Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Skrivemaskine - Wikipedia

Skrivemaskine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skrivemaskine

En skrivemaskine er et apparat hvormed man skriver tekst på primært papir ved at trykke på taster, hvor hver tast skriver et enkelt tegn. Skrivemaskineskrift er monospatieret – alle bogstaverne har samme bredde og fylder præcis det samme rum ud.

Udlægningen af tasterne på en almindelig dansk skrivemaskine er efter QWERTY-princippet, som blev indført for, at armene for de enkelte tegn ikke skulle sætte sig fast på de første skrivemaskiner, når man skrev for hurtigt. Denne udlægning går i dag igen i moderne tastaturer.


[redigér] Historie

 Verdens første kommercielt producerede skrivemaskine - skrivekuglen
Forstør
Verdens første kommercielt producerede skrivemaskine - skrivekuglen
 Skrivekuglens tastatur
Forstør
Skrivekuglens tastatur

Ikke mange ved at verdens allerførste kommercielt producerede skrivemaskine blev opfundet af en dansker. I 1865 opfandt den danske præst og forstander ved Det kongelige Døvsummeinstitut i København, Rasmus Malling-Hansen en hurtigskrivemaskine som han kaldte Skrivekuglen efter det halvkugleformede tastatur. Placeringen af bogstaverne på tangenterne var et resultat af grundige afprøvninger af Malling-Hansen selv på en porcelænsmodel. Malling-Hansen ville finde den bogstavplacering som gav den hurtigste skrivehastighed. På hans skrivekugle finder man derfor de mest hyppigt brugte bogstaver placeret sådan, at de betjenes af de hurtigste fingre, og vokalerne til venstre og konsonanterne til højre. På den første model, som patenteredes i 1870, blev papiret fæstet til en cylinder, som bevægede sig ved hjælp af et elektromagnetisk batteri. Skrivekuglen var derfor også den allerførste elektriske skrivemaskine. Malling-Hansen videreudviklede sin skrivekugle meget i løbet af 1870- og 80-tallet, først og fremmest hvad angår papirføringen, og i 1874 patenterede han den næste model, hvor cylinderen var erstattet af en flad vogn. I 1875 kom så den velkendte, høje model, hvor Malling-Hansen havde udarbejdet en mekanisk løsning på papirflytningen, og nu havde fjernet batteriet. Skrivekuglen gjorde stor succes ved flere store udstillinger, og fik guldmedalje ved en stor industriudstilling i København i 1872, og ved verdensudstillingerne i Wien i 1873 og Paris i 1878. Den blev solgt i flere europæiske lande, og det er kendt at den fremdeles var i brug på kontorer i London så sent som i 1909. Desværre tabte skrivekuglen efterhånden i den kommercielle konkurrence med den masse-producerede Remington maskine. Eksisterende eksemplarer af skrivekuglen er meget eftertragtede blandt samlere, og opnår priser på godt over 200.000 kroner.


I dag har computere med tekstbehandlingssystem næsten udryddet skrivemaskinen.


Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com