Keramik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Keramik er en fællesbetegnelse for produkter, der er fremstillet af brændt ler. Leret formes, tørres og brændes i en ovn ved temperaturer mellem 700 og 1500 °C.

Ved temperaturer under ca. 1050-1100 °C sker der kun en sintring af leret. Leret bliver herved fast og bestandigt overfor vand, men det er stadig porøst. Dermed er det kun delvist vandtæt og det er ikke bestandigt overfor frost. Ved højere temperaturer sker der derimod en egentlig smeltning af de enkelte partikler i leret. Keramikken bliver dermed helt vandtæt, og kan således også modstå frost.

Afhængigt af den anvendte lertype og brændingstemperatur skelnes mellem en række forskellige typer af keramik. Hertil hører:

• raku
• lertøj
• fajance
• stentøj
• porcelæn
• Teknisk keramik

Keramikken kan på overfladen være belagt med et lag af keramisk glasur. Glasuren består af en lerblanding med et lavere smeltepunkt. Derved får keramikken en vandtæt overflade. Samtidig kan glasuren fungere som dekoration.

De tidligste fund af keramik fra Danmark stammer fra Ertebølletiden.

[redigér] Se også

• Venus fra Dolní Věstonice - ældste kendte keramik.