Ebooks, Audobooks and Classical Music from Liber Liber
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z





Web - Amazon

We provide Linux to the World


We support WINRAR [What is this] - [Download .exe file(s) for Windows]

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
SITEMAP
Audiobooks by Valerio Di Stefano: Single Download - Complete Download [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Alphabetical Download  [TAR] [WIM] [ZIP] [RAR] - Download Instructions

Make a donation: IBAN: IT36M0708677020000000008016 - BIC/SWIFT:  ICRAITRRU60 - VALERIO DI STEFANO or
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Arkitektur - Wikipedia

Arkitektur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Arkitektur (fra Latin, architectura og oprindelig fra Græsk, αρχιτεκτων, "bygningsmester", fra αρχι- "chef,leder" og τεκτων, "bygger, tømere") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.

En bredere definition må omfatte opbygning af hele fysiske miljøer, fra det øverste niveau med byplanlægning, bybygning, og landskabsplanlægning til nederste med bl.a.møbeldesign. Skabelse af arkitektur, hvadenten det er byggeri eller andet, finder sted under hensyntagen til mange ting, såvel omkostninger for bygherren, som det funktionelle og æstetiske for brugerne.

I arkitekturen arbejdes med mange elementer, herunder bl.a. rumlighed, volume, stoflighed, lys og skygge for at opnå det rette æstetiske udtryk. Denne vægtning adskiller det fra den eksakte videnskab eller ingeniørarbejde der næsten udelukkende arbejder med fysisk-funktionelle aspekter indenfor konstruktion og planlægning.

Indenfor arkitektur, stilles arkitekten overfor meget forskelligartede udfordringer, spændende lige fra større, meget komplekse opgavetyper som opførelse af et stadion eller et hospital, til enklere opgaver som f.eks. enfamiliehuse. Ud over dette kan arkitektur til tider betragtes som ren kunst eller ligefrem kulturelle og politiske symboler.

Arkitektens rolle, er under alle omstændigheder central for vellykket design og velfungerende, spændende miljøer hvor mennesker færdes og bor.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Stilarter

I Europa har arkitekturen gennem århundredene båret præg af de forskellige strømninger. Efter middelalderen kan nævnes:

[redigér] Renæssance

I Renæssancen begyndte mennesker at tænke friere, uden kirkens altdominerende indflydelse. Arkitekturen opstod primært i Firenze, og karakteristisk for hele periodens arkitektur var indførelsen af det antikke bygningssystem. I Danmark sås prægningen senere som volutsvungne gavle, bly- eller kobbertæket spir og pilaster i sandsten. Mange danske herregårde og slotte bærer præg af perioden.

[redigér] Barok

Barokken var en kunstnerisk stilperiode, som kom til Danmark omkring 1640 og blev her til omkring 1730. I Europa fra 1580-1720 . Ordet barok stammer fra det portugisiske "barocco" og betyder "en stor uregelmæssig perle". Barokken kendes især på den storslåede, selvsikre, kompakte og pralende stil.

[redigér] Rokoko

Rokokoen kom til Danmark i 1730 til omkring 1760. Det var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1720-1789. Kendetegnet for denne periode må være: elegant, graciøst og orientalsk influeret. Trods den korte levetid fik den stor indflydelse hos de naturbegejstrede, da man kunstigt tilvejebragte naturen på stort set alt, fra bygninger til skørter. Det var en stilart med snirklede, usymmetriske ornamenter. Netop heri viste stilen, at den var påvirket af østasiatisk billedkunst, som netop var kendt i Europa på denne tid.

[redigér] Klassicisme

Klassicismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa i perioden 1760 - 1840, hvor den i Danmark var i perioden 1760 - 1850. Under klassicismen mener man at alt hvad der stammer fra det gamle Grækenland og Romerriget er moderne. Den er ofte brugt inden for arkitektur og kunst, men også inden for tøjmoden. Kontrasten til klassicismen er romantikken. Klassicismen stræber for det meste efter at være formel og inden for faste rammer, hvor romantikken dyrker det fantastiske og det mystiske.

[redigér] Industrialisme

I starten af denne periode, ca. 1850-1915 begyndte vandringen fra land til by. Mens landsbyerne lignede sig selv, opstod der i byerne arbejderkvarterer. De havde som regel karakter af spekulationsbyggeri i 4-5 etager, ofte med 2. og 3. baggård, med manglende plads, lys, luft, og dårlige sanitære forhold.

[redigér] Funktionalisme

Funktionalismen opstod som retning inden for arkitekturen efter verdenskrigen 1914-1919 og havde som forgænger bl.a. futurismen. Ønsket om at udvikle en funktionel arkitektur var flertydig. Den funktionalistiske bevægelse havde dels front mod ydre pryd og forskønnelse, dels rettede den sig mod alle former for stilforvirring, og endelig prøvede den at reflektere de nye muligheder, som bygningsindustrien kunne give, og de nye begrænsninger, som de nye produktionsmetoder indebar. Ordene funktion og funktionalisme blev efterhånden stående som fællesbetegnelse for modernisering, teknisk effektivitet og industriel standardisering af byggeelementerne. Problemet var, at pryd nogle gange var den egentlige funktion, hvilket funktionalisterne havde svært ved at håndtere.

[redigér] Postmodernisme

Postmodernisme betegner en kunstnerisk, litterær, arkitektonisk, filosofisk og kulturel tendens eller tilstand, der ses som opstået i forlængelse af, altså efter "afslutningen" af, det moderne. Hvor modernismen kan betragtes som kulminationen på oplysningstidens ideer om autoritativt/rationelt funderet æstetik, etik og vidensopfattelse, så er postmodernismen centreret omkring et opgør med idealerne, ofte kaldet metanarrativer eller Store Fortællinger, og den undergravelse og fragmentering der foregår af dem gennem konsumerismen og almindelig dekonstruktion. I postmodernismen angribes opfattelsen af monolitiske, universelle sandheder; fokus drejes mod det fragmenterede, fluxet, det sammensatte og mere generelt det mangefaceterede og kalejdoskopiske perspektiv.

Denne arkitekturartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


[redigér] Se også

Our "Network":

Project Gutenberg
https://gutenberg.classicistranieri.com

Encyclopaedia Britannica 1911
https://encyclopaediabritannica.classicistranieri.com

Librivox Audiobooks
https://librivox.classicistranieri.com

Linux Distributions
https://old.classicistranieri.com

Magnatune (MP3 Music)
https://magnatune.classicistranieri.com

Static Wikipedia (June 2008)
https://wikipedia.classicistranieri.com

Static Wikipedia (March 2008)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com/mar2008/

Static Wikipedia (2007)
https://wikipedia2007.classicistranieri.com

Static Wikipedia (2006)
https://wikipedia2006.classicistranieri.com

Liber Liber
https://liberliber.classicistranieri.com

ZIM Files for Kiwix
https://zim.classicistranieri.com


Other Websites:

Bach - Goldberg Variations
https://www.goldbergvariations.org

Lazarillo de Tormes
https://www.lazarillodetormes.org

Madame Bovary
https://www.madamebovary.org

Il Fu Mattia Pascal
https://www.mattiapascal.it

The Voice in the Desert
https://www.thevoiceinthedesert.org

Confessione d'un amore fascista
https://www.amorefascista.it

Malinverno
https://www.malinverno.org

Debito formativo
https://www.debitoformativo.it

Adina Spire
https://www.adinaspire.com