Lobotomi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lobotomi, populært kaldet det hvide snit, er en hjerneoperation (et kirurgisk indgreb), der har til formål at kurere psykiske sygdomme.
Metoden, som blev udbredt fra slutningen af 1930'erne, gik ud på at man afskar nervebaner fra pandelappen til dybere liggende regioner i hjernen som er centrum for følelseslivet. Tanken var at indgrebet skulle dæmpe angst og uro, men mange patienter blev i stedet helt ligeglade og afstumpede.
Metoden blev udviklet af den portugisiske læge Egas Moniz som fik nobelprisen i medicin 1949. Efter nogen tid begyndte kirurgerne at eksperimentere med forskellige metoder. Den amerikanske læge Walter Freeman opfandt en metode som gik ud på at bedøve patienten, placere en issyl i øjets øvre del og dernæst banke sylen ind med en hammer til den nåede fem centimeter ind i hjernen. Efterhånden voksede kritikken, og obduktioner viste at mange patienter var døde af omfattende hjerneskader.
En af dem, der døde af skaderne, var den svenske maler og tekstilkunstner Sigrid Hjertén, som i 1948 blev opereret på Beckomberga.
Mere end 9000 personer blev lobotomeret i Skandinavien i 1940'erne og 1950'erne. I forhold til befolkningen lå de skandinaviske lande højt med hensyn til dette indreb. I dag anvendes metoden ikke; i stedet bruges psykofarmaka.
 |
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
