Portugal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet

Nationalmelodi: A Portuguesa

Hovedstad

Lissabon
38°42′ N 09°11′ W

Største by Lissabon

Officielle sprog

Portugisisk

Regeringsform

Præsident
Premierminister

Republik
Aníbal Cavaco Silva
José Sócrates

Uafhængighed
• Erklæret
• Anerkendt Fra Kongeriget Leon
24. juni 1128
5. oktober 1143

Areal
• Total
• Vand (%) 92.391 km² (nr. 110)
0,5

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 10.566.212 (nr. 76)

114,4/km² (nr. 66)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
185,09 mia. USD (nr. 33)
17.900 USD (nr. 39)

Valuta Euro¹ (EUR)

Tidszone
• Sommer (DST) WET (UTC+0)
EST (UTC+1)

Internetdomæne

.pt

Telefonkode +351

¹ Før 1999 portugisisk escudo.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Portugal er et land på den iberiske halvø i det sydlige Europa. Landet grænser i nord og øst til Spanien og er ellers omgivet i vest og syd af Atlanterhavet. I Atlanterhavet ligger de to portugisiske øgrupper Madeira og Açorerne.

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Portugals historie

Søfarten har altid været vigtig for Portugals økonomi og i 1400-tallet begyndte en ekspansiv periode da landet organiserede flere opdagelsesrejser. Portugisiske skibe bevægede sig gradvis længere sydover langs Afrikas vestkyst, og i 1488 rundede et skib ledet af Bartolomeu Dias for første gang Kap det gode håb. Disse ekspeditioner gjorde at Portugal kunne sikre sig kolonier i Brasilien og i det Indiske Ocean.

I anden halvdel af 1500-tallet begyndte en nedgangstid for Portugal med epidemier og faldende befolkningstal. I 1580 kom landet i personalunion med Spanien under kong Filip 2. af Spanien. I 1640 førte et oprør til at landet igen blev selvstændigt. Økonomien var imidlertid dårlig og i 1700-tallet var landet nært knyttet til England. Dette var også en periode med politisk ustabilitet.

I slutningen af 1800-tallet kæmpede reformvillige og konservative grupper mod hinanden. En republikansk opinion voksede frem og i et attentat i 1908 blev kongen og kronprinsen dræbt. Landet erklærede sig som en republik i 1910, men regeringene var svage på grund af den dårlige økonomi. I perioden 1910-1925 havde Portugal 40 forskellige regeringer samt 18 revolutioner og kupforsøg. I 1926 fandt endnu et militærkup sted og Portugal blev et diktatur under diktatoren Salazar frem til 1974. Diktaturet blev styrtet i et nyt militærkup i 1974 og demokratiske reformer blev indledt. Efter 1976 og fremover havde socialisten Mário Sóares en stor del af ansvaret for den stabile demokratiske udvikling. Sóares blev præsident i 1986 og fik ført Portugal ind i EU.

[redigér] Politik

De fire vigtigste dele i portugisisk politik er præsidenten, parlamentet, regeringen og domstolene. Præsidenten vælges for en periode på 5 år og er samtidig øverste leder for de militære styrker.

Kort over Portugal

[redigér] Geografi

I Portugal ligger det europæiske fastlands vestligste punkt Kap Roca.

Større portugisiske byer er Lissabon, Porto, Coimbra, Braga, Faro, Portimão, Évora, Leiria, Beja, Vizeu, Guarda, Guimarães og Bragança.

Portugals største floder hedder Tejo, Douro, Mondego, Guadiana og Sado e Minho. Ved grænsen til Spanien i øst ligger Portugals højeste bjergkæde (1998 m.) Serra da Estrela.

Området nord for Tejo-floden består hovedsagelig af højland med fyrreskov. Syd for Tejo består landet af bølgende lavland.

Klimaet i det nordlige Portugal er fugtigt og mildt takket være Atlanterhavet. I den sydlige del af landet er klimaet varmere, mere tørt, og med milde vintre.

[redigér] Distrikter

Portugal er inddelt i 18 distrikter (distritos):

Aveiro
Beja
Braga
Bragança

Évora
Faro
Guarda
Leiria
Lisboa
Portalegre

Porto
Santarém
Setúbal
Viana do Castelo
Vila Real
Viseu

Det findes også to autonome regioner (regiões autónomas): Açorerne og Madeira.

[redigér] Økonomi

Eksporten omfatter tekstiler, beklædning og fodtøj, elektriske maskiner og kork, fiskeprodukter og vin. Portugal er verdens største korkeksportør. Turismen har en større og større betydning for landets økonomi. Minedrift og industri er ligeledes vigtige sektorer. Der udvindes svovlkis, kaolin, zink, wolfram og andre mineraler.