Gilleleje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gillelejes inderhavn med lystbådehavn bagerst. I baggrunden Nakkehoved med Nakkehoved Fyr.

Gilleleje er hovedbyen i Græsted-Gilleleje Kommune og hjemsted for kommunens rådhus. Byen ligger på det nordligste punkt på Sjælland og har 5.705 indbyggere (1. januar 2004). Gilbjerg Hoved lidt vest for byen er Sjællands nordligste punkt. Øst for byen ligger klinten Nakkehoved med Nakkehoved Fyr, der sammen med det svenske fyrtårn på Kullen markerer de to sider af indsejlingen til Øresund.

I Kattegat ligger Gilleleje Flak lidt nordvest for byen, hvilket er et lavvandet område med flere afmærkede grunde.

[redigér] Etymologi

Navnet, udtalt med tryk på tredje stavelse, er en sammensætning af de to ord "gil", som er en kløft eller sprække, og "leje", som er et sted hvor fiskere kommer på særlige årstider for at fiske, eller hvor de trækker deres både på land. Det er sandsynligvis en sammentrækning af Gilbjerg Leje fra området Gilbjerg vest for byen, hvor der er en ganske høj klint ned mod vandet. Byer, der slutter på -leje, er ofte fra det 16. århundrede, hvor fiskere begyndte at slå sig ned, og byer opstod. Sammenlign med den svenske endelse läge.

En alternativ mulighed er, at det første led stammer fra ordet gilde, som betyder et broderskab eller laug.

En lokal beboer vil i nordsjællandsk dialekt omtale sig selv som "['Gil-lejer]" med tryk på første stavelse.

[redigér] Information om byen

Gilleleje er både en fiskerby, der er vokset op omkring havnen, og en badeby, der hvert år tiltrækker et stort antal feriegæster. Store områder langs kysten mod øst i retning mod Dronningmølle og mod vest i retning af Smidstrup er udlagt som sommerhusområder.

Det privat selskab Gilleleje Strandbakker, i daglig tale blot Bakkeselskabet afholder hvert år en byfest under mottoet: Køb stranden fri og benytter festens overskud til at købe (og vedligeholde) strandarealer, som derefter bliver offentlig strand.

Gilleleje station er endestation for de to privatbaner Hornbækbanen (Helsingør-Hornbæk-Gilleleje jernbane) og Gribskovbanen mellem Hillerød og Gilleleje.

Tidligere har der i nogle år været færgeforbindelse til byerne Höganäs og Mölle i Sverige, men disse færgeruter er nu indstillet.

[redigér] Historie

De tidligste permanente bosteder i Gyldeleye (en tidligere stavemåde), som er bekræftet, er fra det tidlige 1500-tal. En udgravning foretaget i 1979 af byens museum afslørede en hustomt under nogle sandlag. Huset var sandsynligvis bygget kort efter 1536, da en mønt dateret 1534-36 blev fundet på stedet. Da der også blev fundet keramiske genstande, der mindede om andre fund, antager arkæologerne, at kulturlaget kan dateres til det sene 1400-tal. Yderligere blev huset fundet på adressen Fabersvej 10, som ikke ligger tættest på stranden, og vanen dengang var at bygge fra vandet og indad.

Gilleleje kirke

Omkring dette tidspunkt vides det også, at byen havde penge nok til at bygge en kirke og ansætte en præst. Det krævede betydelige midler, og den generelle opfattelse er således, at overgangen fra sæsonfiskeri til helårsfiskeri samt bebyggelsen af området skete i årene omkring 1500. Rådhuset har sat 1488 som det "officielle" år for Gillelejes grundlæggelse for at gøre jubilæer nemmere. Kirken blev indviet i 1538 af den nyligt indsatte præst Hans Lauridtzen.

I 1588 lavede lensmanden på Kronborg en liste over de skatter, fiskerne skulle betale. Det var en halv til en hel tønde torsk. Fra denne liste kan det ses, hvem nogle af de tidligste beboere var. Der er omkring 70 navne på listen, hvor et navn er analogt til et hus - sikkert omkring 500 beboere i alt. Efternavnene Lauritsen, Rasmussen, Jensen og Skomager var de mest almindelige, og selvom vi på grund af normen med at bruge patronymer ikke kan slutte meget ud fra det, kan det alligevel ses, hvilke fornavne der var almindelige blandt disse fiskeres fædre.

Udover fiskeriet havde befolkningen lov til at dyrke diverse afgrøder, såsom hvede, syd for byen. Der var også en græsgang med få køer og får. Det meste af byen lå øst for en bæk, der kom fra Søborg Sø mod syd og løb ud i havet lige øst for stejlepladsen. Søen er siden drænet og af Søborg Slot, som lå beskyttet af søen, er kun ruinerne tilbage.

Desværre gjorde mange tilflyttere det svært af fange nok, og adskillige familier kunne ikke fange nok til både at leve og betale skatter. I 1632 var der kun 18 familier tilbage. Dette stabiliserede forholdene noget, og i 1682 var der ifølge Christian 5.'s arkiver omkring 30 igen. Et nyt problem var nu flyvesandet, der dækkede både og net og forsinkede arbejdet. Flere huse i den østlige del blev ligefrem forladt efter gradvis at være blevet begravet under klitter.

Syd for byen var den lokale herregård, Nellerupgård, hjem for Carl Christian Lembach og Catrine Marie Milan (en efterkommer af Gabriel Milan, som var guvernør over Dansk Vestindien i en periode) i slutningen af 1700-tallet. De ejede det meste af landet i området, særligt efter at have overtaget "deres" dele af de fælles græsgange, hvorefter de almindelige borgere kunne få de yderste områder.

Byen udvidede sig en del igennem 1810'erne og 20'erne, og mange huse blev bygget i de østlige dele af byen, som tidligere var blevet forladt. En rigtig havn blev bygget i 1873, hvor stejlepladsen havde været. Dette betød større skibe og derved mere arbejde, hvilket tiltrak flere indbyggere. I 1890 var der 865 husholdninger i Gilleleje, hvoraf 112 var fiskere.

Den ydre havn blev færdiggjort i 1902, og Gilleleje fortsatte med at trives på fiskeri indtil 1940, da tyskerne besatte Danmark. Som mange andre danskere på den tid, var Gillelejerne mod besættelsen og hjalp jøderne, blandt andet ved at gemme dem på kirkeloftet. Den 2. oktober, 1943, da Gestapo ville fange de resterende danske jøder, var det blevet planlagt at sejle dem, som gemte sig i Gilleleje til Sverige i kuttere. Efter at de havde gemt sig i adskillige dage på loftet, blev Gestapo orienteret af en stikker, og alle 75 blev fanget på nær en ung dreng, som gemte sig bag en gravsten. Ifølge de gamle i byen var præsten så chokeret over situationen, at han aldrig rigtig blev normal igen. Dette er den største "fangst", Gestapo nåede at få i Danmark.

Efter besættelsen er der blevet opsat flere mindesmærker omkring i byen, både til minde om jøderne, og om de fiskere, der mistede livet ved at ramme søminer. Drengen, der undslap har senere besøgt byen og udtrykt sin tak.

De østlige områder, kaldet Stæremosen, der oprindelig blev brugt som græsgange, blev til industriområde efter krigen. Havnen er i øjeblikket den femtestørste fiskerihavn i Danmark.