Milet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Milet (græsk: Μίλητος/Miletos) er en oldtidsby, der ligger på vestkysten af den anatoliske halvø tæt ved Meanderfloden, i den moderne tyrkiske provins Aydin. Stedet har været bebygget siden bronzealderen.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
[redigér] Bronzealderen
Milet omtales i hittittiske annaler c. 1320 f.v.t. som Millawanda/Millawata, og i den ældste kendte omtale af byen beskrives det at den hittitiske konge Mursilis 2. beordrede sine generaler at plyndre Millawanda pga. byens støtte til et oprør. Arkæologer har siden fundet spor efter ødelæggelser fra denne periode i Milet. Da den anatolske bronzealder civilisation kollapsede, blev Milet endnu en gang brændt ned, denne gang formodentlig af Havfolkene.
[redigér] Antikken
Milet blev siden til en af de tolv ioniske byer i Lilleasien. I det 6. årh. f.v.t. havde Milet opbygget et maritimt imperium men måtte underlægge sig under Lydien. Da Kyrus besejrede den lydiske konge Krøsus, blev Milet underlagt Persien. I året 502 udbrød den Ioniske revolte i Naxos, som Milets tyran Aristagoras tilsluttede sig, da det ikke lykkedes at kvæle oprøret. Perserne knuste oprøret og straffede Milet i en sådan grad, at det gav genlyd i hele den græske verden. Året efter skrev Phrynichos tragedien Milets Fald, som ifølge legenden berørte tilskuerne i Athen i så høj grad, at forfatteren fik en bøde og fik forbud mod at genopføre stykket.
Efter den græske sejr over perserne i 479 f.v.t. kom Milet ud af persisk kontrol, på dette tidspunkt havde byen anlagt en række kolonier i hele Lilleasien og på Krim. Milet var også et vigtigt center for filosofi og videnskab, og filosofferne Thales, Anaximander og Anaximenes kom fra byen. Byen blev igen indlemmet i Perserriget i 386 f.v.t., men 334 f.v.t. i besejrede Alexander den stores hær en persisk garnison i byen, og gjorde Milet til en del af Alexanders rige. Milet skiftede i de følgende århundreder hænder flere gange, indtil romerne overtog byen sammen med kongeriget Pergamon.
Under det romerske herredømme havde Milet status af fri by, og byen blomstrede indtil 4. årh. e.v.t. hvor byens havn sandede til; med tabet af havnen mistede byen sin betydning. Byens antikke grundplan med gader, der krydsede i rette vinkler, blev en vigtig inspirationskilde for de romerske byer.
[redigér] Middelalderen
I den byzantiske periode blev Milet et ærkebispesæde, og borgen Castro Palation blev opført på ruinerne af det antikke teater. I 12. årh., efter seljukiske tyrkere havde erobret Anatolien, blev havnen genåbnet. Osmannerne brugte ligeledes havnen indtil den igen sandede til, hvor byen blev forladt. I dag ligger ruinerne af byen c. 10 km fra kysten.
[redigér] Udgravninger
De første udgravninger I Milet blev foretaget i 1899 – 1911 af den tyske arkæolog Theodor Wiegand, trods flere afbrydelser. Et af fundene, porten til byens marked, blev stykke for stykke transporteret til Berlin, og er i dag udstillet på Pergamonmuseet. I dag er et tysk hold i gang med nye udgravninger af Milet.
