Jørlunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Formatering Denne artikel bør formateres som det anbefales i Wikipedias retningslinjer

Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen.

Jørlunde er en by i Slangerup Kommune, Frederiksborg Amt, på Sjælland.

[redigér] Etymologi

Stednavnet, Jørlunde, giver ikke i sig selv en sikker fortolkning af forleddet: ”Jør”. Det eneste stednavneforskerne er enige om er, at der ikke er tale om et personnavn. En mulig meget spændende - og ny – tolkning af navnet går på, at ”Jør” kan være en sproglig nedslidning af ”Jǫrð”; altså navnet på den nordiske gudinde, der personificerede ”Moder Jord”. Den romerske historiker Tacitus kaldte hende for ”Nerthus” i sin Germanernes Historie.

Efterleddet, ”lunde”, giver os temmelig sikker grund under fødderne til en fortolkning af stedet som et ”kultsted på en vidtstrakt flade” i landskabet. Dette i øvrigt i lighed med Lund i Skåne, der netop var et vigtigt kult- og mødested nær den store og nu genfundne landsby, Opager (skånsk) – Uppåkra (svensk).

[redigér] Historisk

Jernalder og vikingetid igennem flyttede de fleste af vore landsbyer med en generation eller to's mellemrum. Det har arkæologerne ikke fundet tegn på for Jørlundes vedkommende. Jørlunde ligger geografisk på den vigtige rute fra Lejre og Roskilde til Sletten Havn og overfarten til Skåne og umiddelbart syd for vadestedet Brobækken over Græse Å. Netop denne å indgik i den ligeså vigtige øst-vest rute fra Øresund, ad Mølleåen og søerne, over vandskellet ved Buresø og ad og langs Græse Å til Roskilde Fjord. Nær sådanne vigtige vejkryds var det ikke ualmindeligt, at der også fandtes vigtige kultcentre.

At Jørlunde landsby ikke blev flyttet med mellemrum af hensyn til landbruget kan muligvis skyldes, at det på stedet var ”et eller andet”, der netop ikke lod sig flytte – f.eks. et vigtigt kultsted for ”Moder Jord”! Stednavnet antyder det ifølge moderne forskning. Jørlundes historie kan derfor muligvis trækkes tilbage til romersk jernalder – altså næsten 2.000 år!

Holder vi os til denne tolkning, så har Jørlunde igennem det meste af et årtusinde været et af de vigtigste steder, muligvis det vigtigste sted i Nordsjælland ved kombinationen af ”vejkryds” og kultsted. På vikingekongen Harald Blåtands tid [død: 985] slog kristendommen for alvor igennem, og mange af de gamle helligsteder og kultsteder mistede deres betydning. Det var også i disse år, at handelspladsen ved ”vejkrydset” flyttede til åens nordside, hvor storbonden Slangir med sine hirdmænd kom ned fra Jordhøj og tog handelspladsen under sin beskyttelse ved simpelthen at tage ejerskab af stedet og pladsen nord for åen. Stedet blev kaldt Slangirs ny bosted – på moderne dansk: Slangerup!

Inddelingen af Danmark i Sysler og Herreder går tilbage til sen jernalder, tidlig vikingetid. Underinddelingerne i Skiben og Havner udvikledes så i løbet af vikingetiden i takt med dels ledingsvæsenets stadig bedre organisering, dels med retsvæsenets udvikling. Når især herredsinddelingen har påkaldt sig interesse, så er årsagen ganske enkelt, at hovedtrækkene i herredsinddelingen reelt fungerede igennem et helt årtusinde – og ét af herrederne opkaldt efter herredets hovedby, altså den landsby, hvor tinget blev holdt, var Jørlunde Herred! Værd at bemærke er tillige, at i den ældste herredsinddeling skiller Græse Å herrederne, så den gamle nordsjællandske hovedbygd, Jørlunde, og den ny handelsplads på åens nordbred, Slangerup, der i tidlig middelalder udviklede sig til Nordsjællands eneste købstad, lå i hver sit herred.

Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at Jørlunde hverken ophørte med at eksistere eller mistede sin betydning. Tværtimod fortsatte Jørlunde i sen vikingetid og tidlig middelalder som det, man vel i dag nærmest kan beskrive som et klanhovedsæde for den samling af høvdinge med deres underslægter og småallierede, der kaldtes Hviderne. Bedst kendt lokalt er i dag Skjalm Hvide [død 1130], der må antages i en periode at have været klanens absolutte overhoved. På overgangen til middelalderen og et par århundreder frem udgjorde denne klan en dominerende faktor i dansk magtpolitik. Klanen manifesterede blandt andet sin magt og vælde syd for Græse Å, vandskellet, søerne og Mølleåen ved at befæste nordgrænsen langs den gamle handelsrute mellem Øresund og Roskilde Fjord. Bedst kendt i den forbindelse er Bastrup Stenhus opført i de sidste år af 1000-tallet. Dimensionerne på tårnet med de over 6 meter tykke mure udgør den stærkeste befæstning i Norden fra denne periode, men Langsøhus, Borre og Fuglebakken indgår også i kæden.

At Jørlunde var klanhovedsædet fremgår blandt meget andet af, at kirken i Jørlunde er påbegyndt umiddelbart før år 1.000 og fuldført som typisk stormandskirke kort efter århundredskiftet. Kirken blev udstyret med tvillingetårne på samme måde, som vi stadig finder dem på f.eks. Tveje Merløse og Fjenneslev Kirker, der også var stormandskirker. Inde i kirken var der et særligt hævet galleri til klanens overhoveder – i øvrigt med egen sikret indgang.

På åens nordbred og ved Slangirs handelsplads, Slangerup, markerede den kongebærende klan sig med en stor kongsgård. Vi ved med sikkerhed, at Svend Estridsen primært benyttede denne kongsgård og den tilsvarende i Dalby nær Lund. Efter al sandsynlighed var det på kongsgården i Slangerup, at den tyske munk Adam af Bremen omkring 1070 sad og skrev på den første sammenhængende Danmarkshistorie, en Danmarkshistorie, der ene og alene skulle tjene til at dokumentere Svend Estridsen og hans klans storhed, ret til kongeværdigheden og topografisk beskrive Svend Estridsens riger og lande som velstående og fredhellige. Måske vi set fra vort 21. århundrede ville beskrive denne fantastiske skriftlige kilde til vikingetidens historie som propaganda? – Men propaganda overfor hvem?

Et muligt svar kan være Hviderne i Jørlunde, for uden denne klans fulde støtte - ingen kongeværdighed! – Eksempelvis ville hverken Svend Estridsen, Erik 1. Ejegod eller Valdemar 1. den Store være blevet valgt til konger – eller ville have kunnet fastholde magten – uden Hvidernes støtte. Med en vis ret kan man derfor hævde, at Danmark i flere perioder på overgangen mellem vikingetid og middelalder reelt blev styret på baggrund af beslutninger truffet i Jørlunde.