NATO
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
NATO (North Atlantic Treaty Organisation) eller på fransk OTAN (l'Organisation du Traité de l'Atlantique Nord) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter. På dansk refereres den også som Atlantpagten.
Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af at de skulle blive angrebet. NATO arrangerer ofte diverse øvelser for medlemslandene og i forbindelse med fredsbevarende styrker i krigshærgede lande hjælpes NATO-landene også ad.
Da man etablerede NATO var der 12 lande med. Det var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.
[redigér] Medlemslande
Fra grundlæggelsen i 1949 eller med markering af året for indtrædelse.
- Belgien
- Bulgarien (29. marts 2004)
- Canada
- Danmark
- Estland (29. marts 2004)
- Frankrig
- Grækenland (1952)
- Holland
- Island
- Italien
- Letland (29. marts 2004)
- Litauen (29. marts 2004)
- Luxembourg
- Norge
- Polen (1999)
- Portugal
- Spanien (1982)
- Rumænien (29. marts 2004)
- Slovakiet (29. marts 2004)
- Slovenien (29. marts 2004)
- Storbritannien
- Tjekkiet (1999)
- Tyrkiet (1952)
- Tyskland (1955)
- Ungarn (1999)
- USA
[redigér] NATO's generalsekretærer
- Lord Ismay (1952-1957)
- Paul-Henri Spaak (1957-1961)
- Dirk U. Stikker (1961-1964)
- Manlio Brosio (1964-1971)
- Joseph Luns (1971-1984)
- Lord Carrington (1984-1988)
- Manfred Wörner (1988-1994)
- Willy Claes (1994-1995)
- Javier Solana (1995-1999)
- Lord Robertson (1999-2003)
- Jaap de Hoop Scheffer (2004-?)
