtigskrivende maskine beregnet på stenografering, med udskrift på papirstrimler. Patentsøgnaden eksisterer stadig, og også nogle få fotografier, men hvor det er blivet af Takygrafen, som Malling-Hansen kalte den, er ikke kendt. Og også innen kopiering var Malling-Hansen ekstremt tidligt ude. Allerede i 1872 opfandt han en metode for tørkopiering, ved hjelp af valser og svertepapir, som han kallede Xerografi. Han var den første der opdagede de særlige egenskaberne til det blåfarvede svertepapir, og ved hjælp af sin metode kunde han på kort tid fremstille optil 100 kopier af sine breve.
[redigér] Naturvidenskabelig forsker - opdageren af børns vækst i perioder
Det er dog meget mærkeligt, at denne unikke opfinder ikke er bedre kendt i Danmark i dag. Han blev også verdenskendt for sine banebrydende opdagelser af børns vækst i cyklusser, afhængig af svingninger i solens stråler. Malling-Hansen ville undersøge om børnenes vækst var tilfredsstillende, og med sin sædvanlige grundighed startede han op nogle videnskabeligt anlagde undersøgelser af børnenes vægtøgning, ved at veje dem flere gange dagligt i grupper på store vægte. Han opdagede gennem disse undersøgelser at børn ikke vokser jævnt gennem hele året, men at deres vækst foregår i perioder, styret af en hidtil ukendt faktor. Gennem studier af og sammenligninger med solens aktivitet drog Malling-Hansen den slutning, at variationerne i solens stråler var den faktor som påvirkede væksten hos børn, og også i naturen i øvrigt. Om sine opdagelser udgav han en bog i 1886, Perioder i Børns Vækst og i Solens Varme, som blev oversat til tysk, og han holdt også et foredrag på en stor international lægekongres i København i 1884, hvor han præsenterede sine resultater. Malling-Hansen fik oprettet målestationer rundt omkring i hele verden, hvor resultatet af mange forskellige målinger af naturprocesser og deres resultater blev rapporteret til Malling-Hansen. Da han døde, var der fortsat mange ubesvarede spørgsmål, men hans undersøgelser og opdagelser er blevet stående som et banebrydende eksempel på tidlig dansk naturvidenskabelig forskning.
[redigér] Fremsynet pædagogisk reformator og de svages beskytter
Malling-Hansen satte varige spor efter sig i sin position som forstander ved Døvstummeinstituttet i København. Han blev en foregangsmand når det gjalt at forbedre de døvstummes livsvilkår, og var den drivende kraft bag flere reformer i døvstummeundervisningen i Danmark og i hele Norden, fra han blev forstander ved Instituttet i 1865 og frem til sin død i 1890. Han sørgede blandt andet for at få delt de døvstumme ind i grupper, efter deres grad af døvhed, og på hans initiativ blev de døvstumme børn givet oplæring efter den metode som var bedst tilpasset deres hørelses- og taleevner.
Takket være Malling-Hansen blev overdødeligheden blandt de døvstumme drastisk reduceret. I Døveinstituttets første år, fra 1824-1839, døde hele 31% af børnene i løbet af deres ophold ved Instituttet, først og fremmest af lungesygdomme. Malling-Hansen indså at den vigtigste faktor for at holde børn raske, var at udvide det areal der blev anvendt til undervisningen således, at der blev flere kubikkmeter luft pr barn, og han tog et langt større areal i brug til undervisningslokaler, samtidig med at han udbedrede og udvidede udearealerne således, at eleverne kunne deltage i havearbejde og få mere fritid i frisk luft. I Malling-Hansens sidste år var dødeligheden på instituttet lavere end hos tilsvarende grupper af hørende børn. Og børnene stod nu op kl. 6 i stedet for kl. 5 som tidligere!
Denne mand, Rasmus Malling-Hansen, fortjener i høj grad at genopdages af den danske offentlighed. Han var en unik personlighed, og en opfinder og reformator af rang! Han fortjener en langt mere central position i den danske historie, end det som er blevet ham til del nu!
[redigér] Ekstern henvisning
[redigér] Referencer
- Jonstrup-bogen, nr 6, 1928, Jonstrupsamfundets Forlag, København, s 3-25, artikel af Arild S. Ebbe.
- Det Kongelige døvstumme-institut i København 17. april 1807-17.april 1907 samt meddelser om døvstummesagens udvikling, af Dr. jur. C. Goos, København 1907, side 226-284, om Malling-Hansens periode som forstander.
- Opfindernes Liv, første del, af Helge Holst, København og Kristiania 1914, side 348-352, kapitel om Rasmus Malling-Hansen, skrevet af Fritz Bech.
- Hvem er skrivekuglens opfinder? Af Johanne Agerskov, Otto Markussen’s boghandel 1925.
- Die Biographie der Erfinder der Schreibkugel, R. Malling-Hansen af Johanne Agerskov, udatert originalmanuskript.
- Nietzsches Schreibkugel, af Dieter Eberwein, Typoskript Verlag, 2005
