Frimureri
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frimureri er betegnelsen for frimurernes aktiviteter. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske freemason, der betyder fri murer. I middelalderen var frimureriet et lav for arkitekter og bygningshåndværkere. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab. I daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Legende og historie
Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.
- Der er legenden om at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlaug. Det menes at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Frimurernes legender siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.
- Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Regius Manuskriptet er det ældste kendte manuskript med frimurernes love og regler og dateres til ca. 1389.
Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd og andre som ikke er murere.
Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes er en privat sag.
I vore dage praktiseres frimureri af en række esoteriske broderskaber.
[redigér] Frimureriet i Danmark
Frimureriet kommer til Danmark i 1743, og i årene herefter stiftes en række loger i København og i hertugdømmerne. I vore dage er der frimurerloger i hovedstaden og i de fleste større provinsbyer.
Der findes tre riter i Danmark, der er anerkendt af den Engelske Storloge, dog er Den Danske Frimurerorden den eneste Danske Storloge.
- Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det svenske system med ti grader. Man skal være døbt i den kristen tro, for at blive medlem af Den Danske Frimurerorden.
- Johanneslogeforbundet arbejder efter Schröders ritual med tre grader, her antages mænd af monoteistisk religion. Johanneslogeforbundet arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
- Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulation ritual med tre grader. Frimurerlaugets idegrundlag er Andersons konstitution. Det Danske frimurerlaug arbejder også under Den Danske Frimurerordens ledelse.
[redigér] Andre storloger
Der findes en række frimurerloger i Danmark, der ikke er anerkendt af den Engelske Storloge. Disse loger er organiserede under selvstændige storloger. Flere af disse storloger er internationale. I frimurerloger som står udenfor Den Danske Frimurerorden kræves ikke, at medlemmer har et kristent tilhørsforhold. I Danmark optager frimurerloger under Storlogen af Danmark mænd af enhver trosretning. Droit Humain er et eksempel på en blandet loge, der optager både mænd og kvinder. Loge Freja er en ren kvindelig frimurerloge, der arbejder efter et Belgisk system.
[redigér] Kritik af frimureriet
Frimuererne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.
Religiøse grupper som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion bryder sig ikke om Frimurere. Indtil slutningen af det 20. århunderede var frimurere lyst i band af Paven.
Der har igennem tiderne helt frem til i dag, været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt fra at frimurere har en skjult politisk agenda (er en form for skyggeregering), uforenlighed med kristendom til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var fx stærkt kritisk overfor frimurererne som han intet ville ha' med at gøre, stærkt kristen som han var.
[redigér] Kendte danske frimurere (udvalg)
- Christian VIII
- Christian IX
- Christian X
- Vilhelm Dahlerup
- Peter Duetoft
- C.W. Eckersberg
- Olfert Fischer
- Frederik V
- Frederik VI
- Frederik VII
- Frederik VIII
- C.F. Hansen
- Prins Harald
- Philip de Lange
- Knud Lyne Rahbek
- H.C. Ørsted
[redigér] Kendte udenlandske frimurere (udvalg)
- Arthur Conan Doyle
- Benjamin Franklin
- Edward VII
- George VI
- George Washington
- Harry Houdini
- Johann Wolfgang von Goethe
- Roald Amundsen
- Rudyard Kipling
- Salvador Allende
- Voltaire
- W.C. Fields
- Winston Churchill
- Wolfgang Amadeus Mozart
- Leopold Mozart
- Joseph Haydn
- Simon Bolivar
- Franz Liszt
[redigér] Litteratur/kilde
- Niels G. Bartholdy m.fl. (red.): Acta Masonica Scandinavica (Årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt siden 2001)
- Bernard E. Jones: Freemasons Guide and Compendium (Harrap 1950)
- Kjeldsen, Jørgen (red.): I guld og himmelblåt. (Den Danske Frimurerorden, 1992)
- Lindberg, Kirsten: I skyggen af Boaz og Jakin. ISBN 87-988830-1-1
[redigér] Eksterne henvisninger
Frimurerloger og -ordener i Danmark
Loger anerkendt af den Engelske Storloge
Loger anerkendt udenfor den Engelske Storloge
Andre loger og -ordener med frimurerisk grundlag
Artikler mv.
- Sagn og myter om frimurerietAf Bodil Paulsson, Flix.dk, d. 22. marts 2006
