Wikipedia:Stilmanual
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne side betragtes som en norm på Wikipedia. Den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdig at følge den, så er det ikke en politik. Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer. |
Denne stilmanual har det simple formål at få artiklerne i Wikipedia til at ligne hinanden. De følgende regler er ikke ment som den endelige sandhed. Den ene måde er ofte ligeså god som den anden, men hvis alle gør tingene på samme måde, så bliver Wikipedia nemmere at læse og bruge, for ikke at nævne nemmere at skrive og redigere.
Nye skribenter bør huske på at klar, informativ og upartisk tekst altid er mere vigtig end stil, præsentation og formatering. Det forventes ikke og det kræves ikke at nogen følger en eneste af nedenstående regler. En anden wikipedianer vil sandsynligvis ændre artiklen for dig, så den følger nedenstående regler.
Se hvordan redigerer jeg en side for flere oplysninger om hvordan man bruger de forskellige ting nævnt nedenfor. Denne artikel fokuserer mest på hvornår man skal bruge en bestemt stil, ikke hvordan den bruges.
[redigér] Artiklens introduktion
Alle artikler bør have titlen og/eller emnet i fed skrift i den første linje. Titlen eller emnet kan næsten altid laves til en del af den første sætning.
- Ringenes Herre er en bogtrilogi af J.R.R. Tolkien.
- '''Ringenes Herre''' er en bogtrilogi af [[J.R.R. Tolkien]].
Hvis en artikel har mere end et navn, så bør begge navne skrives med fed skrift første gang de optræder i artiklen.
- Kvælstof (eller nitrogen) er et grundstof med atomnummer 7 i det periodiske system.
- '''Kvælstof''' (eller '''nitrogen''') er et [[grundstof]] med [[atomnummer]] 7 i [[det periodiske system]].
Det er bedst at fremhæve sammenhængen allerede i første sætning. For eksempel:
- I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.
- I [[nordisk mytologi]] er '''Fensale''' [[Frigg]]s hus i [[Asgård]].
Navnet, og alternative navne, skal kun fremhæves én gang i artiklen.
Hvis det overhovedet er muligt, bør første afsnit kort besvare spørgsmålet "hvad er <artikelnavn>?" - dette svar kan så uddybes og kvalificeres i resten af artiklen.
[redigér] Stednavne i artiklen
Når du skriver artikel om gader, institutioner, virksomheder, forlystelsessteder og lignende, er det en god ide også at skrive i hvilken by og evt. land de ligger. Artiklerne læses jo af folk fra hele verden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de kan stedfæste lokaliteten.
For eksempel (konstruerede):
- Nordisk Film er verdens ældst eksisterende filmselskab. Det ligger i København.
- Jægergården var en gammel skovridergård fra 1724, som lå i den sydlige del af Århus.
- Palads Teatret er en biograf. Beliggenhed, Tordenskjoldsgade i Århus.
- Agnetha Fältskog (født 5. april 1950 i Jönköping, Sverige) er en svensk sanger. Hun var tidligere medlem af musikgruppen ABBA.
Hvis artiklen kan være flertydig, fx fordi den forekommer i andre byer, bør bynavnet være en del af artiklens overskrift.
For eksempel:
- Palads Teatret (København). Artikelnavn for biografen i København
- Palads Teatret (Århus). Artikelnavn for biografen i Århus.
Samtidig laves en flertydig artikel. I eksemplet ovenfor, laves en artikel med Palads Teatret, og der laves henvisninger til de to forskellige selvstændige artikler.
Se også vejledningen om Danske stednavne.
[redigér] Biografier
Biografier bør startes med personens fulde navn i fed skrift og fødselsdag hvis den er kendt, samt dødsdag hvis personen er død. Eventuelle synonymer bør ligeledes placeres i første sætning. Brug ikke specialtegn som * og † til at indikere fødsel og død, da de ikke kan vises i alle browsere. Hvis der kun er tale om den ene af datoene eller årstallene, så angives dette med enten født eller død.
- John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var en engelsk forfatter og professor i engelsk og middelalderlitteratur.
- '''John Ronald Reuel Tolkien''' ([[3. januar]] [[1892]] - [[2. september]] [[1973]]) var en [[England|engelsk]] [[forfatter]] og [[professor]] i [[engelsk]] og [[litteratur|middelalderlitteratur]].
- Xenofon (cirka 430 f.Kr. - cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
- '''Xenofon''' (cirka [[430 f.Kr.]] - cirka [[354 f.Kr.]]) var en [[Grækenland|græsk]] [[officer]] og [[forfatter]].
- Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er formand for partiet Venstre og er fra 2001 statsminister i Danmark.
- '''Anders Fogh Rasmussen''' (født [[26. januar]] [[1953]]) er formand for partiet [[Venstre]] og er fra [[2001]] [[statsminister]] i [[Danmark]].
[redigér] Datoer og årstal
En side hvis titel er et tal handler om det pågældende årstal. Der eksisterer også sider for datoer, årtier, århundreder og årtusinder. De korrekte formater er gengivet her:
- 1976
- [[1976]]
- 45 f.Kr.
- [[45 f.Kr.]]
- 1980'erne
- [[1980'erne]]
- 40'erne f.Kr.
- [[40'erne f.Kr.]]
- 20. århundrede
- [[20. århundrede]]
- 2. årtusinde
- [[2. årtusinde]]
- 3. april
- [[3. april]]
Datoer og årstal skrives i historisk præsens eller historisk nutid.
[redigér] Årstalsafhængig information
Hvis en oplysning knytter sig til et bestemt årstal, men kan forudses at ville ændre sig senere, er det klogt at linke således: [[pr. årstal|årstal]]. Via artiklen pr. årstal er det muligt senere at se sider, hvis oplysninger kan kræve opdatering. Eks.:
- Indbyggertal: 20.403 (2006)
- Indbyggertal: 20.403 <small>([[pr. 2006|2006]])</small>
- Ritt Bjerregaard er (fra 2006) overborgmester i Københavns Kommune
- [[Ritt Bjerregaard]] er (fra [[pr. 2006|2006]]) [[overborgmester]] i [[Københavns Kommune]]
[redigér] Tal
Da årstal er reserveret skrivemåden ovenfor, for eksempel 1976, kan andre tal i en artikel angives på følgende måde:
- 1976 meter
- [[1976 (tal)|1976]] meter
Alle tal bør efterfølges af en dertil hørende SI-enhed, hvis der findes sådan en, som enhver videnskabelig tekst ville have det. Der bruges dansk kommasætning til decimaltal.
- 23 m
- 43,76 m/s
- 3.445,02 A/s²
- 21 °C (som er en undtagelse, da SI-enheden for temperatur er K for Kelvin, dog er grader celsius så udbredt på dansk, at det ofte er det bedste valg for de fleste artikler).
[redigér] Overskrifter
Brug == (to lighedstegn) til overskrifter, ikke ''' (tre apostroffer). Bemærk at med == behøves der ikke nogen tom linje bagefter for at sikre et linjeskift. De største fordele ved at bruge denne metode er at brugere kan få overskrifterne nummererede, hvis de har sat den indstilling under brugerindstillingerne, og ord der er rigtigt markeret har større vægt under søgning. Overskrifter gør også artiklen mere overskuelig for læseren.
Det første bogstav i en overskrift bør altid være stort, men lad resten være små, med mindre det er egennavne.
Undgå links i overskrifter. Afhængig af opsætning og browser har nogle brugere svært ved at se dem rigtigt. Det er meget bedre at putte links i den første sætning under overskriften.
[redigér] Titler
Brug kursiv for titler eller navne på bøger, film, plader, tv-serier, magasiner, skibe, musikstykker og retssager. Hvis titlen samtidig er et link, så placer apostrofferne udenfor linket.
- Stiftelsen, Stiftelsen og Imperiet
- ''[[Stiftelsen]]'', ''Stiftelsen og Imperiet''
- Così fan tutte er en opera
- ''Così fan tutte'' er en opera
[redigér] Stavning
Dansk er det foretrukne sprog på den danske Wikipedia, og man bør så vidt muligt følge retskrivningsordbogen.
Kun hvis der ikke eksisterer nogen dansk oversættelse, eller den udenlandske version er den mest brugte i det danske sprog, kan den udenlandske stavemåde bruges.
For eksempel hedder det harddisk i stedet for det danske ord fastpladelager som stort set aldrig bruges på dansk.
[redigér] Tegnsætning
Tegnsætning bør så vidt muligt følge dansk retstavning, sådan som den er foreskrevet af Dansk Sprognævn.
Bemærk: De to kommasystemer (traditionelt komma og nyt komma) som blev indført i 1996, er - af navn - blevet slået sammen til ét system i 2004. Men den grundliggende forskel mellem dem eksisterer stadig, og tekst som før var korrekt kommateret uanset system, vedbliver efter 2004 med at være korrekt kommateret. Forskellen i nye terminologi er om man sætter startkomma foran ikke-parentetiske ledsætninger, hvilken (som før) er frivilligt. Konklusion: Ingen reelle ændringer på den kant.
[redigér] Citater
Citater bør angives i kursiv og i anførelsestegn. Eksempelvis:
"Jeg tænker, derfor er jeg" - Rene Descartes
[redigér] Kilder/henvisninger
Kilder og henvisninger (links) til andre steder på internettet bør så vidt muligt angives med et afsnit nederst i artiklen, så det er klart for læseren hvornår et link leder vedkommende væk fra Wikipedia. Eksempel:
==Ekstern henvisning== *[http://www.danmark.dk/ Danmark.dk]
- der vil komme til at se således ud:
Ekstern henvisning
Indeholder et eksternt link også kilden til oplysningerne, skrives "Ekstern kilde/henvisning".
Man kan bruge "link" i stedet for "henvisning".
Det er tit en god ide at sætte en eller to gode eksterne links på en artikel så læseren kan finde yderligere information, men at lave links til ti eksterne steder giver ingen ekstra værdi til artiklen. Vi laver en encyklopædi og ikke en ny linksamling.
At lave links til en søgemaskine som for eksempel Google giver ingen ekstra værdi til artiklen. De fleste brugere vil selv kunne finde ud af at bruge deres favoritsøgemaskine til at finde yderligere information.
Se også Wikipedia:Kilder for oplysninger om de forskellige kilder der frit kan (og ikke kan) bruges for den danske Wikipedia.
[redigér] Litteraturangivelsers typografi
Det følgende system anvendes af alle engelske (amerikanske, osv.) forlæggere og tidsskriftredaktører og i den engelske Wikipedia. Det er også anbefalelsesværdigt i andre danske skrifter, og betyder følgende:
Titler på bøger og tidsskrifter sættes i kursiv.
Titler på ikke selvstændigt udgivne skrifter, som et kapitel i en bog, en afhandling i et tidsskrift, et enkelt digt, osv., sættes i antikva, gerne i anførselstegn.
Er en bog udkommet som en del af en serie, skrives seriens navn i parentes med antikva.
Skal man anføre land, by eller forlag? Nogle synes at angivelsen af forlag er overflødig (hvad skal den bruges til?), men den er gængs, dels i medicinsk litteratur, dels i amerikansk litteratur. Er byen velkendt, er angivelsen af landet unødvendig.
Fiktive eksempler:
- Jensen, Anton. "Tre skuespillere", Nordisk tidskrift för dramaturgi, 1963, side 76-89.
- Kristensen, Per. "Til hende", i hans Samlede digte, Odense 1988, side 14.
- Grylbo, Aase. Thomas Fincke (Acta historica scientiarum naturalium, 25.) Kbh. 1974.
For kilder der findes i digitaliseret form på WWW og som man kan linke til, er det ikke nødvendigt at angive sidenummer, eksempelvis:
Bemærk at såvel artiklen (normal stil i citationstegn, ekstern henvisning) som værkets titel (kursiv stil, intern henvisning) er links i dette tilfælde.
[redigér] Illustrationer
Sættes så vidt muligt øverst til højre for teksten - eks. H.C. Andersen. Dette er dog ikke nogen helt fast regel; hvis du for eksempel har et portræt med et hoved der kigger til højre, så ser det som regel bedst ud i venstre side (kiggende ind i teksten).
Standarden for at sætte illustrationer øverst til højre er denne:
[[Billede:picture.jpg|thumb|Tekst til billedet]]
Angiv på illustrationens side, hvor den kommer fra - evt. med link til kilden - og hvem der har lavet den, samt hvad den illustrerer.
[redigér] Links mellem artikler
Det anbefales kraftigt at linke internt mellem artikler i Wikipedia. For eksempel [[Anders Fogh Rasmussen]]. Brug disse links til de ord og sætninger i din artikel, som du mener er værd at læse en separat artikel om. At lave en henvisning til ikke-eksisterende artikler (røde links) er også fint, det inspirerer som regel andre til at skrive artiklen. Men undlad at lave henvisninger fra alle forekomster af et ord. Det er fint nok at linke et ord, første gang ordet optræder i din artikel.
Links der følger reglerne for navngivning har en meget større chance for at føre til allerede eksisterende artikler. Hvis der ikke eksisterer en artikel, vil det være nemmere at navngive den nye artikel rigtigt, hvis disse regler følges.
Prøv at skrive dine henvisninger præcist. Hvis den artikel du linker til ikke eksisterer, så prøv at søge lidt rundt efter den evt. i et andet vindue på din skærm. Det kan godt være, at den er blevet navngivet lidt anderledes, end du har forestillet dig.
[redigér] Opbyg nettet
Opslag i en encyklopædi er knudepunkter i et hypertekstsystem. Det er vigtigt ikke blot at skrive et opslag, men også sørge for at der er hyperlinks til de øvrige opslag i det net som Wikipedia udgør. Lav links til overliggende opslag og kategorier (Charles Darwin var en biolog, Sahara er en ørken i Afrika, stavnsbåndet blev indført i 1733). Lav også henvisninger til naboopslag (proton, se også elektron, Danmark har en fælles grænse med Tyskland). Sørg for at kategorierne hverken bliver for dybe og smalle eller for flade. Start med det generelle opslag, det hjælper til at give underopslagene brugbare navne.
Hvis du er utilfreds med en henvisning, så ret den til eller opdater det opslag der henvises til. Kun i sjældne tilfælde bør man fjerne en henvisning, medmindre den optræder to eller flere gange. Husk på at en henvisning ikke automatisk bliver fulgt, så den er ikke til besvær for den der ikke følger den. Hvis der er nogle henvisninger der er vigtigere end andre, er der bedre måder at fremhæve dem på end at slette andre henvisninger.
Denne retningslinje er modsatrettet Lav kun links, der er relevante for indholdet.
[redigér] Alwiki
Alwiki er den idé at alle ord, sætninger og udtryk skal være henvisninger til Wikipedia opslag.
For eksempel:
- Alwiki er den ide at alle ord, sætninger og udtryk skal være henvisninger til andre opslag på Wikipedia.
Wikipedia brugerne har diskuteret dette koncept og besluttet at forkaste det. Det bliver indimellem foreslået taget op til en nyovervejelse.
[redigér] Se også-afsnit
Relaterede emner man ikke kan linke direkte til fra artiklens tekst, kan refereres nederst i artiklen i et separat Se også-afsnit. Hvis ikke du prioriterer og kommenterer disse links, bør du vælge at anføre dem i alfabetisk rækkefølge. Eksempler:
===Se også=== *[[Internet]] *[[Netværk]] *[[Tv]]
- der vil komme til at se således ud:
[redigér] Se også
Alternativt eksempel, hvis der er mange relaterede emner:
===Se også=== *[[Internet]], [[netværk]] og [[tv]]
- der vil komme til at se således ud:
[redigér] Se også
[redigér] Tabeller
En tabel giver mulighed for at placere tekst og tal samt figurer på en side. Der er flere muligheder i Wikipedia.
Syntakser som er baseret på:
De tre nævnte syntakser understøtte af Wiki.
For uddybning af muligheder omkring tabeller se [Hjælp, tabeller].
[redigér] Enkle tabeller
En linje der starter med et mellemrum, bliver automatisk vist med en skrifttype, hvor alle tegn har samme bredde. Dette kan bruges til at lave enkle tabeller:
foo bar baz alpha beta gamma
En linje der starter med et mellemrum og uden andet indhold på linjen, giver en ekstra tom linje, hvilket kan være en lidt forvirrende fejl - eller måske lige det du ønsker.
Eller måske ikke.
[redigér] HTML-tabeller
Der er også mulighed for at lave enkle, men alligevel fleksible tabeller, hvis man anvender HTML-koderne: table, tr, td og evt. flere, f.eks.
Eksempel 1
dimension | mål | noter | henv |
højde | 110 meter | burde være 100 meter | se også: bygning |
længde | 100 meter | er lige i plet | |
bredde | 90 meter | burde forøges | køb en lineal |
men som altid med HTML-kodning skal man passe på ikke at påvirke de øvrige, følgende elementer i siden. Så"man bør forsøge sig frem, før man lagrer resultatet.
Eksempel 2
Overskrift | |
xxx | ggg |
ccc | ttt |
vvv | rrr |
Kode til eksempel 2
1. <table border="1" width="700" > 2. <tr> 3. <td colspan="2" align="center" bgcolor="#CCCCCC" ><strong>Overskrift</strong></td> </tr> <tr> 4. <td width="300>xxx</td> <td width="400">ggg</td> </tr> <tr> <td>ccc</td> <td>ttt</td> </tr> <tr> <td>vvv</td> <td>rrr</td> </tr> </table> Kommentarer: 1. Tabellens rammetykkelse = ( border="1") og bredde = ( width="700") 2. Række = (<tr>) 3. Dækker to kolonner = (colspan="2"), centrerer tekst = (align="center"), angiver baggrundsfarve = (bgcolor="#CCCCCC") og fremhæver oveskrift = (<strong>Overskrift</strong>) 4. Kolonne = (<td>) og bredde af kolonne = (width="300">)
[redigér] Større tabeller
Under flere emner forsøger vi at indpasse facts i tabeller (informationsbokse).
For at adskille emnerne forsøger vi at indføre en farvekode.
De nedenfor angivne farvekoder er, hvor muligt baseret på engelske wiki.
Det skal pointeres, at ikke alle valgte farver er websikre.
ARTIKLER | FARVE | VISUEL | HEX | HTML farve | EKSEMPEL | SKABELON/ INFORMATIONSBOKS |
Astronomi | Lysegul | FFFFCC | ? | Jupiter_(planet) | Ja | |
Automobiler | Hvid | FFFFFF | white | ? | ? | |
Fauna | Lyserød | FFC0CB | pink | Admiral_(sommerfugl) | Ja | |
Flora | Lysegrøn | 90EE90 | lightgreen | Cypres-familien | Ja | |
Fly | Himmelblå | 87CEEB | skyblue | Spitfire | Nej | |
Kemi | ? | FFDEAD | navajowhite | ? | Nej | |
Kirker, danske | Blå | 99BBFF | ? | Lyø Kirke | Ja | |
Kommune | ? | FF9999 | ? | Odense_Kommune | Ja | |
Krigsslag (slag) | Lyseblå | B0C4DE | lightsteelblue | Kampen ved Lundby | Ja | |
Lande | ? | EFEFEF | ? | Danmark | Ja | |
Musik (sang) | ? | ? | ? | Dejlig er den himmel blå | Ja | |
Provstier, danske | Blå | 99BBFF | ? | Fåborg Provsti | Ja | |
Sogne, danske | Blå | 99BBFF | ? | Frederikshavn Sogn | Ja | |
Sprogboks | Græsgrøn | 7CFC00 | lawngreen | Indonesisk (sprog) | Ja | |
Undervisningsinstitution | Lysegrå | F5F5F5 | whitesmoke | Harvard-universitetet | Ja | |
Våben | Mørkegrøn | 006400 | darkgreen | ? | ? |
[redigér] Wikitabeller
Der findes en wiki-syntaks for tabeller, så man ikke behøver at bruge HTML. Syntaksen kræver nogen tilvænning.
Her er et eksempel:
Kolonneoverskrift | Anden kolonne |
---|---|
A | 1 |
B | 2 |
C | 3 |
Skrives som:
{| border="2" |+Overskriften |- ! Kolonneoverskrift ! Anden kolonne |- | A || 1 |- | B || 2 |- | C || 3 |}
[redigér] Hold det simpelt
Det er lettere for dig, og dem der følger efter dig, hvis du ikke gør det alt for indviklet.
Det er lettere at vise Wikipedia, lettere at redigere og tilføje til artikler, hvis vi ikke laver det mere indviklet end hvad der er nødvendigt for at vise informationen på en brugbar og forståelig måde. En brugbar encyklopædi er det vigtigste mål, men den skal også være redigerbar for dine efterfølgere.
Undgå derfor at bruge HTML-kode, hvor det ikke er strengt nødvendigt - brug hellere Wikipedias indbyggede formateringsmuligheder.
[redigér] Flertydige artikler
Opbygning af flertydige artikler:
Udseende | Wikikode | ||
---|---|---|---|
Artikel kan henvise til flere artikler:
[redigér] Se også
|
'''Artikel''' kan henvise til flere artikler: *[[Artikel (litteratur)]] – et afgrænset skrift som en del af avis eller tidsskrift *[[Artikel (ting)]] – en ting af en bestemt type, f.eks. el-artikel *[[Artikel (grammatik)]] – et grammatisk kendeord =====Se også===== *[[Jura]] – hvor en "artikel" er et punkt i en vedtægt {{Flertydig}} |
(Bemærk, at der kan indsættes overskrifter til inddeling af de forskellige betydninger, hvis den flertydige artikel bliver lang. Bemærk desuden også, at teksten efter artikelnavnet "...henviser til flere artikler" kun er vejledende – den kan og nogen gange bør tilpasses en given flertydig artikel.)
[redigér] Skabeloner
Som nævnt i forbindelse med artikler med flertydige navne ({{flertydig}}) kan man lave skabeloner til at sætte ind i sine artikler. En skabelon oprettes ved at man skriver følgende i URL-linjen:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:XXX
hvor XXX er navnet eller titlen på den side, du vil bruge.
Herefter redigeres siden på normal vis.
Nye skabeloner tilføjes listen over skabeloner.
[redigér] Danske dyrenavne
Ved artikeloprettelser er den entydige navngivning fra Projekt Danske Dyrenavne et godt udgangspunkt.
[redigér] Danske plantenavne
Plantenavne - fra a til z er et godt udgangspunkt. Se også Wikipedia:Navngivning#Plantenavne. Af hensyn til de, som søger på planternes latinske navne, bør man have en redirect fra det latinske navn.
[redigér] Lister
Artikler hvis primære indhold er en liste, eksempelvis verdens lande, navngives normalt med flertalsformen af navnet på emnet, og uden teksten "liste over". Nyoprettede lister føjes til oversigten over tematiske lister.
[redigér] Henvisninger til andre sprog
Helt nederst i artiklerne indsættes henvisninger til Wikipedia på andre sprog (såkaldte interwiki-henvisninger). Disse henvisninger er nyttige for besøgende der ved en fejl er havnet i artikel hvis sprog de ikke forstår, samt som eventuelle referencer til flere oplysninger om emnet.
[redigér] Se også
- Wiki is not paper på MetaWiki fortæller (på engelsk) om forskellene mellem Wikipedia og papirbaserede encyklopædier