Zarathustra

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Zarathustra (eller gr. Zoroaster) var grundlægger af den oldpersiske religion "Zarathustrianisme" (el. zoroastrianisme) / "Parsismen", som var Persiens officielle religion fra ca. 600 f.Kr. til 642 e.Kr., hvor araberne indtog landet. Zarahustra var en iransk offerpræst

Han menes at være en af de første grundstiftere af monoteisme (mono=en teo=gud).

Man ved ikke præcis, hvornår han har levet, men det formodes, at det nok har været omkring 650 f.Kr. Der er dog visse kilder, der peger i retningen af, at hans virke har været langt før - helt tilbage til 1200 f.Kr..

Zarathustra blev i renæssancen og fremefter anset for at være en af oldtidens store esoterikere på linje med Platon, Hermes Trismegistus, Orfeus og Pythagoras.

Karakteristisk for parsismen er den udprægede dualisme , hvor to lige stærke modsatrettede kræfter kæmper imod hinanden f.eks godt og ondt. Denne kamp foregår mellem den gode Ahura Mazda og den onde Angra Mainyu/Ahriman. Parsierne ser, denne kamp som et symbol på en kamp, der foregår i alle mennesker.

Parsimens hellige skrifter er Avestaerne som blev nedskrevet mellem 226 og 650 e.kr.

Parsimen menes at have inspireret både jødedommen, kristendommen og Islam.

Idag findes der primært parsier i det nordlige indien.

Zarathustra blev kendt i Europa efter Nietzsche værk "Also Sprach Zarathustra (1883-85), hvori Zarathustra drager ned fra sit ensomme bjerg for at berige menneskenes børn med den lykkelige indsigt i Guds død.