Søborg Slot
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Søborg Slot kendes fra 1100-tallet, hvor slottet blev mageskiftet mellem kongen og Roskildes biskop.
Ærkebiskop Eskil udbyggede i 1100-tallet de eksisterende bygninger til et egentligt borganlæg omfattende et sluttet fæstningsanlæg med ringmur og voldgrav. Sådan har i hvert fald den traditionelle historie om slottet eller borgen lydt i mange år. Da Eskil var i nær kontakt med Esrum kloster, er det regnet for sandsynligt, at han selv boede på Søborg, ikke langt derfra. Saxo skrev, at Eskil havde bygget en borg i "den lethriske mose", men om det var Søborg, vides ikke med bestemthed. Ingen har kunnet belægge en klar forbindelse mellem Eskil og Søborg med fund eller skriftlige kilder.[1] Forbindelsen er derfor en historisk teori, som muligvis ikke holder.
Inge Skovgaard-Petersen har i sin afhandling Da Tidernes Herre var nær, fremlagt at det kan være ved kongebyen Lejre (Lethra), Eskils slot har ligget. Ledreborg i Lejre hed i øvrigt Lethreborg = Ledreborg i gamle dage, hvad man kan se på gamle kort.
Robert Egevang og Søren Frandsen foranstaltede i 1985, at der blev gravet 2 søgegrøfter, som skulle klarlægge forholdene mellem det ottekantede tårn og palatiet. En ca. 11 m bred vold har som det ældste omkranset borganlægget. I volden er fundet tegl, og det er der også i det ottekantede tårn, som er lavet samtidig med volden. Palatiet er opført senere. "Udgravningerne antyder, at palatiet måske først er opført i slutningen af 1200-årene." Derved kan dette intet have med Eskil at gøre, da han døde i 1181.
Man kan læse flere steder, at der i Søborg og andre Nordsjællandske bygningsværker fra den tid (Gurre slot, Esrum kloster) blev bygget med mindre tegl, end man ser i Ringsted og Sorø, men der findes mindre tegl i Hammershus. Teglene er meget ujævnt fremstillede, men teglbrænding var helt nyt for danskerne. Teglbrænderier blev bygget nær ved de steder, hvor man skulle bygge, og egentlige værker med standardstørrelser på sten kom først til senere. Tegl var kendt fra sydligere lande og fra Lombardiet kom teglbrændere og murere for at hjælpe danskerne i gang. Fra begyndelsen var det kun kirkens folk, konger og stormænd, der havde midler til at bygge med det nye materiale.
I middelalderen lå borgen på en ø i en fjord med forbindelse til Kattegat ved Gilleleje. Senere blev fjorden til Søborg Sø, der blev afvandet 1872-96 ved gravning af en kanal, der ligesom fjorden udmundede i Gilleleje.
Søborg Slot var Danmarks stærkeste borg og benyttedes som fængsel.
Søborg Slot var beboet indtil Grevens Fejde i 1534–35, hvor man mener det blev ødelagt. I 1577 blev det lagt under Kronborg og lensmanden får tilladelse til at bryde sten på Søborg.
Søborg Kirke blev opført omkring 1180 som en købstadskirke i tilknytning til slottet.
[redigér] Kilder og henvisninger
- ↑ Egevang, Robert og Frandsen, Søren: Det ottekantede tårn. Fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1985, s. 73-90.
- Smidt, C.M.: Ærkebiskop Eskils borganlæg på Söborg. Aarböger for nordisk Oldkyndighed. 1934.
- Inge Skovgaard-Petersen: Da Tidernes Herre var nær. Studier i Saxos historiesyn. Den danske historiske Forening, København, 1987.
- Søborg slotsruin hos cofman.com
 |
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
